Great Pretenders Halloween udklædningstøj anmeldelse
Nogle af produkterne er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre flotte udklædninger på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 5 år | Materiale: Polyester | Vaskeanvisning: 30 grader | Mærke: Great Pretenders

"Wauw, bare wauw... er min allerførste tanke, da jeg pakker kostumerne ud. Materialerne er simpelthen så lækre at røre ved og man er slet ikke i tvivl om, at der er en tanke bag hver en detalje på kostumerne. Jeg er virkelig imponeret over dem, de er så gennemførte og flotte. Great Pretenders sætter virkelig  barren højt, når det kommer til udklædningstøj til børn. Kostumerne fra Great Pretenders koster en smule mere end mange andre kostumer, men når man først har haft dem mellem fingrene, ved man godt hvorfor. Med Great  Pretenders får man virkelig, hvad man betaler for..."

En anmeldelse af Halloween udklædningstøj  

Efterårets smukke farver er ved at gøre sit indtog i Danmark. Det varme tøj bliver fundet frem til årstidens køligere vejr. Dagene bliver kortere og tidligt på morgenen ved tusmørke, er der tydelige spor efter mosekonens bryg.

(U)hyggen spreder sig i de danske hjem, for nu er det snart halloween. Snakken går måske allerede i børnehaven, i skolen, på fritidshjemmet, i klubben eller derhjemme, hvilken udklædning har i valgt i år? Hjemme hos os er det især de klassiske udklædninger som hekse, katte, mumier og skeletter som er populære.

Halloween

Herhjemme i Danmark er halloween endnu en af de nyere højtider, som vi er begyndt at fejre. Traditionen omkring halloween i Danmark er langsomt blevet større og større siden år 2000.

Oprindeligt stammer halloween fra en keltisk skik, hvor man fejrede sommerens afslutning og høsten. Man gik en mørkere tid i møde og ifølge overtro mente man, at den 31. oktober var dagen, hvor det var muligt for de døde at færdes blandt de levende. Derfor klædte man sig uhyggeligt ud for at narre de døde og holde dem på afstand, så man ikke blev hjemsøgt.



Ligeledes stillede man mad og lækre sager på de dødes grave, i et forsøg på at lokke dem til, at blive i gravene, i stedet for at hjemsøge de levende. Således mener nogen at traditionen, som vi i dag kender som halloween, opstod for mange, mange år siden.

Great Pretenders

Det canadiske mærke Great Pretenders har virkelig noget på hjertet med deres udklædningstøj til børn. Great Pretenders mærket blev til, da Joyce Keelan som mor manglede et sjovere og mere opfindsomt udvalg af legetøj til rolle- og udklædningslege.

Målet for Great Pretenders er at skabe prisvindende udklædningstøj til alle børn, som inspirerer og indbyder til fantasifulde, opfindsomme og kreative lege. Alt dette med fokus på blandt andet god kvalitet, holdbarhed, sikkerhed og bæredygtighed.

Hos Great Pretenders er man af den ovebevisning, at udklædningslege ikke bare handler om at klæde sig ud, men i den grad også bidrager til børns evne til, at bruge fantasien og tænke kreativt. Derudover har de også fokus på, at udklædningslege er med til, at udvikle børns sproglige og følelsesmæssige færdigheder.

Pigernes udklædningstøj til Halloween

Silje og Lucca var slet ikke i tvivl om, hvilke kostumer de var på udkig efter til Halloween. Silje vil godt være heks igen i år, så hun fandt to helt fantastisk flotte heksekjoler med hver deres hat til. Den første kjole er sort og blå i en kombination af tyl, glimmer og pailletter - på den virkelig gennemførte måde. Detaljerne på kjolen er virkelig fine og går igen i hele kostumet. Der følger en lille hårbøjle hat med, som selvfølgelig matcher kjolen.

Siljes anden kjole er sort og lilla. Ligesom med den første kjole er den virkelig gennemført og detaljerne er elegante og gennemgående. Der medfølger den fineste spidse hat med lilla tyl, hvorfra der dingler en edderkop, detaljer som selvfølgelig går igen i kjolen, så det passer sammen.

Lucca vil meget gerne være skelet i år, så hun valgte den fineste skelet kjole med maske til. På kjolens top er skelettet blottet, så man blandt andet kan se ribben, rygsøjlen og knoglerne i armene. Bunden af kjolen er stykker af tyl, som matcher overdelen og under dem, er der en underkjole, som giver et fuldendt udtryk, igen er det virkelig gennemført. Der følger den fineste skeletmaske med til kjolen, den er lavet i et tykt filt materiale og har flotte detaljer, der selvfølgelig matcher kjolen.

Pigernes mening om udklædningstøjet fra Great Pretenders

Silje 7 år: “Midnatsheksen kostume er virkelig fint. Det blå og det sorte er meget fint sammen. Jeg synes at det er rigtig flot, hvordan ærmerne går lidt ned over hænderne. Palietterne på toppen af kjolen er også virkelig flotte og passer til den blå tyl. Den lille heksehat der følger med, er lige som en hårbøjle og den er ret behagelig at have på.

Naturheksens kostume er også rigtig flot. Jeg synes, at det er så fint med den spidse hat, hvor edderkoppen hænger fra. Edderkoppen som hænger på hatten, matcher den edderkop, som sidder på kjolens bælte. Det er faktisk en virkelig flot edderkop, den er sort med glimmer på. Det er også derfor, jeg kalder den naturheksen, jeg tror hun er glad for dyr. Kjolen er meget blød og den går ud i bunden, den er virkelig flot. Jeg er så glad for mine heksekostumer og jeg glæder mig til at bruge dem til Halloween.”

Lucca 5 år: “Mit skelet kostume er virkelig fedt og kjolen er rigtig flot. Jeg synes, det er ret smart, at man kan se, hvordan man ser ud indeni i overkroppen med ribbenene og knoglen i ryggen. Det er ret fedt, at der er en maske også, fordi så behøves jeg ikke at blive malet. Masken er også ret flot med glimmer og så er der noget af det samme stof på, som der er på kjolen, så det passer sammen. Masken er nem at tage på og så er den god at have på, den strammer ikke.

Når jeg har skelettet på, tror jeg godt, at andre kan blive lidt forskrækket og bange, det synes jeg er lidt sjovt.”

Morens mening om udklædningstøjet fra Great Pretenders

Wauw, bare wauw... er min allerførste tanke, da jeg pakker kostumerne ud. Materialerne er simpelthen så lækre at røre ved og man er slet ikke i tvivl om, at der er en tanke bag hver en detalje på kostumerne. Jeg er virkelig imponeret over dem, de er så gennemførte og flotte.

Great Pretenders sætter virkelig barren højt, når det kommer til udklædningstøj til børn. Kostumerne fra Great Pretenders koster en smule mere end mange andre kostumer, men når man først har haft dem mellem fingrene, ved man godt hvorfor. Med Great Pretenders får man virkelig, hvad man betaler for.

Jeg synes, at størrelsen på kjolerne er alderssvarende. Silje bliver 8 år om en måneds tid og bruger normalt str. 128-134 i tøj, hun har heksekjolerne i str. 7-8 år.

Lucca er 5 år og bruger normalt str. 110-116 i tøj, hun har skeletkjolen i str. 5-6 år.

Så mangler jeg bare, at voksenstørrelserne fra Great Pretenders også kommer i Danmark.

Pigerne er meget glade for deres nye kostumer, som selvfølgelig også bliver brugt i hverdagen til leg og sjov. De inspirerer pigerne i deres rollelege og styrker fantasien i legen.

Pigerne glæder sig selvfølgelig meget til at vise dem frem til Halloween.

Herhjemme er både pigerne og moren meget begejstret for udklædningstøjet fra Great Pretenders. Så overvejer du at klikke et af deres kostumer hjem, så anbefaler vi helt klart, at du gør det.

- Maria Ejler

Læs også anmeldelse af VIGA doktor sæt i træ

Læs også anmeldelse af  PlanToys doktorsæt

Læs også anmeldelse af førstehjælpskasse fra Little Tikes

 

Anmeldelse af legetøjGreat pretenders

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen