Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Svanemærket plast | Mål: L: 79 cm - H: 40 cm | Sædehøjde: 29 cm | Farve: Orange/sport | Mærke: Dantoy |
"Den store gravko fra dantoy er robust, og kører super godt igennem græs og på fliser. Vi er helt vilde med funktionen hvor man kan styre skovlen, og så er vi virkelig overraskede over den store underholdningsværdi som gravkoen byder på. Vi er rigtig glade for at have blevet introduceret for gravkoen, som i vores tilfælde, er et must at have stående i haven!"
En anmeldelse af Dantoy Gravko
Solen skinner, og vi går de lyse sommeraftener i møde. Vi elsker det gode vejr herhjemme, og det gør vores søn Mateo på 4 år, så sandeligt også. Vi nyder at tage til stranden som kun er et stenkast væk, og her kan vi bruge hele og halve dage på badning og leg.
Mateo elsker at lege med sand. Vi har derfor fået lov til at prøve Dantoys bud på den perfekte gravko. Gravkoen er både er stilfuld, svanemærket, og så måler den hele 79 centimeter.
Lad os sætte kursen mod stranden!
Det praktiske om Gravkoen fra Dantoy
Gravkoen fra Dantoy er anbefalet fra + 3 år, og er produceret i svanemærket plast. Gravkoen har en sædehøjde på 29 centimeter, en højde på 40 centimeter og en længde på 79 centimeter. Gravkoen er i farverne orange og sort, og har en max belastning på i alt 50 kilo.
Gravkoen fra Dantoy kommer i en større kasse, og er samlet på forhånd. Du skal som forældre derfor ikke i gang med samlearbejdet, og barnet kan gå i gang med legen lige med det samme. Det medfølger et ark med forskellige klistermærker som du i samarbejde med dit barn kan sætte på gravkoen - og så er gravkoen klar til leg!
De to håndtag på skovlen har to forskellige funktioner. Det ene håndtag bevæger selve skovlen, og det andet håndtag bestemmer om skovlen skal være oppe eller nede. Barnet har derfor rig mulighed for at træne sin hånd-øje koordination og sin koncentration.
Vores oplevelse med Gravkoen fra Dantoy
Vi besluttede os for at introducere Mateo for sin nye gravko, da vi tog en tur på stranden. Vi havde bevidst ventet med at vise ham gravkoen, til at han havde nærmest uendelige mængder af sand at boltre sig på. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning, og Mateo blev både overrasket og glad.
“Min helt egen gravko” - var det første Mateo han sagde, da vi stilte gravkoen i sandet. Mateo satte sig på sædet, og begyndte at skubbe gravkoen frem i sandet. Det var lidt svært, men hurtigt fandt Mateo en god måde at komme frem - og tilbage på. Mateo begyndte hurtigt at undersøge de to ekstra håndtag på gravkoens skovl, og lærte hurtigt hvordan man skulle styrer den.
Der gik ikke lang tid før Mateo begyndte at grave sig et stort hul, som han besluttede sig for skulle danne rammerne om en stor sø, som skulle være lige foran hans sandslot. Mateo brugte sandet han gravede op til at danne en kæmpe bunke med sand, som han senere kunne forme og bygge som et stort sandslot. Mateo kørte frem og tilbage med den ene skovlfuld sand efter den anden, og vi kunne se på ham at han virkelig gik op i legen.
Mateo blev hurtigt super skarp til at styrer skovl og gravko, og inden længe var han tilfreds med mængden af sand, der nu lå i den store sandbunke. Mateo spurgte om vi ikke havde lyst til at hjælpe ham med at bygge hans sandslot stort og flot - og selvfølgelig havde vi det. Imens fik Mateos lillesøster lov til at sidde på gravkoen, og styre skovlen op og ned. Mateos lillesøster er dog for lille endnu til at kunne bruge gravkoen i en leg, men vi er sikre på at når hun bliver ældre - så vil legen med gravkoen kunne udvikle sig endnu mere.
Leg med sand på en helt ny måde
Mateo har brugt sin gravko fra Dantoy flittigt, og hver gang turen går til stranden - skal vi have den med! Mateo nyder at skubbe sig igennem sandet på den flotte gravko. Han elsker at grave store huller med hjælp fra gravkoens fleksible skovl, og så bygger han selvfølgelig lige så store sandbunker igen!
Mateo hopper allerede på gravkoen, ligeså snart vi har parkeret bilen på parkeringspladsen. Han kører det korte stykke på asfalt med skovlen oppe så den ikke skraber mod jorden, og når han rammer græsset får han lov til at suse afsted.
Den store gravko er perfekt i legen med sand, og især når der er rigtig meget af det. Vi har både haft gravkoen med på stranden, i store sandkasser på legepladser - og herhjemme i vores mindre sandkasse. Gravkoen fungerer bare bedst når der er sand, så langt øjet kan række. Mateo har både placeret forskellige dinosaurer figurer rundt omkring i sandet, og dækket dem til med sand - med hjælp fra skovlen på gravkoen. Når alle dinosaur figurerne er dækket til med sand, er det Mateos opgave at finde alle dinosaurerne igen. Denne leg er virkelig blevet populær herhjemme, og noget Mateo finder rigtigt underholdende.
Vi har også bygget store sandbunker på stranden, som stille og roligt har forvandlet sig til store sandslotte. Gravkoens skovl kan rumme en del mere sand end en almindelig lille skovl, og kreationerne af store sandslotte går derfor automatisk hurtigere.
Lad fantasien blomstre i legen med Gravkoen fra Dantoy
Barnet kan finde på mange forskellige lege og scenarier, i legen med gravkoen fra Dantoy. Vi har både været på stranden og på legepladser med store sandkasser, og udnyttet den store mængde sand i legen med Gravkoen fra Dantoy.
Vi har også leget med gravkoen i vores forhave, som skal omdannes til en flot græsplæne til efteråret. Lige nu består vores forhave dog af en kæmpe jordbunke. Mateo har været virkelig god til at fordele jorden med gravkoen, og så kører gravkoen bare bedre på underlag af hårdt jord i stedet for underlag af blødt sand. Vi har også formet små bakker og lavet bump, så det føles som en rigtig byggeplads. Gravkoen fra Dantoy kører super godt op og ned, og vi har ikke noget negativt at sætte på hverken komfort eller køreegenskaber. Gravkoens længde på hele 79 centimeter, gør at der alligevel skal en smule koncentration og snilde til at navigere rundt på den.
Vi er helt overbeviste om at man sagtens kan være flere børn omkring legen med gravkoen fra Dantoy - vi er dog lige så overbeviste om at der vil være rift om at skulle være den der skal styre den sjove gravko.
Vores vurdering af Gravkoen fra Dantoy
Turene på stranden har været underholdende, og legen med sand er taget til et helt nyt niveau. Mateo har brugt en masse timer i legen på at skabe store bunker med sand, og grave dybe huller. Turene til stranden er blevet meget mere end bare badning - og det er noget der behager vores søn.
Den store gravko fra dantoy er robust, og kører super godt igennem græs og på fliser. Vi er helt vilde med funktionen hvor man kan styre skovlen, og så er vi virkelig overraskede over den store underholdningsværdi som gravkoen byder på. Vi er rigtig glade for at have blevet introduceret for gravkoen, som i vores tilfælde, er et must at have stående i haven!
Turene til stranden bliver bestemt ikke færre denne sommer, de bliver dog utroligt underholdende og produktive i selskab med gravkoen fra Dantoy.
- Camilla Jakobsen
Læs også anmeldelsen af Green Bean ATV-scooter
Læs også anmeldelsen af Dantoy Green Garden
Læs også anmeldelsen af Dantoy Sandkassekørertøjer