Gå På Planken spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Spillere: For 2 til 4 deltagere | Spilletid: Fra 15 - 20 min | Materiale: Pap | Priser: Årets børnespil 2023 | Antal: 1 spil i æske 

"I ”Gå på planken” er der ingen smarte tricks eller skjulte æstetiske illustrationer. Hvad man ser, er hvad man får. Dette syntes jeg, er noget af det bedste ved spil, generelt. Spilleæsken bruges også som spillepladen. Man vender æsken om og vupti så har man en spilleplade. Det er fedt at de har udnyttede æsken på denne måde. Ydermere er det virkelig simple spilleregler der følger med. Disse er meget nemme at forstå og derfor er man også hurtig i gang med at spille ”Gå på planken” Dette er altid et ekstra plus i forhold til det er et børnespil. Man skal ikke bruge tiden på at sidde og læse kompliceret regler, men bruge tiden på at være sociale og spille sammen med sin familie"

En spilanmeldelse af Gå På Planken

Jeg er næsten sikker på at ynglings årstiden for os, spilanmeldere, er efteråret. For det er her de nye brætspil kommer og ikke mindst er det også i efteråret der bliver kåret spil indenfor forskellige kategorier. Derfor var jeg ikke i tvivl om, da muligheden bød sig, at jeg var klar på at anmelde ”Gå på planken”. Den vandt nemlig Guldbrikken fir årets børnespil.

Indhold

  • 48 kort med skatte – Der er 7 kort af hver type. Mønter, rubin, skattekort, kompas, sværd, klo og kikkertsigte
  • 1 landgangsplade
  • 4 elefantpirater
  • 4 magnetiske planker
  • 1 æske med piratskib, når man vender æsken om
  • 60 kistebrikker

Introduktion

Du er en del af en flok unge og drilagtige pirater. Prøv at stjæle skatte fra Kaptajn Girafs kiste, mens du anklager dine medpirater. Men vær forsigtig, for hvis du bliver fanget, må du gå planken ud! For hver skat, det lykkes dig at stjæle, vil din modstander ende med en kistebrik for enden af sin planke. Måske tipper planken?

Den første der falder overbord, taber spillet!

Opsætning

Placer piratskibet midt på bordet med skibsdækket opad (Det er bunden af kassen)

Placer derefter de fire magnetiske planker på plankepladserne på skibsdækket. Herefter vælger hver spiller en elefant, og placerer den på en planke og på det første felt fra skibet (det mørke felt på plankerne).

Placer herefter landgangspladen ved siden af skibet. Bland derefter kortstakken med skatte, og læg dem med billedsiden nedad, ved siden af landgangspladen. Placer kistebrikkerne, så hver spiller let kan nå dem på bordet.

Til slut vælges en startspiller.

Spilleregler

Den spiller, som har sin tur, afslører det første kort fra stakken og placerer det på den ledige plads længst til venstre på landgangen. Derefter beslutter spilleren om han vil: 

  • Stoppe og afslutte sin tur. 

Alle de andre spillere skal derefter placere kistebrikker for enden af deres planker svarende til antallet af kister, der er vist over det sidst spillede kort. Hvis en andens spillers planke tipper, og spillerens elefant falder i vandet, taber den pågældende spiller spillet. 

  • Trække et nyt kort og placerer det på den næste ledige plads. 

Hvis spilleren ikke trækker et kort med en skat, som han allerede har trukket i denne tur, kan han igen vælge enten at stoppe eller at trække et ekstra kort. 

Hvis spilleren trækker et kort med en skat, som han allerede er spillerens tur slut. Og derfor skal spilleren selv flytte sin elefant et felt frem på planken. Hvis spillerens planke tipper og elefanten falder i vandet og den pågældende spiller taber spillet. 

Info: Når din tur er slut, kasserer du alle de kort, der er spillet i løbet af den pågældende tur. Hvis kortstakken er tom, blander man alle kort på ny, og danner hermed en ny kortstak.

Bag om spillet

Guldbrikken uddeles hvert år indenfor forskellige brætspilskategorier. Guldbrikken er en dansk, uafhængig brætspilspris, som uddeles årligt af en jury.

”Gå på planken” var nomineret som årets børnespil 2023. Ikke nok med at den var nomineret, den gik også hen og vandt prisen som årets børnespil 2023. Den var for sit enkle, men geniale gameplay. Reglerne er nemme nok til at alle børn kan være med, men man skal stadig have et øje for hvornår, man skal stoppe med at tage en risiko. Der er også det fysiske element med at placere vægte på plankerne. Dette giver en ekstra dimension til spillet og er med til at hæve hele spiloplevelsen. 

Bog & ide kårer også hvert år, årets spil. Hvert år udvælger Bog & ide, forskellige testfamilier, som er med til at kåre spillene, indenfor forskellige kategorier. Familiespil, børnespil, voksenspil og årets nyhed.

I 2023 kårede de for 13. gang, spil indenfor de ovennævnte kategorier.

I forbindelse med ”Årets nyhed” har testfamilierne, kåret ”Gå planken ud” som vinder af denne kategori.  I testene tages der stilling til underholdningsværdien, hvorvidt det passer til målgruppen, om reglerne er til at forstå m.m.

Brugerpanelerne tildeler herefter spillene point i de forskellige kategorier. Spillene med den størst samlede pointsum vinder. 

For at komme i betragtning som Årets spil i de forskellige kategorier, sender spilproducenterne deres bud ind til test og udvælgelse hos Bog & Ide. Det er dog ikke et krav at spillet sælges hos Bog & Ide.

Vurdering af spillet

Man forstår jo virkelig godt hvorfor at ” Gå på planken” har vundet priserne, som årets børnespil og årets nyhed. 

Spillet har utroligt meget at byde på. Både på det æstetiske plan og på det spillemæssige plan.

Selv som voksen var jeg bare helt forelsket i spillet, da det kom ind ad døren. Elskede man kunne se de små søde elefanter kigge ud af æsken. Ikke mindst er æskens ydre, virkelig fængende. 

Udenpå æsken er der et piratskib og det er også det der venter indeni æsken. Dette syntes jeg virkelig er et godt træk, især fordi spillet henvender sig til børn. 

Vi har alle sammen stået med vores børn til jul og fødselsdage i diverse legetøjsafdelinger og så har de fået øje på et spil, der har fanget deres opmærksomhed pga. hvordan æsken ser ud udvendig.

Når de så har fået det i gave, og det bliver pakket op, og indholdet i æsken er helt anderledes end det man forventer, så bliver børn tit meget skuffet. For det var slet ikke det de forventede. 

I ”Gå på planken” er der ingen smarte tricks eller skjulte æstetiske illustrationer. Hvad man ser, er hvad man får. Dette syntes jeg, er noget af det bedste ved spil, generelt. 

Spilleæsken bruges også som spillepladen. Man vender æsken om og vupti så har man en spilleplade. Det er fedt at de har udnyttede æsken på denne måde. 

Ydermere er det virkelig simple spilleregler der følger med. Disse er meget nemme at forstå og derfor er man også hurtig i gang med at spille ”Gå på planken”

Dette er altid et ekstra plus i forhold til det er et børnespil. Man skal ikke bruge tiden på at sidde og læse kompliceret regler, men bruge tiden på at være sociale og spille sammen med sin familie. 

Hvis man investerer i ”Gå på planken” har man et spil, som kan gå i arv fra generation til generation.

Så skynd jer ind på legebyen.dk og køb spillet som har vundet hele 2 priser.

Dette vil i ikke fortryde. 

- Anita Andreasen 

Læs også spilanmeldelsen af Sallys Far - Bandekassespillet. 

Læs også spilanmeldelsen af  Squirrels Go Nuts 

Læs også spilanmeldelsen af Penguins on ice

Anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen