TumbleMee Sabi anmeldelse
TumbleMee er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment.
Vi har dog meget andet sjovt motorisk legetøj ;-) Klik her!

Alder: Anbefales fra 3 år | CE-mærket og testet hos Teknologisk Institut. | Antal: 1 sæt med 6 dele.

"De flotte aktivitetsmøbler kan bruges til mange forskellige ting, hvilket jeg er kæmpe fan af. Jeg er vild med, at et produkt ikke har nogen manual, der fortæller hvordan det skal anvendes. Men at der her er nogle produkter, som giver kreativ frihed og kan bruges lige præcist som man ønsker det og som man har fantasi til..."

Aktivitetsmøbel med mere...

Mangler du et aktivitetsmøbel, som også fungerer som motoriklegetøj, passer pænt ind i indretningen og stimulerer fantasien, så er skummøblerne fra TumbleMee uden tvivl den helt rigtige løsning.

TumbleMees skummøbler er lavet i det flotteste og fineste udtryk, med lyse og rolige farver. De passer derfor pænt ind i indretningen og de rolige farver gør, at selv en forhindringsbane rundt i stuen, kan se pæn og hyggelig ud.

Virksomheden, som står bag TumbleMee har haft et ønske om, at skabe aktivitets- og motoriklegetøj, der netop kan indgå som en integreret del af hjemmet.

Gode materialer uden giftstoffer

Produkterne fra TumbleMee er fremstillet i super kvalitet, som er udarbejdet i samarbejde med fysioterapeuter, for at sikre mest mulig motorisk udvikling.

Skummøblerne henvender sig til børn i alle aldre.

Firmaet har dog valgt at skrive, at det anbefales til børn fra 3 år og opefter, af den simple årsag, at børn kan bide små stykker af og få det galt i halsen. Jeg vil dog sige, at det er virkelig svært at bide stykker af produkterne.

Min lille søn på 8 måneder har stor glæde af at lege med produkterne. Det er jeg på ingen måde bekymret for, men han leger selvfølgelig heller ikke uden opsyn.

TumbleMees lækre produkter er lavet af hård EVA-skum, uden phthalater og andre giftstoffer, derudover er de CE-mærket og testet hos Teknologisk Institut. Man kan derfor trygt lade sine børn lege med disse geniale og motorisk udviklende produkter.

De er lavet i et materiale, der skåner hjemmet og det efterlader ikke mærker på gulve eller vægge. Overfladen på skummøblerne er dejlig blød og skridsikker.

Lidt om vores familie

Vores familie bestående af Mor, Carina på 32 år som i de sidste 9 år har arbejdet med hjemmetræning og kognitiv udvikling.

Så er der storebror Marcus på 15 år og til sidst er der lillebror Villads, som kom til verden i starten af december 2019. Han er allerede nu en bølle, som er meget nysgerrig og interesseret i at opleve og udforske ALT.

Vi har været så heldige, at få lov til at teste og anmelde nogle af de forskellige fabeldyr fra TumbleMee og i denne anmeldelse ser vi nærmere på Sabi, som er en af de større tumlemøbler fra TumbleMee.

Det har været en virkelig sjov og positiv oplevelse at lege med Sabi. Det store skumsæt, lever op til alle vores ellers meget høje forventninger.

Vi har alle sammen været en del af testningen af Sabi og ikke nok med det, så har vi også haft min kusines to børn med til at lege, bygge og klatre på aktivitetsmøblet.

Hvem er Sabi?

Aktivitetsmøbelsættet Sabi indeholder 6 dele, som uden tvivl kan skabe glæde for hele familien. ALLE kan lege med en del af Sabi sættet, uanset om man har korte eller lange ben og lige meget om man er dreng eller pige.

Sættet er gråt og hvis man ønsker, at få lidt farver ind, så kan man nemt kombinere sættet med andre elementer fra TumbleMee.

Når Sabi sættet skal samles eller ryddes op, så skal man være ekstra vågen og måske have lidt hjælp fra en voksen. Sabi er nemlig formet som ét kæmpe stort puslespil, hvis man stabler det korrekt, så fylder det næsten ingenting. Det fylder faktisk kun 25 cm i dybden og 60x60 cm høj/bred.

Hvad er det TumbleMee kan?

Med det super gode og kreative Sabi-sæt får i 6 sjove og motorisk udviklende dele, som jeres små guldklumper og vennerne bl.a. kan vippe på, sidde på, kravle på, stå på, hoppe fra og meget meget mere..

Sabi kan oveni købet også bruges som forskellige børnemøbler f.eks. bord og skammel.

TumbleMee aktivitetsmøbler er legetøj, der opfordrer til aktiv, kreativ og fantasifuld leg. Flere af delene er lavet som fabeldyr, med sin helt egen personlighed, der stimulerer børnenes fantasi.

I kan sammen med jeres barn, finde på sjove fortællinger om de forskellige fabeldyr. På den måde kan I også hjælpe jeres guldklump, med at udvikle evnen til at fantasere og bruge kreativiteten.

De flotte skummøbler kan bruges til mange forskellige ting, hvilket jeg er kæmpe fan af. Jeg er vild med, at et produkt ikke har en manual, der fortæller hvordan det skal anvendes. Men at der her er nogle produkter, som giver kreativ frihed og kan bruges lige præcist som man ønsker det og som man har fantasi til.

Sabi er også yderst velegnet til institutionsbrug, da det er en rigtig god og holdbar kvalitet, som sagtens kan holde til at mange børn leger sammen og også til den vildere leg, hvor flere børn kravler på det eller kaster med det.

Sættet passer også rigtig godt ind i det private hjem, hvor motorikken og fantasien selvfølgelig også skal trænes og stimuleres.

Man kan vælge at bruge Sabi til at bygge forskellige sjove universer, hvor børnene imens de leger kan træne deres motorik, fantasi og balance.

Hvis der er behov for at gøre nogle af delene rene, så undgå brug af rengøringsmidler. Du skal blot bruge en fugtig klud.

Hvad skal I bygge?

Lad dit lille barn bygge en sjov forhindringsbane, en hule, en legeplads eller noget helt helt andet. Dit barn vil uden tvivl få stor glæde af dette sæt fra TumbleMee og ikke bare i kort tid, men i flere år. Sættet er derfor uden tvivl en rigtig god investering.

Mange kender til produkterne fra bObles og har man nogle dele fra dette mærke, så kan det fint kombineres i legen, eller i en “jorden er giftig” -bane.

Jeg synes personligt, at TumbleMee ser meget mere eksklusivt ud og at deres produkter har lidt flere muligheder for motorisk træning. Når man sætter flere forskellige dele sammen, så sidder de også bedre end produkterne fra Bobles, syntes jeg.

Hvis jeg kendte til TumbleMee, inden jeg havde købt noget fra Bobles, så havde jeg uden tvivl valgt kun at købe TumbleMee produkterne.

Vores vurdering af TumbleMee Sabi

Vi er alle blevet meget positivt overrasket over produktet fra TumbleMee. Det er virkelig en lækker kvalitet og det at delene i sættet kan anvendes på så mange forskellige måder, er et kæmpe plus.

Villads på 8 måneder, har været meget interesseret i at være med i legen. Han forsøger at kravle op på delene og det ses tydeligt, at han allerede efter få uger har udviklet sig motorisk. Fra ikke at kunne kravle op på tingene uden støtte, så kan han nu selv kravle op på flere af delene.

Der er ingen skarpe kanter og han kommer derfor ikke til skade, når han forsøger at kravle på de forskellige ting. Villads er også meget interesseret i at vippe på de forskellige dele. Vi kan bl.a. sætte dele sammen som en gyngehest. Det er et stort hit hos Villads.

Det at delene kan sættes sammen på alle mulige sjove måder gør også, at børn i alle aldre kan få glæde af Sabi. Min kusines børn har bl.a. leget forhindringsbane, hvor de skulle både over og under de forskellige elementer. De har også brugt delene som børnemøbler, hvor de sad og spiste ved TumbleMee bordet.

Ikke nok med det, så har de også bygget en hule, ved hjælp fra de store dele. Det at sættet er stort og består af 6 dele i forskellige størrelser og former, giver virkelig mange muligheder for en god, sjov, kreativ og fantasifuld leg, som uden tvivl styrker og stimulere dit barn på alverdens tænkelige måder.

Sabi er som I kan læse, et kæmpe hit og uundværligt legetøj herhjemme nu. Sættet har virkelig bidraget til mange timers sjov og motorisk udviklende leg.

Så har du/I lyst til at give jeres barn eller barnebarn den helt perfekte gave, som uden tvivl vil skabe rigtig meget glæde, så kan jeg 100% anbefale Sabi fra TumbleMee.

Synes I, at Sabi er for dyr? Ja så er der heldigvis mange andre gode muligheder fra TumbleMee. Med deres brede sortiment i flere forskellige farver, så bør det ikke være noget problem at finde noget til enhver pengepung og som passer perfekt - også i Jeres familie...

- Carina Lund

Pakket sammen fylder Sabi ikke meget!
Sabi indeholder masser af dele til sjov aktivitetsleg!
Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjTumblemee

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen