Freckled Frog Solsystemet anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Fremstillet af bæredygtigt træ | Mål: Største dele måler Ø:22 x H:2 cm | Antal: 1 sæt med 12 dele | Mærke: The Freckled Frog

"Mateos viden og forståelse for hele solsystemet er virkelig blevet stor, og kombinationen af sættet fra Freckled Frog og Fakta Plakaten er lige i øjet. Vi har haft mange sjove lege på stuegulvet, hvor solsystemet har sørget for den perfekte rum leg. Solsystemet i FSC-certificeret træ fra Freckled Frog, fungerer super godt hjemme hvor leg og læring er i højsædet - men vi er også overbeviste om at sættet ville kunne underholde flere børn samtidig..."

En anmeldelse af Solsystemet i bæredygtigt træ fra Freckled Frog (+ Fakta plakat om Solsystemet)

Vi er forældre til vores fantastiske søn, Mateo, der er 3 ½ år gammel. Mateo elsker at udforske nye ting, og har i de sidste par måneder interesseret sig meget for planeterne i solsystemet. Vi snakker om de forskellige planeter hver dag, og spørgsmålene er virkelig begyndt at hobe sig op.

Mateo har lært at vi bor på jorden, og så har han vist stor interesse for både solen, månen, og meteorer. Vi har haft lange snakke om hvordan man kommer ud i rummet, og hvor meget træning det egentlig kræver. Hele solsystemet er ekstremt fascinerende, og noget vi rigtig gerne ville lære Mateo meget mere om.

Vi er desværre ikke super skarpe i solsystemet herhjemme, og søgte derfor hjælp. Vi fandt hurtigt frem til Freckled Frogs bud på det perfekte læringsværktøj - og oven i købet en Fakta Plakat om solsystemet. Det var netop lærings- og legemæssigt præcis sådanne ting vi ledte efter.

Vi var virkelig spændte på at finde ud af hvordan legen og læringen ville fungere, ved at kombinere fakta plakaten med det spændende solsystem fra Freckled Frog.

Det praktiske om Solsystemet i træ fra Freckled Frog og Fakta Plakat om solsystemet

Solsystemet i FSC-træ fra Freckled Frog er anbefalet fra + 2 år, og er produceret i (.. ja du gættede rigtigt!) FSC-certificeret træ. Hele sættet består af i alt 12 dele, hvor du bliver introduceret for følgende:

  • hele solsystemet
  • to astronauter (én mand og én dame)
  • et rumskib

De forskellige planeter i solsystemet er farverige og udstyret med flotte detaljer. De forskellige planeter er i forskellige størrelser - præcis som de er ude i solsystemet. Det giver en rigtig god forståelse hos barnet, og er så realistisk som overhovedet muligt. Alle planeterne har “en fod” så de kan stilles op, og så er alle kanterne afrundede. I solsystemet bliver vi introduceret for:

  • solen
  • merkur
  • venus
  • jorden
  • mars
  • jupiter
  • saturn
  • uranus
  • neptun

 

De forskellige planeter er virkelig flotte i farverne - den største del i sættet er solen, som er dobbelt så stor som den næststørste del.

I sætter følger der også et rumskib og to astronauter med. Det store rumskib er flot og farverigt, og de to astronauter er venlige og smilende. Rumskibet og astronauternes størrelse er perfekte for små børnehænder, og er ligesom planterne - med afrundede kanter.

Hele herligheden kommer i en æske produceret i miljøvenlig pap, som er informativ og fyldt med ideer til hvordan man kan lege med solsystemet.

Fakta Plakat om solsystemet

Fakta Plakaten om solsystemet er anbefalet fra 5 år, og måler 70 centimeter i bredden og 100 centimeter i højden.

Fakta Plakaten om solsystemet kan både sættes i en ramme, men den kan også tåle at hænge på væggen. Den gode og tykke kvalitet plakaten er produceret i, gør at den fremstår stor og tydelig på væggen.

Den flotte plakat er spækket til med flotte planeter, og spændende information om dem alle sammen hver i sær. På plakaten står der ud for hver planet:

- planettypen
- diameteren på planeten
- kredsløbstid om solen
- afstand til solen fra planeten
- temperatur på planeten

Det er virkelig imponerende hvor koldt og varmt der kan være på de forskellige planeter, og det sætter virkelig gang i nogle gode spørgsmål og samtaler. Vi har brugt plakaten i vores leg med solsystemet fra Freckled Frog, som virkelig har fungeret godt. Begge dele supplerer hinanden rigtig godt, og er med til at gøre legen sjov og lærerig.

Fakta Plakaten om solsystemet kommer sammenrullet, og er lige til at sætte i en ramme - eller hænge op på væggen!

Vores oplevelse med Solsystemet og Plakaten

Mateo begyndte at tage de forskellige dele ud af æsken fra Freckled Frog, og vi kunne mærke på ham at han var rigtig spændt. Alle de forskellige dele er pakket omhyggeligt ind i stærkt papir, som gør at delene under transport har været godt beskyttet. Mateo fjernede hurtigt papiret fra den første planet som han tog ud af æsken, og med det samme kom jupiter til syne. Mateo udbrød “woow”, og kiggede længe på den. Vi fortalte Mateo at det var én af planeterne i solsystemet, og at de resterende planeter stadig lå i æsken. Mateo blev
endnu mere spændt, og snart lå alle planeterne fordelt ud på spisebordet.

 

Mateo kiggede længe på planeterne, og vi var virkelig imponeret over de flotte detaljer og farver på dem. Inden længe begyndte Mateo at spørge ind til de forskellige planeter, og vi startede hurtigt en lille leg. Vi fortalte Mateo navnet på planeten, og han skulle gentage det efter os. (Hvis man ikke er særlig skarp til solsystemet, er der på hver del skrevet navnet på planeten, med små bogstaver i højre hjørne. Tak Freckled Frog!)

Da vi pegede på planeten jorden, og skulle til at fortælle navnet på den, råbte Mateo: “JORDEN”. Vi kiggede lidt på Mateo, og spurgte hvor han viste det fra. Det var en hemmelighed sagde han, (vi har dog på fornemmelsen, at han har lært det i en tegnefilm). Vi var stadig imponeret og det kunne Mateo godt mærke, hvilket gav en god lyst til at lære de andre planeters navne.

Da vi havde snakket om de forskellige planeter, greb Mateo det flotte rumskib. Han begyndte at flyve vildt med rumskibet i luften, ind mellem de forskellige planeter, og ud igen. Vi talte planeterne når rumskibet fløj forbi dem, og så snakkede vi også om de rigtig flotte farver.

Legen bevægede sig helt automatisk ned på stuegulvet, efter gennemgangen af de forskellige planeter. Her legede vi rollelege, hvor Mateo med astronauterne skulle ud på farlige missioner i rummet. Vi brugte også lang tid på at læse den store plakat, og finde de forskellige planeter som vi kunne se på plakaten.



Mateo forsøgte selv at sætte solsystemet korrekt op, og med hjælp fra mor lykkedes det. De forskellige dele fra Freckled Frog kan både stå op og ligge ned, det gør legen alsidig og præcis som barnet ønsker den.

Læring og leg går op i en højere enhed

Vi har virkelig nydt den spændende og ekstremt lærerige leg sammen med vores søn, som har taget så godt imod alt hvad solsystemet byder på. Vi har haft stor succes med at finde på små forskellige lege, hvor vi både har øvet de forskellige planters navne og placeringer i solsystemet.

 

Vi har under vores leg på gulvet haft fakta plakaten hængende i baggrunden, som en fantastisk hjælp til hvordan solsystemet skal sættes “rigtigt” op. De mange forskellige informationer der står stort og tydeligt på plakaten - har under vores lege hjulpet os som forældre - til at fortælle hvor varmt og koldt der er på planeterne, og hvor langt de ligger fra den store sol.

Vi har hele tiden kunne støtte os op af fakta plakaten på væggen, og så syntes Mateo også det var virkelig sjovt at finde planeterne i sættet fra Freckled Frog, og sammenligne dem med planeterne på fakta plakaten.

De forskellige navne på planeterne i solsystemet kan være en smule svære at lære, men hurtigt kunne vi mærke på Mateo at han kunne huske flere og flere af de forskellige navne. Jorden kunne Mateo med det samme finde, og hurtigt fulgte mars, venus, og uranus med.

De to astronauter og rumskibet er perfekt i rollelegen, men førte også en masse spørgsmål med sig. Hvordan kan et rumskib flyve til de forskellige planeter - og hvordan kommer astronauterne mon på toilettet?

 

Vores vurdering af Solsystem og Plakat

Mateos viden og forståelse for hele solsystemet er virkelig blevet stor, og kombinationen af sættet fra Freckled Frog og Fakta Plakaten er lige i øjet. Vi har haft mange sjove lege på stuegulvet, hvor solsystemet har sørget for den perfekte rum leg. Solsystemet i FSC-certificeret træ fra Freckled Frog, fungerer super godt hjemme hvor leg og læring er i højsædet - men vi er også overbeviste om at sættet ville kunne underholde flere børn samtidig.

De forskellige elementer i sættet og den store fakta plakat er i super kvalitet. Vi er virkelig overraskede over de perfekte størrelser på alle delene i sættet, som er virkelig børnevenlige. De afrundede kanter og de flotte farver er noget der både fanger opmærksomheden, og vækker interessen for de mange forskellige planeter.

Hvis du har et barn med store astronaut drømme, eller en nysgerrig tilgang til solsystemet - så er kombination af Solsystemet i bæredygtigt træ fra Freckled Frog og Fakta Plakaten om Solsystemet fra Forlaget Bolden helt perfekt. Vi har været rigtig glade for den informative plakat, og de utroligt flotte og veludførte dele i vores lærerige lege herhjemme.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Min Farvede Regnbueverden

Læs også anmeldelsen af Den Glade Arkitekt: Dinosaurer

Læs også anmeldelsen af Mine Følelser Træklodser

Anmeldelse af legetøjFreckled frog

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen