Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: 10-20 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Mærke: Nathan
"Topoprimo Forholdsordsspillet fra franske Nathan, er lærerigt og super underholdende. Spillet formår virkelig at gøre øvelsen af forholdsord, så nemt og overskueligt som overhovedet muligt. Det er også helt fantastisk, at spillet kan spilles på mange forskellige måder. Vi har hele vejen igennem spillet, oplevet at alt lige fra magnettavler til landskabskort, har været i en super god kvalitet. Vi har absolut ikke en finger at sætte på spillets kvalitet, underholdnings- eller læringsmæssig"
En spilanmeldelse af Topoprimo forholdsordsspil
Vores søn, Mateo, på 3 år, er rigtig glad for spil. Vi elsker at bruge meget tid omkring spisebordet med forskellige læringsspil, hvor vi rigtig kan gå i dybden - og have det sjovt.
Vi var meget spændte på at opleve Nathans bud, på det perfekte læringsspil - hvor vi sammen med vores søn - går i dybden med, forholdsord. Forholdsord er ord, som for eksempel beskriver, hvor forskellige ting skal stå - eller står.
- “Kurven fyldt med æbler står foran æbletræet”
- “Hunden er bagved det store hus”.
Vi var klar til at introducere vores søn for forholdsord, og havde en forventning (og forhåbning) om at Topoprimo Forholdsordsspillet gav os de helt rette værktøjer - til at få lært forholdsordene herhjemme.
Det praktiske om Topoprimo Forholdsordsspil
Topoprimo Forholdsordsspillet er anbefalet fra + 4 år, og er for 2 - 4 deltagere.
Spillet indeholder
- 24 modelbilleder
- 16 magnetiske figurer
- 4 landskabsbilleder
- 2 magnetiske tavler
- .. (og selvfølgelig en vejledning!)
De magnetiske tavler måler hver især; 23 centimeter i højden, og 33 centimeter i længden. De magnetiske tavler kan både ligge på bordet, eller stå op.
De 4 forskellige landskabskort har en højde på 22,7 centimeter, og en længde på 32,5 centimeter. Landskabskortene illustrere; stranden, hjemmet med tilhørende have, en park med en busk og et æbletræ, og et grønt areal med en traktor og en sø. Landskabskortene er magnetiske, og hænger derfor nemt fast på de magnetiske tavler.
De 16 magnetiske figurer vi møder i spillet, er; en mand, en dame, en dreng, en pige, en fugl, et får, en krabbe, en fugl i sin fuglerede, et egern, en and, en hund, en kat, en frø, en søstjerne, en spand, og en kurv fyldt med æbler.
Sådan spiller du Topoprimo forholdsordsspillet
Hvor skal vi starte? Topoprimo Forholdsordsspillet byder på et væld af muligheder, man kan vælge at spille spillet på.
Den klassiske måde
Den klassiske måde man kan spille spillet på, er ved at man forklarer sit barn, hvor de forskellige magneter skal placeres. Barnet kan i begyndelsen af spillet sidde med modelbilledet ved siden af landskabskortet, og “efterligne” ved at placere magneterne, dér hvor de er vist på modelbilledet.
Den nysgerrige måde
Hvis dit barn er nysgerrig på de forskellige magneter og landskabskort - er dette en sjov måde at spille spillet på. Hvad siger fåret, og hvor mange knurhår har katten? Hvilken farve er drengens kasket, og hvor mange hjul har traktoren? Hvad ser barnet på landskabskortene - og hvordan kan barnet med sine ord forklare hvor æbletræet står?
Den sjove måde
Den sjove måde, er hvor barnet fortæller - ud fra modelbilledet - hvor de forskellige magneter skal placeres. Barnet bruger helt “ubevidst” forholdsord i sin færd, med at guide mor og far igennem opgaven. Det er en god måde for barnet at træne sit sprog på, og samarbejdet mellem barn og forældre bliver styrket. Denne måde kan (selvfølgelig) også bruges imellem to børn.
.. Dette er blot et udpluk af hvordan vi, har valgt at gribe spillet an. Alle de forskellige måder spillet kan spilles på, kan noget helt forskelligt, og hjælper både med sprog, forholdsord, og hukommelse. Topoprimo Forholdsordsspillet er også ideelt at spille, flere børn af gangen.
Vores oplevelse med Topoprimo Forholdsordsspillet
Man kan gribe spillet an på så mange forskellige måder! Vi besluttede dog først at introducere Mateo for den “klassiske” måde at spille spillet på. Vi startede ud med det første modelbillede - modelbillederne er nummererede i venstre hjørne - jo højere nummeret er, desto sværere er udfordringen.
Vi fandt de 4 forskellige magneter frem, Mateo skulle bruge til den første opgave. Vi lagde dem ved siden af magnettavlen, så han havde magneterne tæt på sig. Mor startede med at fortælle at pigen skulle stå ved siden af hundehuset - efterfulgt af - at fuglen skulle placeres inden i hundehuset. Mateo forstod forholdsordene, og vi fortsatte med opgaven. Hunden skulle placeres foran huset, men ikke foran hoveddøren - og til sidst skulle katten placeres lige ved siden af hunden. Mateo vendte og drejede magneterne, som sidder rigtig godt fast ovenpå landskabskortene - det var vi virkelig imponerede over!
Der er forskellige modelbilleder til alle landskabskortene, og vi kommer derfor til at bruge vidt forskellige magneter igennem hele spillet - hvilket kun gør spillet mere uforudsigeligt og sjovt. Vi bemærkede hurtigt at magnettavlerne har en perfekt størrelse, og så står de super godt på vores spisebord.
Da Mateo havde efterlignet en masse modelbilleder, skiftede vi spillestil. Vi begyndte at kigge på de forskellige landskabskort, og snakkede om de forskellige ting der var på dem. Vi talte æblerne i æbletræet, og de pæne blomster omkring den store sø. Vi begyndte også at spille små huskespil, hvor Mateo skulle memorere, hvor de forskellige ting skulle placeres. Det er fantastisk at spillet er så alsidigt - vi kan både øve forholdsord, hukommelsen, og hånd-øje koordinationer.
Mateo kan også lide at være den der forklarer, hvor de forskellige magneter skal placeres på landskabskortene. I den situation er det altså, mor eller far, der efter Mateos sprog, skal placere magneterne, der hvor de skal være. Det er fantastisk at vi både kan se og høre, at vores søn også bliver stærkere sprogligt, ved at spille Topoprimo Forholdsordsspillet.
Vores vurdering af Topoprimo Forholdsordsspillet
Topoprimo Forholdsordsspillet fra franske Nathan, er lærerigt og super underholdende. Spillet formår virkelig at gøre øvelsen af forholdsord, så nemt og overskueligt som overhovedet muligt. Det er også helt fantastisk, at spillet kan spilles på mange forskellige måder.
Vi har hele vejen igennem spillet, oplevet at alt lige fra magnettavler til landskabskort, har været i en super god kvalitet. Vi har absolut ikke en finger at sætte på spillets kvalitet, underholdnings- eller læringsmæssigt.
Vil du gøre øvelsen af forholdsord til en leg hjemme hos jer? Så burde du overveje - om du ikke skal give Topoprimo Forholdsordsspillet en chance! Vi er ihvertfald rigtig glade for de muligheder, og den underholdningsværdi spillet har givet for os herhjemme.
- Camilla Jakobsen
Læs også spilanmeldelsen af Safariskolen
Læs også spilanmeldelsen af Ruff´s hundehus
Læs også spilanmeldelsen af Alibaba