Hit The Hat spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spillere: For 2 - 4 spillere | Spilletid: Ca. 10 min. | Producent: Danspil | Antal: 1 spil i æske

"Hit The Hat børnespillet er en glimrende måde for barnet at øve sin motorik, koncentration og overblik på. Hit The Hat børnespillet byder ovenikøbet på et væld af farver, former og mønstre - og det er noget vi som forældre kun kan byde velkommen..."

En spilanmeldelse af Hit The Hat

Vi elsker spil hvor man kan få pulsen lidt op, og hvor der bestemt ikke er skruet ned for underholdningen. Vi er også helt vilde med når vores 3-årige søn, Mateo, kan deltage på lige fod i spillet som os. 

Da vi stødte på Hit The Hat børnespillet fra Danspil første gang, blev vi meget hurtigt overbevist om, at det var et børnespil vi utroligt gerne ville kigge nærmere på. Den spændende spilæske og de sjove elementer i spillet, gjorde os nysgerrige.

Lad spillet begynde!

Det praktiske om Hit The Hat børnespillet fra Danspil

Hit The Hat børnespillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 2 - 4 deltagere. Hver runde tager omkring 20 minutter at spille, og vi har i gennemsnit spillet fremme en lille time af gangen.

Dette får du med i spillet:

  • 36 hatte
  • 20 brikker
  • 4 hattesmækkere
  • 4 sugekopper
  • 3 terninger
  • 3 ark mærkater
  • 1 spillevejledning

De forskellige hatte kommer i tre forskellige slags, og har alle forskellige mønstre og farver. De tre slags hatte vi introduceres for i spillet er: en høj hat, en rund hat og en kasket. De 36 hatte er alle produceret i tykt pap med afrundede kanter.

De 20 brikker er alle i farven gul, og så er de produceret i plast. De 20 brikker fungerer som point i spillet.

De 4 hattesmækkere kommer i fire forskellige farver, der er; én gul hattesmækker, én rød hattesmækker, én blå hattesmækker og én grøn hattesmækker. De 4 sugekopper sættes fast på hattesmækkerne, og så er man klar til spillet.

De tre terninger er helt blanke, man skal derfor selv sørge for at få sat de medfølgende mærkater ordentligt og rigtig på de tre terninger. Det tager ikke lang tid at få sat de forskellige mærkater på terningerne. De tre terninger er produceret i plast, og mærkaterne klistrer derfor utroligt godt fast til dem.

Spillevejledningen der følger med spillet er enkel og nem at forstå, og man kan derfor hurtigt komme i gang med det underholdende spil.

Hit The Hat børnespillet fra Danspil kommer i en almindelig størrelse spilleæske, hvor farven grøn er den dominerende farve på både for- og bagside af spilæsken.

Sådan spiller man Hit The Hat børnespillet fra Danspil

Man kan gribe spillet an på to forskellige måder.

  • Spil med 1 terning

Vi spillede spillet med én terning de første runder, for at gøre Mateo komfortabel med spillet. Det gjorde at Mateo lynhurtigt lærte hvad de forskellige sider på terningerne betød, og hvilke hatte han derfor skulle kigge efter.

Vi anbefaler alle at starte med at spille én runde med hver terning, herhjemme gjorde det den samlede helhedsforståelse for spillet meget nemmere!

  • Spil med 3 terninger

Denne måde at spille spillet på, er den officielle måde.

Den yngste deltager starter, og turen går videre i urets retning. Den første deltager kaster alle tre terninger, som vil vise én farve, ét mønster og én hat. Det er nu deltagernes opgave at finde hatten som terningerne viser. Når deltagerne har fundet den rigtige hat, skal de slå på den med hattesmækkerne. Den første deltager der finder den rigtige hat får 1 point i form af én brik. Hvis en deltager vælger en forkert hat, skal de af med 1 point (én brik). Den første deltager der først får 6 point har vundet spillet. 

Vores oplevelse med Hit The Hat børnespillet fra Danspil

Da Mateo fik åbnet spilæsken, væltede der (næsten) hatte ud af den. Mateos syn blev mødt af et hav af hatte der alle var i forskellige farver, og med helt forskellige mønstre. Hattene skulle alle prikkes ud af deres respektive ark, og den opgave gik Mateo hurtigt i gang med! Imens Mateo fik prikket alle hattene ud, begyndte far at samle de 4 hattesmækkere. Det gik utroligt stærkt, da det eneste der skulle sættes på hattesmækkerne var sugekopper. 

Den yngste spiller starter i følge spillets regler, og Mateo kastede med alle tre terninger. De tre terninger viste hvilken hat, hvilken farve, og hvilket mønster vi nu skulle på jagt efter. Vi lod alle sammen vores syn glide hen over de mange forskellige slags hatte, og lige pludselig lød der et *KLASK*! Mateo havde fundet den rigtige hat, og han fik derfor spillets første point.

Vi kunne mærke adrenalinen begyndte at pumpe en smule, for når alle kigger efter den samme hat, er det bare med at være først. Vi spillede en masse runder, og spillet begyndte at nå til vejs ende. Deltageren der først får 6 point brikker har vundet, og lige nu var det altså mor der førte med én enkelt brik over Mateo.

Far slog terningen, og ikke mange sekunder efter, klaskede Mateo sin hattesmækker ned over hatten, der viste sig at være den helt rigtige. Det kunne ikke blive mere intenst til sidst. Mor snuppede dog førstepladsen, Mateo kom på en flot andenplads, og far kom på sidstepladsen.

Der gik ikke mange øjeblikke, før vi hørte en sød stemme spørge: kan vi spille et spil mere?” - og det syntes vi lød som en rigtig god ide!

Vores vurdering af Hit The Hat børnespillet fra Danspil

Hit The Hat børnespillet fra Danspil har virkelig overrasket os positivt. Det er vildt dejligt at man kan spille spillet med én, to eller alle tre terninger. Det gør spille alsidig og nemt for de mindste at lære.

Vi er rigtig glade for kvaliteten på både hatte, og de fire farverige hattesmækkere. Vi var lidt nervøse for om de kunne holde til, at man - til tider - kom til at slå dem lidt for voldsomt ned i bordet. Vi har absolut ikke oplevet nogle problemer overhovedet, og det gør bare spillet så meget sjovere!

Hit The Hat børnespillet er en glimrende måde for barnet at øve sin motorik, koncentration og overblik på. Hit The Hat børnespillet byder ovenikøbet på et væld af farver, former og mønstre - og det er noget vi som forældre kun kan byde velkommen.

- Camilla Jakobsen 

Læs også spilanmeldelsen af Happy Birds

Læs også spilanmeldelsen af Alibaba

Læs også spilanmeldelsen af Begin Again puslespil

 

 

Anmeldelse af spilDanspil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen