Træn Farver & Tal 1-3 spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Spillere: For 2 - 4 spillere | Spilletid: Ca. 15 min. | Producent: Nathan | Antal: 1 spil i æske

"De magnetiske spilleplader fungerer rigtig godt, og gør at brikkerne ikke skøjter rundt - hvis man skulle komme til at skubbe til dem. Brikkerne har samtidig en god vægt, og passer perfekt til de små hænder. Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan, er et spil de mindste kan relatere til og forstå - og det gør derfor spillet til en ekstra stor fornøjelse at finde frem..."

En spilanmeldelse af Træn farver & tal 1-3

Vi elsker at spille læringsspil med vores søn, Mateo, der er 3 år gammel. Vi holder virkelig af at sidde og nyde sjove og lærerige spil - rundt om spisebordet - hele familien samlet.

I de sidste par måneder har interessen for forskellige farver været stor herhjemme - og at skulle tælle med sine fingre, har været noget af en udfordring. I læringsspillet, Træn farver og tal fra Nathan, er der (som navnet antyder) lagt stor fokus på at introducere barnet for forskellige farver og tal - på en sjov og lærerig måde.

Det praktiske om Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan

Læringsspillet fra franske Nathan er anbefalet fra + 3 år, og er for 2 - 4 deltagere. Vi har spillet fremme i omkring 30 minutter af gangen.

Spillet indeholder

  • 2 træ terninger
  • 4 magnetiske plader
  • 96 farvede brikker
  • .. og én spillevejledning

De fire magnetiske spilleplader har illustrationer af en skildpadde, en fisk, en mariehøne, og en snegl. De magnetiske plader er store og prangende - de måler 33 centimeter i længden, og 23 centimeter i højden.

De 96 farvede brikker er i farverne; gul, rød, grøn, orange, blå, og lilla. Brikkerne har alle en diameter på 3,3 centimeter. Hvis brikkerne sorteres i farver og bliver lagt i bunker, er det super nemt at holde styr på brikkerne. Brikkerne har en god vægt der gør at de ligger godt i hånden, og er nemme at håndtere.

De to terninger, viser henholdsvis farver og prikker. De to terninger er nemme at håndtere for vores søn, og spilæsken kan passende bruges til at slå i (så terningerne ikke ryger for langt væk fra spillet.)

Spillevejledningen der hører med til spillet er super god, og nem at forstå. Vi kunne - stort set med det samme - starte spillet, og det er vigtigt med små børn om bordet!

Hvordan spiller man Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan?

Til at starte med anbefaler Nathan, at man sammen med sit barn snakker om de forskellige farver på spillepladerne. Barnet kan samtidig sortere alle brikkerne i farver, og dele dem op i bunker. I første runde kan barnet også spille med én terning (den terning der viser farver) - til at få følelsen af at kaste en terning, og placere brikkerne på spillepladen.

Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan, er i og for sig et meget simpelt spil - set fra et voksent synspunkt. Barnet skal slå med to terninger - den ene terning viser farver, den anden viser tal. Barnet skal placere de antal brikker som tallet på den ene terning viser, og brikkerne barnet skal bruge til det - er farven som den anden terning viser. Man skiftes med at slå med terningen, og barnet der først får fyldt sin spilleplade op med brikker, har vundet spillet.

Det er op til deltagerne om man vælger at slå om igen, hvis man får en farve man allerede har udfyldt på spillepladen - eller om man vælger at turen skal gå videre.

Vores oplevelse med Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan

Vi introducerede Mateo for de fire forskellige magnetiske plader. Hvilken en plade kunne du tænke dig Mateo? spurgte far. Mateo var hurtig til at vælge pladen med sneglen, i den første runde. Vi fordelte de resterende plader imellem os forældre, og så var vi klar til at spille!

Mateo startede med terningerne (den yngste starter altid herhjemme). Mateo slog, og begyndte med det samme at fordele de farvede brikker på hans plade. Mateo var rigtig heldig, da han slog høje tal med den ene terning, og ramte de farver han skulle bruge med den anden terning. Vi kunne som forældre hurtigt se at Mateo ville vinde første runde, og det gjorde han sørme også! Begejstringen var stor, og en runde nummer to - blev med det samme sat i gang!

Vi valgte at bruge toppen af spilæsken, til at kaste terningerne i. Vi kunne hurtigt fornemme at Mateo var rigtig glad for at kaste lidt vild med terningerne - og efter adskillige gange at have hentet terningerne i den anden ende af stuen - besluttede vi os for at finde spilæsken frem. Det fungerede super godt, og vi kunne nu fokusere på spillet.

Inden vi begyndte spillet, placerede vi alle de farvede brikker på midten af spisebordet. Det fungerede super godt, og alle kunne nå brikkerne uden problemer. Det gav samtidig et godt overblik over farverne, og efter et spil, var det super hurtigt at lægge de forskellige brikker tilbage i deres bunker igen.

Vores vurdering af Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan

Vi har virkelig nydt vores tid i selskab med; Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan. Vi har sammen med vores søn øvet tal fra 1 - 6, og farver. Vi elsker farver og tal herhjemme - så spillet har virkelig været underholdende, og utroligt spændende.

De magnetiske spilleplader fungerer rigtig godt, og gør at brikkerne ikke skøjter rundt - hvis man skulle komme til at skubbe til dem. Brikkerne har samtidig en god vægt, og passer perfekt til de små hænder.

Træn farver og tal læringsspillet fra Nathan, er et spil de mindste kan relatere til og forstå - og det gør derfor spillet til en ekstra stor fornøjelse at finde frem.

- Camilla Jakobsen 

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Maxiloto dyr

Læs også spilanmeldelsen af Nathan Farver og Sortering 

Læs også spilanmeldelsen af Træn Farver & Tal 4-6

 

Anmeldelse af spilNathan

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen