Farver og følelser spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 4 år | Spillere: For 2 - 5 deltagere | Spilletid: Ca. 20 min | Mærke: Spilbræt | Antal: 1 spil i æske.

"Vi er helt vilde med spillet. Børnehavealderen er en svær tid, hvor man bliver overvældet af mange følelser og kan have svært ved at forstå dem. Samtale om følelser kan være med til at få en fornemmelse af hvad en følelse indebærer og en grundlæggende forståelse af hvad der kan fremkalde følelserne. Det er generelt svært at sætte ord på følelser og tale om dem, da det kan vække stærke reaktioner. Spillet her lægger op til en positiv samtale om følelser og stimulerer til en god samtale om hvordan man har det. Det kan samtidig, som en bonus, give indsigt i hvad vores børn reagerer på. Hvorfor de bliver sure over små ting som vi ikke forstår. Det er ikke sikkert børnene kan sætte ord på det hele fra start af, men spillet er med til at give dem et sprog til at udtrykke sig om følelser, og dette udvikles gradvist"

En spilanmeldelse af farver og følelser spillet

Farveuhyret vågner og føler sig mærkelig tilpas, og han ved ikke hvorfor. Hans følelser er blandet i én stor bunke, og nu skal han begynde at skille sine følelser ad og placere dem, hvor de hører til. Vil du hjælpe ham?

Sådan introduceres samtale-spillet ”farver og følelser”. For at hjælpe farveuhyret skal spillerne tænke på ting som gør en glad, ked af det, vred, bange eller rolig – og fortælle det til dem, man spiller med. Sådan kan man stille og roligt lære farveuhyret at skelne mellem sine følelser. 

Det praktiske 

Farver og følelser er anbefalet fra 4 år. Man kan være 2-5 spillere og den gennemsnitlige spilvarighed er 20 min.

Spillet indeholder

  • 1 spilleplade i tykt og robust pap
  • 1 farveuhyre
  • 1 pige
  • 1 terning
  • 8 krukker til opbevaring af følelserne
  • 2 holdere til følelseskrukkerne
  • 5 følelses-brikker, der afspejler følelserne
  • 1 spillevejledning

Spillepladen er et lille kunstværk i sig selv. Den er relativt lille, hvorfor spillet ikke kræver meget plads. Pladen består af 6 felter som hver symboliserer en følelse.

  • Lyserød er kærlighed, her er tegnet blomster og hjerter.
  • Gul er glæde og på dette felt er der tegnet små sole, en mælkebøtte og en fugl. Sort er frygt og denne er illustreret med spøgelser.
  • Rød er vrede og her kommer der røde lyn ud fra feltet.
  • Blå er sorg, hvilket er symboliseret af en fisk samt regnskyer.
  • Det sidste felt er grøn som er rolig, her er tegnet buske og grønne planter.


Der er en følelsesbrik som passer til hvert felt, med undtagelse af kærlighedsfeltet, disse placeres på felterne.

Ved siden af spillebrættet stiller man holderne til følelseskrukkerne op. Der placeres 4 krukker på hver holder, med farvesiden skjulte, således at de alle er ens fra forsiden. Farveuhyret og pigen placeres sammen på det lyserøde felt.

Sådan spilles følelser og farver

Det er nu pigens opgave at hjælpe farveuhyret med at skelne følelser og skille dem fra hinanden. Den yngste spiller starter med at kaste terningen. Denne kan vise enten 1, 2 spiral eller pige. Hvis man slår et tal skal farveuhyret rykkes det antal felter som terningen viser. Man må selv bestemme om man rykker med eller mod uret. Hvis man slår spiral, må farveuhyret rykkes til et valgfrit felt. Ved pige flyttes pigen til samme felt som farveuhyret står på.

Når man lander på et felt med en følelsesbrik skal man fortælle om den følelse som feltet symboliserer – hvad kan få en til at føle sig vred/ked af det/bange/rolig/glad/kærlig? Der er intet rigtigt eller forkert svar, men turen skal få en til at tænke over følelser og genkende hvordan følelsen føles, helt nede i maven. Man kan for eksempel tale om en begivenhed, et minde eller en ting. Når spilleren har forklaret følelsen skal man vende en følelseskrukke.

Hvis følelseskrukken svarer til følelsen, må man putte den tilsvarende følelsesbrik på. Hvis den ikke svarer til, skal den vendes om igen, med farven gemt væk. Tre af følelseskrukkerne er multifarvede. Hvis denne vendes skal man bytte om på to krukker som vender med den neutrale side udad. Herefter skal den multifarvede krukke stå med farvesiden udad. Hvis alle de multifarvede følelseskrukker vender udad er spillet tabt og man skal starte forfra.

Hvis man lander på et felt som ikke har en følelsesbrik, enten kærlighedsfeltet eller et felt hvor brikken allerede er vundet, så må man stadig gerne fortælle om følelsen, men man kan ikke vinde nogen brik.

Pigen forsøger hele tiden at hjælpe farveuhyret. Hver gang de to står på samme felt, må man vende en multifarvet krukke om, så man ikke kan se farverne mere. Hvis der ikke er nogle multifarvede følelseskrukker, må spilleren slå igen.

I spillet samarbejder man. Det vil sige at der ikke er nogen der vinder over andre, enten vinder alle, eller også taber alle – så lykkedes det ikke at skille alle farveuhyrets følelser fra hinanden. Hvis man til gengæld får parret alle følelsesbrikkerne med følelseskrukkerne, så vinder man.

Vores vurdering af spillet 

Vi er helt vilde med spillet. Børnehavealderen er en svær tid, hvor man bliver overvældet af mange følelser og kan have svært ved at forstå dem. Samtale om følelser kan være med til at få en fornemmelse af hvad en følelse indebærer og en grundlæggende forståelse af hvad der kan fremkalde følelserne.

Det er generelt svært at sætte ord på følelser og tale om dem, da det kan vække stærke reaktioner. Spillet her lægger op til en positiv samtale om følelser og stimulerer til en god samtale om hvordan man har det. Det kan samtidig, som en bonus, give indsigt i hvad vores børn reagerer på. Hvorfor de bliver sure over små ting som vi ikke forstår.

Det er ikke sikkert børnene kan sætte ord på det hele fra start af, men spillet er med til at give dem et sprog til at udtrykke sig om følelser, og dette udvikles gradvist.

Vi spillede spillet adskillige gange med vores to drenge, Svend på 5 år og Johannes på 3 år. Johannes er egentlig lidt yngre end den anbefalede aldersgruppe, men har et ret veludviklet sprog og kunne sagtens deltage.

Vi kunne mærke at børnene udviklede sig løbende som vi spillede spillet. Vi fik rigtig mange gode samtaler, og fik også diskuteret hvordan vi bedst håndterer det når nogle f.eks. bliver vrede.

Vi lærte blandt andet at vores ældste dreng synes det er svært at falde ned, når han er i affekt, hvis han bliver inde i fællesrummene i huset. Han fortalte at hvis han fik lov til at være lidt alene, vidende at vi står klar når han har brug for ham, så er det nemmere for ham at falde ned og deltage i en konstruktiv samtale om problemerne efterfølgende.

Børnene elskede at spille spillet. Det er jo 20 minutter med en fuldt fokuseret samtale med forældrene, hvor vi i dialog lærer hinanden bedre at kende.

Alt i alt vil vi anbefale spillet til alle forældre, samarbejdspil er sjove og dette er et udviklende og givende spil. Det vil uden tvivl også kunne bruges i børnehaver.

- Louise Kuhlmann Asferg 

Læs også spilanmeldelsen af Screwy 

Læs også spilanmeldelsen af Løb Fido Løb

Læs også spilanmeldelsen af skattejagt på abeøen 

 

Anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen