Cortex 1 spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spillere: For 2 - 6 deltagere | Spilletid: Ca. 15 min | Mærke: Asmodee | Antal: 1 spil i æske.

"Det giver dog også anledning til frustrationer undervejs. Ikke alle er lige gode til alle opgavetyper, og både børn og voksne nåede i vores tilfælde gennem hele følelsesspektret af irritation, vrede, glæde, frustration, ligegyldighed og forbløffelse. Det er ret godt gået, af så simpelt et spil. Men det kan Cortex, fordi det egentlig ikke kræver noget. Man kan bruge det man er udstyret med, hænder, øjne, hjerne. Det er brugen af- og samspillet de tre elemeter til sammen, som vi alle er forskellige på, og dermed bruger forskelligt. Jeg håber, at vi som familie flytter os, når vi får spillet Cortex flere gange. Flere af os følte os mentalt stimulerede efter et spil, og tolker dermed, at det udover at være sjovt, også er virkelig god træning for hjerneceller på tværs af en bred aldersgruppe"

En spilanmeldelse af Cortex 1

Cortex er et fint, lille og kompakt spil, som kan spilles i flere variationer, afhængig af antal spillere, deres alder, og tiden man har til rådighed. Det gør godt for de trætte voksnes vane-hjerner, såvel som de mindre deltagere, som ikke er vant til at skulle finde systemer og kombinationer til hverdag. 

Hvad handler det om?

I Cortex konkurrerer spillerne mod hinanden i et forsøg på at samle fire brikker, som tilsammen udgør en hjerne. Første hele hjerne vinder. Man vinder en hjernehalvdel ved at excellere i én opgavekategori.

Sådan spilles der

Spillerne dyster mod hinanden i otte forskellige opgaver, der træner forskellige hjernefunktioner.

  1. De 10 følekort lægges klar på bordet, hvor alle spillere får mulighed for at se og røre dem inden spillet startes.
  2. De resterende opgavekort blandes herefter med følekortene, og lægges i én bunke på bordet, med bagsiden opad.
  3. Yngste spiller starter, og vender det øverste kort i bunken, så alle spillere kan se det.
  4. Når en spiller mener at have det rigtige svar, dækker men kortet med sin hånd, og fortæller herefter svaret.
  5. Er svaret rigtigt, må spillerede lægge kortet hos sig selv, indtil denne har to af den samme slags kort.
  6. Svarer man forkert, ryger kortet nederst i bunken, og spilleren springes over i den næste runde.
  7. To ens kort fra rigtige svar, kan byttes til én hjernebrik. Fire forskellige hjernebrikker= vinderen!

Opgavetyper

Der er otte opgavetyper i spillet, som alle varierer i sværhedsgrad.

1 – Hukommelse. Oprems de fem ting, som er på kortet, efter at have kigget på det i få sekunder. Simpelt, men farverne kan drille.

2 – Labyrint. Fortæl, hvilket bogstav den korrekte udgang har.

3 – Farve. Hvilket ord er skrevet med sin egen farve. Dette kræver, at alle deltagere kan læse, og kan engelsk, da ordene er på engelsk. Tarveligt for de mindste, og overraskende svært for de voksne.

4 – Koordination. Kortet viser hvilken hånd, og hvilken finger på den hånd, som skal placeres hvor, på dit ansigt. Gør dig selv en tjeneste at optage det på video, første gang I gør det. Det er så komisk, hvor svært det i virkeligheden er. Dette var ét af de kort, vi valgte at tage ud, da det gav anledning til sure miner over at være højre-venstre konfus, farveblind, og hvad man ellers kunne rase ud med, når det gik op for én, at man var virkelig dårlig til at koordinere.

5 – To ens. Hvilket element vises to gange på kortet? Farverne snyder mere end man lige tror.

6 – Gentagelser. Hvilken terningeside vises flest gange på kortet? Det kræver lynhurtigt overblik, eller et hurtigt gæt! Det kan jo kun være én af seks mulige, så sandsynligheden for at ramme er ret stor. Spillet kræver ikke, at man kan eftervise sit gæt. 

7 – Logisk tænkning. Hvilken brik passer i diagrammet. En klassis IQ test opgave, hvor en sektion eller sekvens skal passe ind.

8 – Føleudfordring. De ti følekort er overraskende svære at skelne fra hinanden, når man alene kan føle på dem, og ikke se dem. De to korts strukturer står beskrevet i reglerne, men imiterer blandt andet reb, læder, basketball og mos.

Gør spillet kortere

Spilletiden kan afkortes ved at få en hjernehalvdel, allerede ved det første ”point.”

Spillet kan tilsvarende gøres længere, ved at lade en spiller vinde 2-3 runder, inden en hjernehalvdel tildeles.

Variation af spillet 

Det er muligt at variere spillet ved bl.a. at spile i hold. Vi testede det ved at sætte hold af to personer, som hver især var gode til hver deres type kort. På den måde, kunne man hjælpe hinanden i hold, og spille hinanden gode.

En anden mulighed var også, at i stedet for at dyste alle mod alle, så trak man et kort på skift, og skulle løse det på tid. Når en runde var gået, var det spilleren med kortest tid, som fik ”pointet.” på den måde var der mindre tidspres på de mindre spillere.

En tredje variation tillader, at hver spiller kan vælge en opgavetype, som de må slippe for. På den måde kan de helt små spillere bedre være med, lige så vel som os, som f.eks. er virkelig dårlige til koordination, også får en chance for at have en hyggelig stund.

Aldersvurdering 

Spillet anbefales til 8+. Vi forestiller os, at alderen er anbefalet ud fra, at visse opgavetyper faktisk er ret svære, f.eks. koordinering. Med brug af én eller flere af de foreslåede variationer, så er det muligt at inddrage de mindre børn. Er alle spillere 8+, er man alderssvarende lige i spillet, men man skal have respekt for, at det kræver mange sansers brug og samspil, at være super god til samtlige opgavetyper.

Vurdering af spillet 

Cortex giver stof til eftertanke. Spillet er simpelt, flot, ligetil og hurtigt at spille, hvis man vil klemme et enkelt spil ind sidst på dagen.

Det giver dog også anledning til frustrationer undervejs. Ikke alle er lige gode til alle opgavetyper, og både børn og voksne nåede i vores tilfælde gennem hele følelsesspektret af irritation, vrede, glæde, frustration, ligegyldighed og forbløffelse.

Det er ret godt gået, af så simpelt et spil. Men det kan Cortex, fordi det egentlig ikke kræver noget. Man kan bruge det man er udstyret med, hænder, øjne, hjerne. Det er brugen af- og samspillet de tre elemeter til sammen, som vi alle er forskellige på, og dermed bruger forskelligt.

Jeg håber, at vi som familie flytter os, når vi får spillet Cortex flere gange. Flere af os følte os mentalt stimulerede efter et spil, og tolker dermed, at det udover at være sjovt, også er virkelig god træning for hjerneceller på tværs af en bred aldersgruppe.

- Tine Voight 

Læs også spilanmeldelsen af Dragon Dance 

Læs også spilanmeldelsen af Landmandsspillet 

Læs også spilanmeldelsen af Panda Splash 

 

 

 

 

Anmeldelse af spilAsmodee

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen