Nathan Farver & Sortering læringsspil anmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 10 min. | Materiale: Fremstillet i træ | Producent: Nathan

"Mateo har været super underholdt i adskillige timer, i selskab med Farver & Sortering læringsspillet fra franske Nathan. Vi har haft gode snakke om de forskellige farver vi møder i læringsspillet, og hvor vi ellers kan støde på farverne i vores hverdag. Mateo har lært at der både er noget der hedder lodret og vandret, og så har vi følt at læringsspillet har gjort sit, for at vi som forældre kan give den rette vejledning og hjælp til vores søn, hvis en opgave skulle blive for svær. Den pædagogiske metode man kan bruge - ved at stille ledende spørgsmål til en problemstilling - er et rigtig godt værktøj at benytte for os som forældre, også i fremtiden..."

En spilanmeldelse af Nathan Farver & Sortering læringsspil

Vores søn, Mateo, der snart fylder 3 år, er rigtig glad for læringsspil. Det har vi fundet ud af, efter at have introduceret ham for flere forskellige læringsspil - med stor succes. Det er helt fantastisk at investere tid i spil der fremmer læringen. Vi var derfor rigtig begejstret, da vi fandt ud af, at franske Nathan havde lavet et spil om - farver og sortering. Vi snakker rigtig meget om de forskellige farver herhjemme hver dag, og sortering af genstande er vi også så småt begyndt at snakke om. Det var derfor helt ideelt, at vi introducerede vores søn for læringsspillet; Farver & Sortering fra Nathan.

Det praktiske om læringsspillet

Farver & Sortering læringsspillet er anbefalet fra + 2 år, og er for 1-2 spillere. Delene i læringsspillet er produceret i træ, og aktivitetskortene er produceret i et kraftigt og slidstærkt materiale. Spilletiden variere meget (efter vores mening). Vi har dog bemærket - flere gange - at vores søn er blevet helt opslugt af læringsspillet. Det er et læringsspil man sagtens kan tage frem og spille med i 10 minutter - omvendt kan der også hurtigt gå 1 time.

Læringsspillet indeholder;

  • 2 træbaser
  • 12 tosidede aktivitetskort (her får man altså hele 24 forskellige udfordringer!)
  • 20 træbrikker (10 til hver træbase) i farverne; grøn, blå, rød, gul og orange

Spillevejledningen er rigtig nem at forstå, og vi er derfor klædt godt på inden vi sætter os ned, og starter læringsspillet med vores søn. I spillevejledningen bliver der også givet gode råd til hvordan, man kan løse forskellige problemløsninger der kan opstå undervejs i læringsspillet.

Det er vigtigt at lade barnet løse de forskellige problemløsninger selv. Kan vores søn for eksempel ikke finde ud af hvordan en træbrik skal ligge, kan vi guide ham igennem med ledende spørgsmål. Det kunne blandt andet være; “Er der prikker på larven, du kan se på aktivitetskortet?” eller “Hvordan tror du at vi i fællesskab kan vende træbrikken, så larven kommer til at se ud som larven på dit aktivitetskort?”

Sådan spiller man spillet

Læringsspillet spilles ved at udføre de forskellige opgaver på aktivitetskortene korrekt. Det lyder i sig selv rigtig simpelt, hvilket det også er. I spillet har man dog som forældre en ligeså stor rolle, som aktivitetskortene på bordet. Det er vores opgave at guide Mateo godt igennem de forskellige aktivitetskort. Det gør vi ved at stille undersøgende spørgsmål, og give Mateo forskellige opgaver undervejs i læringsspillet. Det vil altså sige at vi som forældre skal samarbejde med spillet, i at udfordrer vores søn bedst muligt. Det var en spændende opgave, som vi glædede os til!

Vi fandt hurtigt ud af at samspillet mellem vores spørgsmål og spillet var rigtig godt. Da Mateo havde løst udfordringen på det første aktivitetskort, spurgte vi om han ville fortælle os de forskellige farver. Det ville han rigtig gerne! Vi stillede herefter opfølgende spørgsmål som: “Kan du fortælle farverne i den rækkefølge de er i, forlæns og baglæns?” “Kan du fortælle hvilken farve der er ved siden af den gule træbrik?” eller “Hvilken farve ser du i midten af larven?”

De forskellige spørgsmål er vores fortolkninger, på de forslag Nathan selv nævner i deres vejledning. Vi har tilpasset vores spørgsmål på et niveau hvor Mateo både forstår de spørgsmål vi stiller ham, og hvor han kan svare på dem. Vi kan med tiden udvide sværhedsgraden af vores spørgsmål, i takt med at han bliver ældre.

Vores oplevelse af Farver & Sorterings læringsspil

Da vi introducerede læringsspillet for Mateo, lagde han hurtigt mærke til de to larver uden på spilæsken. Æsken er indbydende og pirrer nysgerrigheden. Vi havde læst spillevejledningen på forhånd, og var derfor klar til at fortælle Mateo, hvordan læringsspillet skulle spilles. Vi fandt vores træbaser frem, og placerede træbrikkerne foran baserne. Aktivitetskortene blev lagt på bordet, og det første aktivitetskort blev placeret i Mateos træbase. Træbasen er formet som en stor larve, hvilket fungerer super godt! De forskellige aktivitetskort har forskellige numre. De forskellige numre afgør hvor “svær” udfordringen på aktivitetskortet er.

Vi gik i gang med de mest simple aktivitetskort, og kunne hurtigt mærke på Mateo han hyggede sig. Træbrikkerne kan roteres rundt på træbasen så de enten sidder skævt, lodret eller vandret. Det udfordrer derfor vores søn i at lægge træbrikkerne helt korrekt, som det vises på aktivitetskortene.

Første aktivitetskort fik Mateo klaret hurtigt, og så var han ellers ellevild for at komme videre til næste udfordring. Det næste aktivitetskort blev placeret i træbasen, og udfordringen blev endnu en gang løst. Vi følte aldrig at læringsspillet blev for enkelt, da man kan “hæve” niveauet - og begynde at snakke om de forskellige farver, og sorteringen af dem imens spillet er i gang. Da Mateo skulle begynde at sætte ord på farverne, og hvordan brikkerne skulle lægges, kunne vi mærke hans koncentration stige.

Da man kan spille læringsspillet på to forskellige måder, var det (selvfølgelig) noget vi skulle prøve! I stedet for at lægge aktivitetskortet i træbasen, lagde vi nu aktivitetskortet oppe over træbasen. Denne måde at spille læringsspillet på, var en anderledes måde. Nu kunne Mateo ikke bruge aktivitetskortet som “skabelon”, hvor træbrikkerne skulle placeres ovenpå. Det betød at Mateo nu skulle være kvik på hænderne, og dreje træbrikkerne ligesom de lå på aktivitetskortene.

Kvalitet og skønne detaljer

Det er helt fantastisk at Nathan har tænkt i de helt små detaljer med udviklingen af spillet. Der er blandt andet huller på bagsiden af begge træbaser, hvilket gør at aktivitetskortene er super nemme at få ud efter brug. Aktivitetskortene er i øvrigt super lækre og er lavet i et slidstærkt materiale. Vi kan ihvertfald ikke se på vores læringsspil, at det er blevet brugt i mange timer. De mange timer der er gået med læring om sortering og farver, kan bestemt ikke ses på aktivitetskortene, hvilket er et stort plus.

Alle elementerne i spillet er simpelthen i så god kvalitet. Lige fra de robuste træbaser som har en passende størrelse til de forskellige træbrikker. Farverne på træbrikkerne er skarpe og efterlader absolut ingen tvivl om, hvilken farve de forskellige brikker har.

Aktivitetskortene findes i hele 24 forskellige versioner. Det gør at spillet ikke bliver kedeligt eller for gennemskueligt for vores søn. Der er hele tiden nye opgaver der skal løses! Aktivitetskortene kan både ligge ved siden af træbasen eller oppe i den. Det gør at spillet kan spilles på forskellige måder, og lige som Mateo har lyst til.

Vores vurdering af Farver & Sorterings læringsspil

Mateo har været super underholdt i adskillige timer, i selskab med Farver & Sortering læringsspillet fra franske Nathan. Vi har haft gode snakke om de forskellige farver vi møder i læringsspillet, og hvor vi ellers kan støde på farverne i vores hverdag. Mateo har lært at der både er noget der hedder lodret og vandret, og så har vi følt at læringsspillet har gjort sit, for at vi som forældre kan give den rette vejledning og hjælp til vores søn, hvis en opgave skulle blive for svær. Den pædagogiske metode man kan bruge - ved at stille ledende spørgsmål til en problemstilling - er et rigtig godt værktøj at benytte for os som forældre, også i fremtiden.

Vi er rigtig glade for den super gode kvalitet som læringsspillet er produceret i. Den gode kvalitet gør at læringsspillet kan holde til at spilles meget med. Det er vigtigt, for når vi er rigtig glade for et spil, bliver det fundet frem - igen og igen - og det må vi sige at læringsspillet fra Nathan gør.

- Camilla Jacobsen

Læs også anmeldelsen af træpuslespil fra Nathan

Læs også en anmeldelse af Kodningsspillet - Find den rigtige rækkefølge fra Nathan

Læs også en anmeldelse af Maxiloto Vendespil med Dyr fra Nathan

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilNathan

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen