0 kommentarer

"Jeg har haft fornøjelsen af at teste en luksusudgave af skak i træ. Kvaliteten er lækker, og størrelsen er lige tilpas. Store brætspil, der ikke kan foldes sammen, fylder lidt for meget derhjemme ifølge min smag. Men omvendt er det stadig stort nok til, at spiloplevelsen er god. Som du kan se på billederne, kan brikkerne opbevares sikkert inde i æsken, så de ikke rasler rundt. Spillet vejer heller ikke alverden så det er fint at have med på tur, hvis man for alvor bliver bidt af spillet og ikke kan undvære det"

En spilanmeldelse af Skak Deluxe

Skak er blevet spillet i adskillige århundreder. Læs historien her og hør om, hvad spillet har at byde i en tid, hvor der er et væld af brætspil at vælge imellem.

Når det gælder brætspil, er der nok ikke en større klassiker end skak. Det er et traditionsrigt spil med rødder langt tilbage i historien. Faktisk mener historikere på feltet, at spillet stammer helt tilbage fra 500-tallets Gupta-imperium, der dengang spredte sig ud over store dele af det, der i dag er det nordlige Indien.

Ifølge visse sagn blev spillet først opfundet som en måde at genskabe blodige slag. Man brugte små figurer til at vise de strategiske fremrykninger på en spilleplade på 8x8 felter, som allerede blev brugt til det endnu ældre spil Ashtapada.

Allerede dengang havde skak de grundlæggende elementer om, at der er forskellige typer brikker, der rykker på forskellige måder. Og så er der en konge, hvis skæbne afgør spillet.

Dengang hed spillet Chaturanga. Først da det senere blev udbredt til datidens Persien fik det sit nuværende navn. Udtrykket ”skakmat”, der beskriver en situation, hvor man ikke længere kan undgå, at kongen falder, kommer fra det persiske ”shah mat”, som betyder ”Kongen er hjælpeløs”.

Mange varianter verden over

Spillet bredte sig støt ud over den arabiske verden og langs Silkeruten mod øst, hvor der opstod utallige varianter af spillet. I nogle udgaver stillede man brikkerne der, hvor linjerne på brættet krydser hinanden – ligesom i det ældgamle spil Go. I Mongoliet spillede de på en plade, der var 10x11 felter stor og også havde slotte, som man kunne forsvare sig fra. Og i den japanske version kunne man selv bruge de brikker, man tog til fange fra fjenden.

Men det var i Europa, at skak begyndte at ligne det spil, vi kender i dag. Omkring år 1000 var spillet blevet en del af uddannelsen i mange hoffer. Men spillet mødte også modstand fra kirken, fordi de mente, at det var umoralsk at bruge så meget tid på den slags ugudelige foretagender. Skak blev ligefrem forbudt i Frankrig i en kort periode.

Omkring år 1500 opstod skak endelig i den udgave, vi kender i dag. Den tidligere halvsvage brikrådgiveren blev for eksempel skiftet ud med den stærke og magtfulde dronning. Den ændring var med til at gøre spillet hurtigere og mere interessant.

Fra adelig til allemandseje

Under oplysningstiden – i den sidste halvdel af 1700-tallet – spredte skak sig fra de kongelige gemakker og ud på datidens kaffehuse og lignende forsamlingssteder.

Sidst i 1800-tallet begyndte man for alvor at holde regulære konkurrencer i skak. Det betød samtidig, at spillet blev stadig mere gennemanalyseret. Skakteori er nu et studie i sig selv, hvor man kan bruge årevis på at analysere åbninger og skakpartier for at forfine sit spil.

Under den Kolde Krig brugte russerne skak som en slags magtdemonstration. De brugte mange ressourcer på at opdyrke skaktalenter, og derfor dominerede de russiske spillere i mange år.

Den stime blev først for alvor brudt, da stormesteren Garry Kasparov tabte til computeren Deep Blue i 1997. Det var første gang en computer havde besejret en regerende stormester. Men nu er den kunstige intelligens så avanceret, så det mere er reglen end undtagelsen.

Senest har skak igen en fået et boost i popularitet efter den meget omtalte miniserie Queen’s Gambit fra Netflix. Den fortæller historien om et forældreløst skakgeni, der vokser op og udfordrer verdenseliten – og den er bestemt værd at bruge tid på.

0% held - 100% færdigheder

Efter den fascinerende historie om skak, er det nu tid til at se på, hvad spillet kan byde på i dag.

For mange virker skak måske lidt støvet og utilgængeligt, men der er mange timers læring og underholdning gemt i et skakspil.

I det fleste brætspil kan man blive hjulpet lidt på vej af held. Men det gælder ikke skak. Her er strategi, overblik og evnen til at tænke fremad fuldstændig afgørende for, om du vinder eller taber.

Derfor er skak også sjovest at spille, når din modstander er cirka lige så god som dig. Hvis du er langt bedre end din modstander, bliver det for nemt, og hvis din modstander er langt bedre, bliver det ikke et særligt sjovt spil.

Men netop derfor er spillet godt at tage fat på, hvis du vil lære det til dit barn, og ikke selv har spillet det så meget. Så kan I nemlig lære spillet sammen og forbedre jeres evner i samme takt. Det er en god måde at øve indlæring af indviklede systemer.

Skak giver i det hele taget en større mulighed for fordybelse end mange andre spil. Du kan blive ved med at lære flere og flere strategier og dermed finpudse dine evner. Den side appellerer bestemt også til børn og unge, der nyder at fordybe sig i komplekse emner.

Et flot spil skak

Jeg har haft fornøjelsen af at teste en luksusudgave af skak i træ. Kvaliteten er lækker, og størrelsen er lige tilpas. Store brætspil, der ikke kan foldes sammen, fylder lidt for meget derhjemme ifølge min smag. Men omvendt er det stadig stort nok til, at spiloplevelsen er god.

Som du kan se på billederne, kan brikkerne opbevares sikkert inde i æsken, så de ikke rasler rundt. Spillet vejer heller ikke alverden så det er fint at have med på tur, hvis man for alvor bliver bidt af spillet og ikke kan undvære det.

God spillelyst.

- Søren Vinggaard Hellerung