Nidavellir spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 45 - 60 min. | Spillere: For 2 - 5 deltagere | Mærke: Spilbræt | Priser: Nomineret til Årets Voksenspil 2021 i Danmark og vinder af 2020 Swiss Gamers Award 

"Nidavellir får en varm anbefaling herfra – det er ikke ret kompliceret, så langt de fleste kan være med, når man lige får forstået scoringen, men alligevel er der masser af spil i det, så også garvede brætspillere synes det er sjovt. Især kan jeg godt lide at der er noget interaktion mellem spillerne, hvor man i andre spil godt kan sidde og køre lidt hver sit løb..."

En spilanmeldelse af Nidavellir

Saml den stærkeste dværgehær

Dværgenes rige, Nidavellir, er under angreb fra den skrækkelige drage Fafner, og kongen har bedt hver af jer om at sammensætte den stærkeste hær muligt.

Det er temaet i Nidavellir, som er et spil for 2-5 spillere fra ca. 10 år. Man skal dog ikke som sådan på eventyr, men i stedet besøge 3 af rigets kroer, og forsøge at rekruttere dværgene der, ved at tilbyde dem flere penge end de andre spillere.

Nidavellir blev i 2021 nomineret til Guldbrikken i kategorien Årets Voksenspil, men måtte se sig slået af My City (som også er et rigtigt godt spil). Guldbrikken er i min optik den vigtigste danske spilpris, da den bliver uddelt på baggrund af vurderinger af en uafhængig jury, mens flere andre priser er baseret på salgstal, og en nominering til Guldbrikken er et kvalitetsstempel i min bog. Men lad os se, om jeg synes, at det kan leve op til det, for smag og behag er jo som bekendt forskellig. Det betyder selvfølgelig også at du skal tage min mening med et gran salt, for det er jo bare min mening :-) Jeg vil dog gøre mit bedste for at beskrive det så objektivt, som jeg kan, inden jeg kommer med min personlige mening om Nidavellir.

Indholdet af æsken

I æsken finder man:

- 2 bunker kort
- 5 spilleplader
- 3 kroskilte
- 6 papdiamanter
- 60 papmønter
- 4 kortholdere
- 1 ”skatkammer” (møntholder), som skal samles inden første spil
- 1 pointblok
- Spilleregler på de nordiske sprog samt engelsk

Komponenterne er gode. Det meste er bare pap og spillekort, men det er dejligt tykt pap, der kan holde til at blive brugt. Skatkammeret kan godt ligge samlet i æsken, så for at undgå at det går fra hinanden, har vi givet det en smule lim, for så er det lige til at tage op af æsken og begynde at spille.

Man kan godt have mønterne i holderen nede i æsken, men så skal man ikke stille den på højkant!

Hvis man kan lade være med at rasle mønterne ud af holderen, reducerer det opstillingstiden betragteligt, så det forsøger vi på, men det er ikke altid det lykkes…

Kortholderne er virkeligt et lækkert touch. Det er bare 4 plasticskinner med en slids til at sætte kort i, men det giver bare noget overblik over kortene, og så giver det sammen med møntholderen en god ”table presence” (altså at et spil ser godt ud på bordet).

Spillereglerne i Nidavellir

Reglerne kan godt virke lidt kringlede, men det er bare indtil man får prøvet det. Den allerbedste måde at lære det på (som ved stort set alle spil) er at spille med en, der allerede kender det. Hvis man ikke kender nogen, der kender spillet, vil jeg anbefale at man tager sig god tid til det første spil, og spiller mens man læser reglerne. Spillet er nemlig slet ikke så indviklet, og når man har spillet et par runder, har man fanget hvad det går ud på, da man mere eller mindre gør det samme i hver runde.

Sådan spiller man Nidavellir

Nidavellir går ud på at samle flest point, ved at holde små blinde auktioner om kort. På bordet er der 3 kroer, og i hver kro bliver der lagt et antal kort alt efter antallet af spillere – et kort pr. spiller (undtaget i spil med 2 spillere, her lægges der 3 kort). Spillerne har så hver et sæt mønter med værdier fra 0-5, og så skal de vælge hvilken mønt de vil byde på hver af de 3 kroer, for at få lov til at vælge først blandt kortene. Man byder på alle 3 kroer på en gang, så man må prioritere, hvor man bruger sin 5’er. Man lægger sine mønter med værdisiden nedad, så ingen ved hvad hinanden har budt.

Hvis man vælger at byde 0 i en af kroerne (hvilket jo så formentlig vil betyde at man vælger sidst), får man lov til at bytte en mønt til en større: Værdierne på de to mønter man ikke byder med (man har 5 i alt) lægges sammen, og den største af de to byttes så til resultatet. Hvis man har valgt ikke at bruge sin 2’er og 3’er, bliver 3’eren altså byttet til en 5’er. På den måde kan man få større mønter at byde med, men det kræver at man byder 0 i en af kroerne. Udover at man kan byde højere, får man også point for sine mønters værdi når spillet slutter, så det er godt at få dem så højt op man kan.

Hvis der er flere, der byder det samme i en kro, har hver spiller en diamant med et tal på, og den højeste diamant vinder så – men herefter bytter de involverede spillere diamanter, så det ikke altid er den samme, der vinder ved uafgjort.

Hver spiller har en spilleplade med de tre kroskilte, hvor man lægger sine bud. Til højre er der budt på hver kro, og de to ubrugte mønter ligger nederst. Øverst er diamanten, der bestemmer hvem der vinder ved uafgjort.

Når alle har lagt deres mønter, afsløres buddene på den første kro, og spillerne vælger så et kort i rækkefølge jf. deres bud. Herefter gentages proceduren for anden og tredje kro. Når en 0-mønt afsløres, bytter spilleren mønt som beskrevet, og det er en runde. Der spilles 8 runder i alt ved 2 eller 3 spillere og 6 runder i alt ved 4 eller 5 spillere. Efter halvdelen af runderne er der ”halvlegspause”, hvor der uddeles nogle bonusser, og så spilles de resterende runder, og til sidst tælles der point.

Saml forskellige farver og få helte med i din hær

Det lyder jo simpelt ikke? Det er det sådan set også, men det, der gør det interessant er, at der er en masse taktik i hvilke kort man vælger. Der er 5 forskellige farver kort, og de giver point på hver sin måde. Hvert kort har et eller flere bannere, og nogle af farverne giver flere og flere point pr. banner jo flere man har af dem, f.eks. de grønne der giver point for antallet af grønne bannere ganget med sig selv (så 16 point ved 4 bannere men 36 point ved 6 bannere). Det kunne jo give en lyst til at gå efter en enkelt eller to farver, men det er ikke nødvendigvis nogen god ide. Hvis man samler et af hver farve banner, kan man nemlig få en helt, som giver ret gode point på forskellige måder – f.eks. er der en grøn helt, der giver hele 3 bannere eller en blå, der giver hele 20 point (hvor almindelige blå kort plejer at give 5-10 point).

Alt dette gør, at der er mange måder at score point på, og det kan være lidt svært at vælge hvad man skal gå efter, især de første gange.

Simpelt gameplay med mange forskellige måder at score på

Det sværeste at lære ved Nidavellir, er hvordan de forskellige farver kort scorer. Når man har fået styr på det (og det er nu ikke så slemt endda), er det ”bare” at vælge hvad man vil gå efter, og så byde højt på de kroer, hvor der er kort man rigtig gerne vil have, og lavt på de kroer, hvor det kan være lidt det samme hvilket kort man får, så man kan få byttet sine mønter højere. Det kan dog godt være lidt udfordrende at overskue, hvad der vil give flest point på sigt, og derfor kan Nidavellir godt trække lidt ud, hvis spillerne har hang til ”analysis paralysis” – altså at analysere alle mulige træk, for at finde ud af hvad der er bedst. Det er umuligt, da man ikke ved hvilke kort, der kommer i runderne efter, og hvad de andre byder, men det hindrer ikke nogen i at prøve.

Hver spillers spilleplade hjælper med at udregne point for de grønne og de lilla, der giver point efter antal bannere. De andre farver har point i bannerne.

Spilletiden er ca. lige lang med 3 og 4 spillere, fordi man bruger samme antal kort, men fordi der ved 4 spillere bruges et kort mere pr. kro, giver det en runde mindre i hver halvleg. Det gør også at man ikke kan sammenligne point mellem 3- og 4-spiller spil, da man får flere kort hver ved 3 spillere. Ved 5 spillere bliver der tilføjet nogle kort, så man får samme antal runder som ved 4 spillere, og det gør at spilletiden bliver lidt længere. Vi har dog ikke prøvet det med 5 spillere, kun med 2, 3 og 4.

Vores mening om Nidavellir

Okay, temaet skal man vist have en rimelig god fantasi for at leve sig ind i. Nidavellir er et spil om at udvælge og byde på kort, for at forsøge at maksimere sine point, og man føler ikke rigtigt temaet i løbet af spillet. Men det ser jeg ikke som en dårlig ting! Jeg behøver ikke en masse tema for at synes om et spil, hvis mekanikkerne er gode, og det synes jeg de er her. Jeg synes at Nidavellir er et fremragende spil!

Hvis jeg skal nuancere det lidt (og det er jo altid en god ide), så er det efter min mening klart bedst med 3 eller 4 spillere. 2 spillere kan godt gå, men fordi man ved 2 spillere har 3 dværge i hver kro (hvor det ved alle andre spillerantal er 1 pr. spiller), tager det rigtigt meget spænding ud af budrunden. Nu har taberen stadig 2 dværge at vælge imellem, og det gør en kæmpe forskel.

Fra at være spændende og indlevende bliver det lidt mere matematisk og tørt, fordi der ikke er så meget spænding om at vinde kroerne – ofte er der 2 ud af de 3 kort man godt kan bruge, så det betyder ikke så meget, om man vinder eller taber buddet. Vi spiller dog nu med en husregel, som jeg fandt på nettet, når vi kun er 2 spillere: Vi lægger stadig 3 dværge i hver kro, men vinderen af hver kro må fjerne et af de to tilbageværende kort, efter at have valgt sit eget, så taberen ikke har nogle at vælge imellem. Pludselig er der meget mere på spil i budrunden, og der bliver mere kamp om at vinde de forskellige kroer. Med denne husregel spiller jeg det gladeligt med 2 spillere (selvom det stadig er lidt bedre med 3 eller 4).

Selve spillet er jo egentlig virkelig enkelt, men det er ikke lige så enkelt at overskue, hvad der vil give flest point, hvilket godt kan få det til at tage lidt lang tid i de første spil – især hvis man har nogle med, der har hang til ”analysis paralysis”. Det er sjovere hvis spillet flyder, og det betyder at man nogle gange må tage nogle valg ud fra en mavefornemmelse, i stedet for at sidde og regne alle kombinationsmuligheder ud, for at få et point eller to ekstra. Det gælder selvfølgelig i alle spil, men i Nidavellir er det måske lidt ekstra udtalt, fordi der er så mange måder at score point på.

Spilletiden passer rigtigt godt til os. Ikke så kort at man føler, at det er ovre inden det gik i gang, men stadig kort nok til at man kan nå flere spil i træk. Spilletiden er angivet til 40 minutter, og i modsætning til de fleste brætspil så holder tiden på æsken faktisk okay.

Vores allerførste spil, som var med 3 spillere, som aldrig havde prøvet det, varede 55 minutter, og så spillede vi igen lige efter, hvor det tog 36 minutter (ja, jeg er nørd nok til at jeg logger mine spil i en app. Da vi skulle lære nogle andre venner det, tog det 51 minutter for et spil med 4 spillere, hvor de to ikke havde prøvet det før. Her fik vi kun spillet én gang, men jeg er sikker på, at vi var kommet ned på de 40 minutter, hvis vi havde spillet igen.

Nidavellir får en varm anbefaling herfra – det er ikke ret kompliceret, så langt de fleste kan være med, når man lige får forstået scoringen, men alligevel er der masser af spil i det, så også garvede brætspillere synes det er sjovt. Især kan jeg godt lide at der er noget interaktion mellem spillerne, hvor man i andre spil godt kan sidde og køre lidt hver sit løb (f.eks. Wingspan eller Terraforming Mars, som er to spil jeg også elsker).

Jeg prøver mig stadig frem med forskellige strategier for at prøve at slå min rekord, og jeg har stadig ikke fundet en entydig strategi, der kan siges at være bedst. Det kommer altid an på hvad modstanderne tager, for man kan jo ikke vinde alle buddene, og det er der, der gør at Nidavellir bliver ved med at være interessant. 8,5/10 fra mig.

- Kim Larsen

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders: Architects

Læs også spilanmeldelsen af Dragomino

Læs også spilanmeldelsen af Living Forest