Egg Party spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Materiale: Plast og filt | Mærke: BS toys | Antal: 1 spil med 4 skeer og 4 æg. 

"Mateo greb to skeer, og udbrød et “wow”. Mateo synes skeerne var store, men de lå perfekt i hans hånd - og så var de super nemme at navigere rundt med. Vi forklarede Mateo at vi inden vi kunne starte spillet, skulle folde æggeblommerne sammen - og placere dem inden i æggene. Mateo fik selv åbnet æggene, og placerede æggeblommerne fuldstændig efter bogen - det er dejligt at  forberedelses delen af spillet er gjort så børnevenligt som overhovedet muligt"

En spilanmeldelse af Egg Party balancespil

Det er de færreste der i deres barndom ikke har stiftet bekendtskab med legen, hvor man skulle balancere ét æg på en ske. Vi husker det som en leg man legede meget ved fødselsdage hos vennerne - eller til de mange familiekomsammener henover sommeren.

Da vi opdagede at BS Toys, havde udviklet et spil magen til (minus den snaskede del med æggeblomme, æggehvide og skaller i tusinde stykker) blev vi virkelig overraskede! På et splitsekund blev vi hevet tilbage til barndommen, og erindringerne om de mange sjove stunder - som vi håbede at vi kunne videreføre til vores søn og datter.

Det praktiske omkring Egg Party balancespillet fra BS Toys

Egg Party balancespillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 2 - 4 deltagere. Vi spiller gerne flere runder efter hinanden - alt afhængig af balance og banens længde - tager et spil mellem 1 og 5 minutter.

I spillet får du

● 4 skeer
● 4 æg
● 4 æggeblommer

De 4 skeer der følger med til spillet er 20 centimeter lange, og produceret i plast. De 4 skeer er i farverne; gul, grøn, blå, og lilla. For enden af skeen er der en lille uddybning, som passer helt perfekt til ægget.

De 4 æg der følger med til spillet er 7,5 centimeter høje, og produceret i plast. De 4 æg er i farverne; gul, grøn, blå, og lilla. De 4 æg kan deles i to dele - hvilket er ideelt når de rammer jorden. De 4 æggeblommer er produceret i filt, og kan alle foldes sammen og lægges ind i de 4 farverige æg.

Hvis man skulle være i tvivl om hvordan spillet skal spilles, står alle spillereglerne på bagsiden af spilæsken.

Sådan spiller man Egg Party balancespillet fra BS Toys

Inden alle deltagere går i gang med spillet, aftales der deltagerne imellem en rute. Det gælder om at gennemføre ruten og komme over målstregen som den første. Hvis deltagernes æg falder af skeen, skal deltageren starte forfra igen, og prøve at indhente den tabte tid.

Det kan altså hurtigt blive en rigtig sjov og en smule stressfyldt affære, at skulle være den første deltager til at krydse målstregen! Egg Party balancespillet kan både spilles inden- og udenfor, og er ideelt at spille med familie og venner.

De farverige skeer der hører med til sættet er super smarte, og man kan derfor bruge begge sider af skeen til at balancere sit æg på.

Vores oplevelse med Egg Party balancespillet fra BS Toys

Da Mateo åbnede spilæsken, lagde han hurtigt mærke til de farverige skeer og æg. Mateo spurgte en smule skeptisk hvorfor æggene havde forskellige farver, og hvorfor de mon ikke var hvide - som dem vi købte i supermarkedet. Vi grinte, og fortalte at æggene var i forskellige farver, for at hver deltager i spillet skulle have deres egen unikke farve.

Mateo greb to skeer, og udbrød et “wow”. Mateo synes skeerne var store, men de lå perfekt i hans hånd - og så var de super nemme at navigere rundt med. Vi forklarede Mateo at vi inden vi kunne starte spillet, skulle folde æggeblommerne sammen - og placere dem inden i æggene. Mateo fik selv åbnet æggene, og placerede æggeblommerne fuldstændig efter bogen - det er dejligt at  forberedelses delen af spillet er gjort så børnevenligt som overhovedet muligt!

Vi besluttede os for at lave en sjov rute igennem hele huset, med forskellige og skøre udfordringer. Vi gik ruten igennem før vi startede spillet, og ruten bød blandt andet på: at kravle over skummøbler, at kæmpe sig vej igennem “bamse værelset”, og at holde hovedet koldt når vi skulle gå ned af to trappetrin lige før målstregen.

1.2.3. NU!

.. Vi placerede alle (Mateo, lillesøster, mor og far) æggene på skeerne, og så begyndte vi at gå lige så stille og roligt fremad. Lige pludselig begyndte far at løbe, og KLASK, så faldt ægget af fars ske. Han måtte starte forfra igen sammen med lillesøster, som synes det var rigtig sjovt at kaste ægget ned i gulvet - for at se blommen ryge ud.

Det var Mateo og mor, der nu tog føringen. Da de nåede "bamse værelset" blev det hele lidt tilfældigt, og både Mateo og mors æg røg af skeerne. Det stod igen helt lige, og efter flere forsøg, kunne Mateo til sidst kalde sig for vinderen af æggeræset.

Vi har også afprøvet det underholdende spil ude i haven, og det fungerede bare så perfekt. Den varme sol og Egg Party balancespillet passer perfekt til en skøn sommerdag med børnene i haven! Egg Party spillet ser vi bestemt frem til, at finde frem til de kommende familiearrangementer over sommeren.

Vores vurdering af Egg Party balancespillet fra BS Toys

Mateo har gennem legene med spillet været virkelig koncentreret på de udfordringer, han har mødt på sin vej. Vi har alle sammen fået trænet vores balance, og vi har fundet ud af at det kræver en del at få ægget helskindet gennem de forskellige udfordringer.

Elementerne i spillet er i super kvalitet, og æggene tåler at blive tabt igen og igen og igen.. Vi har absolut ingen svaghedstegn bemærket på kvaliteten af æggene, og det er et kæmpe plus - for de kommer til at blive tabt rigtig meget.

Egg Party balancespillet fra BS Toys er fantastisk til familiesjov, og en noget anderledes og sjov udfordring for de små. Vi kan virkelig anbefale Egg Party balancespillet, som har budt på et hav af sjove stunder herhjemme.

 - Camilla Jakobsen 

Læs også spilanmeldelsen af Fang halen 

Læs også spilanmeldelsen af Koordinationsspil i træ

Læs også spilanmeldelsen af Stack Tower byggespil

 

Anmeldelse af spilBs-toys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen