Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Plast & Magneter | Mærke: Connetix | Farve: Pastelfarver
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver flere magnetsæt for at bygge kuglebanen. Heldigvis kan sættet nemt kombineres med magnetsæt fra andre mærker. Da vi har flere forskellige magnetsæt i forvejen, så er kuglebanesættet en spændende tilføjelse til vores mange byggerier..."
En anmeldelse af Connectix Tiles kuglebane
Herhjemme er leg med magneter et kæmpe hit og noget, som aldrig bliver kedeligt. Jeg har længe søgt efter en form for en kuglebane, som kan bygges sammen med vores mange byggerier, for på den måde at tage vores lege til nye højder.
I vores lille familie sætter vi pris på aktiviteter, som vi alle tre kan være en del af, på trods af aldersforskelle.
Storebror Marcus er 16 år, lillebror Villads er 2,5 år og selvom der er langt mellem dem, så er byggerier med magnetlegetøj en god fælles aktivitet.
Vi har modtaget den store kuglebane fra Connetix Tiles i pastelfarver.
Dette sæt indeholder 106 dele i 8 forskellige flotte farver.
Sættet består af følgende dele
8 x bolde
48 x særlige magneter med rundt hul, til at bygge baneelementerne med.
8 x korte rør
6 x lange rør
12 x 90graders rør
8 x U-rør
8 x rutchebane rør
2 x S-rør
2 x Y-rør
2 x trapper
2 x Skåle med hul (b-form)
Obs! Billedet på pakken indeholder ekstra magneter ud over kuglebanen, da kuglebanen er skabt som en tillægspakke.
Man skal lige være opmærksom på, at når man køber denne kuglebane, så fungerer den som en tillægspakke. Hvilket vil sige, at man gerne skal have nogle magnetbrikker i forvejen for, at kunne bygge store kuglebaner, som eksempelvis den bane som ses på æsken.
Hvis man kun vælger denne æske, så vil det være minimalt, hvad man kan bygge med sættet, det er derfor kun en tillægspakke.
For at kunne bygge store og flotte kuglebaner med sættet, skal man derfor kombinere med andre sæt. Det behøver ikke nødvendigvis være fra samme mærke, for heldigvis kan kuglebanen fra Connetix Tiles uden problemer kombineres med mange andre magnetmærker.
Kuglebanen i de flotte og unikke pastelfarver, henvender sig til byggelystne børn og barnlige sjæle fra 3 år og opefter.
Min yngste søn Villads er endnu ikke 3 år, men han må gerne være med i legen, så længe han er under opsyn.
I starten var det en udfordring, at vi alle tre gerne ville deltage i byggeriet, især fordi det tog lidt tid før Villads forstod, at det væltede når han lænede sig op ad det.
Men efter nogle mislykkes forsøg og en masse grin, begyndte det at gå den rette vej med vores byggeri.
Det var selvfølgelig en udfordring at skulle konstruere en kuglebane ud fra sin fantasi og kreativitet, især når Marcus og jeg havde helt forskellige ideer til, hvordan banen skulle se ud.
For at bygge en kuglebane, så kræver det et godt overblik og en god gang tålmodighed, nok især for Villads.
Vores mål med kuglebanen var selvfølgelig, at banen meget gerne skulle ende ud i en bane, hvor kuglerne ville trille hele vejen igennem banen, uden at stoppe for forhindringer på vejen og selvfølgelig uden at banen ville vælte.
Når vi bygger kuglebanen fra Connetix Tiles, så kombinerer vi sættet med vores andre magnetsæt fra andre mærker, det giver os bedre og større muligheder for, at bygge ud fra vores fantasi og kreativitet.
Udover at styrke fantasi, kreativitet og selvfølgelig samarbejde, så vil vi via legen også styrke koordinationen, logisk tænkning og problemløsning.
Koncentration, nysgerrighed og fordybelse er helt sikkert også områder, som vil blive boostet ved, at konstruerer en sej pastelfarvet kuglebane.
De andre magnetsæt vi har fra andre mærker, er ikke i pastelfarver, men det synes jeg bestemt ikke gør noget, det gør blot at vores kuglebane bliver endnu flottere og mere farverig. Den skiller sig ud fra alle mulige andre kuglebaner.
Størrelsen på kuglebanen er helt op til den der bygger den. Det kommer an på, hvor mange magnetsæt man tilføjer i sit byggeri, men også hvordan man ønsker sin bane skal være. Vi har ikke kun bygget banen som en samlet bane, vi har også lavet flere små, som blev placeret ved siden af hinanden.
Der er heldigvis ikke nogen regler, det er det gode ved Open-ended legetøj. Det hjælper ikke kun med at udvikle fantasien og kreativiteten, Open-ended legetøj vokser også med barnet, efterhånden som barnet lærer nye ting og udvikler sig, så vil legen også bliver udviklet.
Connetix Tiles pastelfarvet kuglebane indbyder til lege og byggerier, hvor flere børn leger sammen og i samarbejde laver en unik og flot kuglebane.
Den pastelfarvet kuglebane kombineret med andre magnetbrikker udfordrer tyngdekraften, tålmodigheden og præcisionen, hvilket uden tvivl er en rigtig god øvelse for alle børn og endda også for os voksne.
Det er både sjovt og udfordrende når vi forsøger, at bygge kuglebanen kæmpe stor. Vi har rigtig mange andre sæt med magnetlegetøj, så vi har mulighed for at kunne lave en stor og sej bane, men jo højere og større vi bygger, jo lettere vælter magnetbanen også.
I byggeriet kan man sagtens kombinere skolemæssige opgaver, for på den måde gøre undervisning sjovere og langt mere interessant. Det kan eksempelvis være i læringen om tyngdekraften, hastighed, former eller matematiske udregninger.
Det handler om at se muligheder frem for begrænsninger, det åbner muligheder for flere lege og læringsmuligheder, som nemt kan tilrettelægges barnets alder og udviklingsniveau.
Med Villads som kun er 2,5 år, kan jeg selvfølgelig ikke begynde med store matematiske opgaver eller udregninger, men vi kan derimod benævne farver og tælle.
Lidt information om ideen bag dette mærke
Connetix Tiles blev officielt lanceret tilbage i juni måned år 2019 af to familier, der mødte hinanden, da deres børn kom i samme klasse i folkeskolen.
Da forældrene erfarede, hvordan børnene ikke blot nød, at lege og bygge med diverse magnetbrikker, men også lærte en masse nye ting via legen, besluttede de hurtigt, at de ville skabe deres egen version af det populære legetøj.
De ville ikke blot skabe deres egen version, men også skabe nogle sikre og stærke brikker i flere farver og med flere funktioner, som eksempelvis kuglebanerne.
Connetix Tiles er stolte af at producere et kvalitetsprodukt, der kan holde til leg og masser af forskellige byggerier gennem mange år. Deres magnetlegetøj er lavet af ABS-plast, der er BPA-, bly- og phthalatfri.
Connetix er en australsk virksomhed fremstillet i Kina. De tager sikkerheden af produkterne meget alvorligt og deres produkter gennemgår derfor alle de nødvendige test og godkendelser for, at kunne sælges i de forskellige lande.
Vores mening om Connetix Tiles pastelfarvet kuglebane
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kræver flere magnetsæt for at bygge kuglebanen. Heldigvis kan sættet nemt kombineres med magnetsæt fra andre mærker.
Da vi har flere forskellige magnetsæt i forvejen, så er kuglebanesættet en spændende tilføjelse til vores mange byggerier.
Vi har alle tre været godt underholdt og kuglebanesættet skaber meget glæde og mange timers sjov leg og kvalitetstid herhjemme for både store og små.
Hvem kan ikke lide at udfordre sig selv ved, at bygge sine egne kuglebaner?
- Carina Lund
Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles 40 stk. Freestyle
Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Dino World
Læs også en blog om Magna-Tiles Leg & Læring