Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!
Alder: Anbefales fra 18 mdr til 6 år | Materiale: Miljøvenligt Polyethylene (BIO plast) | Mærke: BiOBUDDi
"Vi er virkelig overraskede over at vi kan kombinere den sjove leg med byggeklodser - sammen med god og informativ læring. Mateo har virkelig været interesseret i at høre om de forskellige dyr i legen med de forskellige dyresæt, og han har til tider sat vores viden om dyr på en seriøs prøve. Kvaliteten af BiOBUDDi byggeklodserne er gode, og farverne på byggeklodserne står virkelig skarpt. BiOBUDDi gør meget ud af at oplyse om det bæredygte valg i deres produkter, og at vi skal passe på den planet vi alle lever på. Det er en vigtig ting at sætte fokus på - og det er et emne vi tit snakker med vores søn om - på en meget børnevenlig og pædagogisk måde..."
En anmeldelse af BiOBUDDi dyresæt
Vi har tidligere stiftet bekendtskab med de miljøvenlige byggeklodser fra BiOBUDDi. Byggeklodserne er stadig et stort hit herhjemme, og vi besluttede os derfor for, at kigge nærmere på nogle af de andre forskellige sæt fra BiOBUDDi.
Vores dreng, Mateo, er 3 ½ år gammel, og så elsker han legen med byggeklodser. Det ekstremt positive ved BiOBUDDi klodserne er, at de kan tilføjes eller kombineres i legen med LEGO Duplo. Den gode komfort med LEGO Duplo klodserne gør det både nemt at starte eller udvide samlingen, af BiOBUDDi klodser til børneværelset.
I denne anmeldelse har vi valgt at kigge nærmere på BiOBUDDi´s dyresæt, som vi hurtigt fandt virkelig interessante. Mateo er en stor dyreelsker, og vi bruger meget tid på at snakke - og på at lære om dyr. Vi mente derfor at disse sæt ville passe perfekt til ham, og vi kan allerede nu indrømme; at vi absolut ikke blev skuffede!
Vi har kigget nærmere på følgende sæt:
Alle sæt er produceret i BIO plast, og er anbefalet fra + 18 måneder.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Skildpadde
Dette sæt består af i alt 12 byggeklodser, som barnet kan bygge en stor sumpskildpadde af eller en sød snegl. Det er kun muligt at bygge ét af dyrene, de overskydende klodser kan dog bruges til at bygge et træ med. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: grøn i flere nuancer, hvid og brun.
BiOBUDDi Natrulige Klodser - Dyresæt: Giraf
Dette sæt består af i alt 14 byggeklodser, som barnet kan bygge en lille og en stor giraf af. Barnet kan også vælge at bygge en lille giraf og et rensdyr. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: gul, orange og brun.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Løve
Dette sæt består af i alt 11 byggeklodser, som barnet kan bygge en stor løve af eller en struds. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: gul, hvid og brun.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Blåhval
Dette sæt består af 12 byggeklodser, som barnet kan bygge en stor blåhval med eller en søløve. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: hvid og blå.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Jungledyr
Dette sæt består af 27 byggeklodser, som barnet kan bygge en stor elefant af samt et træ hvor der sidder en papegøje i. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: blå¸ gul, orange, grøn, brun og lilla.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Skovdyr
Dette sæt består af 27 byggeklodser, som barnet kan bygge en sumpbæver, et egern og en ørn af. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: orange, brun, grøn, hvid og gul.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Bondegårdsdyr
Dette sæt består af 31 byggeklodser, som barnet kan bygge en kat, en høne, et får, en ko, en hest, og en kylling af. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: orange, hvid, gul, brun og rød.
BiOBUDDi Naturlige Klodser - Dyresæt: Dinosaurer
Dette sæt består af 79 byggeklodser, som barnet kan bygge farverige dinosaurer af. Her kan fantasien med byggeklodserne virkelig slippes løs, og de seje dinosaurer er alle forskellige i størrelserne. Farverne på byggeklodserne i dette sæt er: brun, orange, gul, grøn, rød og lilla.
Vores leg med BiOBUDDi Naturlige Klodser Dyresæt
Vi introducerede Mateo for de forskellige dyresæt, og han kunne slet ikke vente med at komme i gang med byggearbejdet! Mateo begyndte at bygge de forskellige dyresæt, og hurtigt begyndte samtalen automatiske at omhandle dyrene der pludselig stod på vores stuegulv. Vi snakkede om de forskellige farver dyrene havde, og om hvordan Mateo tænkte at vi skulle lege med alle dyrene sammen.
De forskellige dyresæt har forskellige sværhedsgrader. Nogle dyr skal der kun 4 byggeklodser til at samle - imens andre dyr skal samles med 15 byggeklodser. Mateo ville gerne bygge alle dyrene selv - og det fik han selvfølgelig lov til!
Da vi havde brugt en lille time på at samle alle dyrene, var vi klar til at gå i gang med legen. Mateo kom på den sjove ide, om at vi skulle bygge en zoologisk have til alle dyrene. Vi fandt hurtigt nogle af Mateos LEGO Duplo klodser frem, og så gik vi ellers i gang med at bygge Mateos nye zoologiske have. Mateo lagde stor vægt på at der skulle være plads til alle dyrene, og at de selvfølgelig skulle have det rigtig godt.
Da den zoologiske have var bygget færdig, begyndte der at komme gæster til parken. Men ud af ingenting slap giraffen fri fra sit habitat, giraffen havde fået øje på nogle rigtig lækre blade på et træ længere inde i parken. Mateo var hurtig til at udnævne sig selv som dyrepasser, og han fik hurtigt giraffen tilbage til sit hjem.
Åh nej! Bondegårdsdyrene begyndte at lave en masse ballade. Koen og fårene begyndte at larme, og grisenes grynten ville ingen ende tage.. Mateo var hurtigt henne ved dyrene, og kunne med sit dyrepasser-øje hurtigt konstatere, at dyrene manglede mad og drikke! Dette problem blev der (naturligvis) hurtigt rettet op på.
Brug byggeklodserne til sjov og interessant læring
Vi har udover at lege og bygge med klodserne, haft stor fornøjelse af at snakke om alle de forskellige dyr. Vi bliver virkelig introduceret for mange forskellige dyr i de forskellige dyresæt, og Mateo kendte nogle af dyrene - og andre havde han aldrig hørt om før.
Mateo er rigtig glad for at stille spørgsmål, og hans nysgerrighed på ting der interessere ham er stor. Vi som forældre så det som en glimrende mulighed for at inddrage læring ind til vores ellers sjove leg med byggeklodserne. Vi begyndte hurtigt at snakke om hvor løven bor, og hvad løven spiser. Vi snakkede også om den store blåhval der lever i vandet, og spiser mange fisk.
Vi kunne hurtigt mærke på Mateo at han godt kunne lide at sidde og snakke om de forskellige dyr, imens han legede med byggeklodserne. Det er virkelig smart at vi kan tage et dyresæt frem, og imens Mateo bygger sættet - så kan hans forståelse og viden om dyret også blive en smule større.
Sådan startede BiOBUDDi
BiOBUDDi startede ved et tilfælde.
Den hollandske mand Steven Van Bommel voksede op i sin fars virksomhed, som producerede plastiklegetøj. Han arbejdede 14 år for familievirksomheden, før hans far gik på pension, hvorefter Steven overtog firmaet. Ét spørgsmål fra hans datter ændrede alt. Hun spurgte ham: “Hvorfor bliver virksomheden ved med at lave legetøj af plastik?” Herefter fortalte hun om, at de i skolen - netop den dag - havde haft om emnet “plastik og dets negative effekt på vores jord.”
På det tidspunkt vidste han, at der både kunne gøres noget, og at der skulle gøres noget. Alle kommende projekter og investeringer for virksomheden blev øjeblikkeligt stoppet. Nu var der kun én vej at gå: BiOBUDDi var født.
Produktionen af BiOBUDDi´s klodser
Hele produktionen af BiOBUDDis klodser er en rejse uden lige. Til dagligt udleder vi CO2 (kuldioxid), som er en stor belastning for vores planet. BiOBUDDi ledte derfor efter en ressource der var genanvendelig til produktion af
byggeklodser. Ressourcen BiOBUDDi fandt frem til var sukkerørsplanten.
Sukkerrør absorberer kuldioxid for at vokse. Sukkerrørsplanten anvendes blandt andet til fødevarer og medicin. Der er desværre også meget af planten, som ikke kan bruges - det var dog lige indtil BiOBUDDi kom på banen. De tager den del, der normalt ikke kan bruges af planten, og så laver de det til en slags masse. Det sparer en stor del CO2 i atmosfæren, da det er en rigtig god og klimavenlig måde at producere legetøjsklodser på - frem for plastik, som vi er vant til. Vigtigst af alt kan ALLE klodserne genbruges til fremstillingen af nyt materiale.
Vores vurdering af BiOBUDDi Naturlige Klodser Dyresæt
Vi er virkelig overraskede over at vi kan kombinere den sjove leg med byggeklodser - sammen med god og informativ læring. Mateo har virkelig været interesseret i at høre om de forskellige dyr i legen med de forskellige dyresæt, og han har til tider sat vores viden om dyr på en seriøs prøve.
Kvaliteten af BiOBUDDi byggeklodserne er gode, og farverne på byggeklodserne står virkelig skarpt. BiOBUDDi gør meget ud af at oplyse om det bæredygte valg i deres produkter, og at vi skal passe på den planet vi alle lever på. Det er en vigtig ting at sætte fokus på - og det er et emne vi tit snakker med vores søn om - på en meget børnevenlig og
pædagogisk måde.
Mateo har været utroligt underholdt af alle dyresættene fra BiOBUDDi, og en kombination af sættene samlet er helt perfekt. Vi har som forældre overværet intense kampe mellem de farlige dinosaur, og så har vi alle sammen nydt den store underholdningsværdi, som de bæredygtige byggeklodser bidrager med herhjemme.
- Camilla Jakobsen
Læs også anmeldelsen af BiOBUDDi Dyresættet
Læs også anmeldelsen af BiOBUDDi klodser med Bogstaver
Læs også anmeldelsen af BiOBUDDi Byggeklodser