Kontakt os
Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 20 - 30 min. | Spillere: For 3 - 5 deltagere | Mærke: Spilbræt/Lautapelit
"Det er et vældig hyggeligt spil, som udfordrer kreativiteten og evnen til at tænke alternativt. De første spil er de sværeste. Herefter begynder man bedre at kunne se muligheder i, hvorledes de forskellige materialesæt kan bruges, selvom det umiddelbart kan synes helt umuligt. Jeg vil ikke anbefale det til børn under 10 år, men som familiespil til lidt større børn er det ganske fint. Vi blev i hvert fald positivt overrasket..."
En spilanmeldelse af Pictures
Spillet er i en god solid æske, som måler ca. 27.5*27,5*7 cm.
Det indeholder en spillevejledning på dansk, norsk, svensk og finsk, som er hurtig at læse og nem at forstå, så man hurtigt kan komme i gang.
Derudover indeholder det 91 fotokort (182 billeder i alt), 48 koordinatbrikker, 5 forskellige materialesæt, 1 pointblok, 1 stofpose, 4 pictures brikker, 4 bogstavbrikker og 4 talbrikker.
Materiale sættene består af:
- Sæt 1: 24 farvede terninger i træ i 8 forskellige farver samt en ramme, de kan lægges i.
- Sæt 2: 6 forskellige byggeklodser
- Sæt 3: 4 små træpinde og 3 sten
- Sæt 4: 19 kort med forskellige symboler
- Sæt 5: 1 langt snørebånd og 1 kort snørebånd
Spillet er for 3-5 spillere, varighed ca. 30 min. og er anbefalet fra 8 år.
Selve spillet
Man blander de 91 kort, tager 16 fra og lægger dem på bordet i en firkant (4 kort på hver led) med lidt afstand til hinanden. I toppen lægger man de 4 talbrikker ovenfor hver række kort og i siden lægger man de 4 bogstavbrikker. På den måde har man nu koordinater for hvert kort, bestående af et bogstav og et tal.
Hver spiller skal have et ark fra pointblokken, som de skal bruge undervejs i spillet. I toppen af point-arket skriver man navnene på alle spillere - man skal her være opmærksom på, at der ikke følger skriveredskaber med i spillet.
Hver spiller trækker en koordinatbrik fra den sorte stofpose uden andre ser brikken. Denne brik anviser spillerens hemmelige fotokort, som spilleren skal forsøge at genskabe med et af de 5 materialesæt. Brikken kan lægges foran spilleren med bagsiden opad, da den blot er blå på bagsiden med et ”?” på og derved intet afslører.
De 4 pictures brikker kan bruges til materialesæt 2, 3 og 5 for at vise de øvrige spillere, hvad der vender nedad på spillerens ”billede”. Hver spiller får et materialesæt, som de skal bruge til at forsøge at genskabe deres hemmelige fotokort, så de andre spillere, kan gætte det.
Der findes flere koordinatbrikker, som er ens, så forskellige spillere (op til 3) kan have det samme hemmelige fotokort. Der er ikke tid på, så man kan bruge god tid på at være mest muligt kreativ. Når alle spillerne har lavet deres bud på det hemmelige fotokort, er det tid til at gætte.
På pointblokken skriver man de koordinater, som man tror, er de andre spilleres fotokort. Når alle har gættet, afslører hver spiller sit hemmelige fotokort. Man får 1 point for hvert rigtige gæt, samt 1 point for hver modspiller, som har gættet ens eget fotokort. Så det kan altså godt betale sig at gøre sig meget umage. Point for hver runde noteres til højre på pointblokken. Herefter lader man materialesættene rotere i urets retning til næste spiller.
Alle 5 materialesæt skal bruges uanset antal spillere. Hvis man fx er 4 spillere, lader man det ene materialesæt lægge på en tom plads (i spillevejledningen står der sættet skal placeres til højre for den ældste spiller, men det er i realiteten ligegyldigt, hvor sættet placeres), og når runden er slut, flytter dette sæt med rundt, så det i næste runde er aktivt, og et nyt sæt ligger på den tomme/passive plads. På denne måde får alle spillere alle materialesæt i hænderne 1 gang i hvert spil, da et spil varer 5 runder.
Efter 5. runde tælles pointene sammen og spilleren med flest point har vundet. Står det lige deles sejren mellem de bedste spillere.
Vores vurdering
Jeg må indrømme, at jeg var ret skeptisk, da vi pakkede spillet ud. Der var nogle materialesæt, som jeg slet ikke kunne forestille mig, var mulige at bruge. Særligt når jeg derefter så nogle af de fotokort, som var med.
I spillevejledningen er der vist illustrationer af, hvorledes man kunne bruge alle 5 materialesæt på det samme fotokort, og det var en stor hjælp. Men det var ikke let.
I starten frygtede vi alle mest materialesættet med de 4 træpinde og 4 sten. Det virkede nærmest umuligt, at få det til at ligne noget som helst. Men efterhånden som vi spillede, viste det sig, at det faktisk godt kunne lade sig gøre at illustrere noget med disse.
Det sværeste sæt for os endte med at være snørebåndene. Det troede jeg ellers ville være noget af det nemmeste, fordi man kunne lave bløde kurver osv. I min verden måtte det være lidt som at have en lang ”blyantstreg”. Jeg tog fejl.
Hvorvidt det skyldes, at snørebåndene var for nye og dermed ikke helt medgørlige, eller bare at vores kreativitet ikke var så foreneligt med et par snørebånd, har jeg svært ved at vurdere. Men ikke desto mindre gav de lidt frustrationer rundt ved bordet. Her var det så netop en fordel, at alle materialesæt roterede efter hver runde, så man ikke kom til at hænge på et svært materialesæt. Udfordringer i et spil er ikke dumt, så længe udfordringen er ens for alle.
Det materialesæt, som oftest blev gættet, var symbolkortene. Med disse var der nemlig mulighed for at lave nogle associationer til kortet, og ikke ”bare” at få det til at ligne fotokortet nødvendigvis. Det kunne gøre det noget nemmere og var en stor fordel ved især naturkortene (som generelt var svære).
Vores yngste spiller var 10 år. Spillet er anbefalet fra 8 år, og der må jeg nok sige, at jeg er uenig. Det kunne lade sig gøre med en 10-årig, men det var ikke let. Selve konceptet i spillet forstod hun 100% og måske er det derfor, de har sat den anbefalede alder lavt. Til gengæld var det noget af en udfordring for hende at tænke så kreativt og lave noget, som vi andre kunne forstå.
Det hjalp lidt at vælge specifikt, hvilke kort vi ville bruge. Hvis man kun brugte kort, som var nemme at gengive – det var særligt kort, hvor der var en markant ting i fokus i modsætning til naturbilleder – så gik det lidt bedre.
Det er god udnyttelse at lave billeder på begge sider af kortene. Der er ingen grund til at have en bagside på kortene, så en god måde at mindske mængden af kort på. En fordel ved dette var desuden også, at man blot kunne vende kortene om, når man var færdig med en runde, hvis man ville have nye kort til næste runde, så man slap for at trække nye kort 2 gange ud af de 5 runder.
Som udgangspunkt er det meningen, at man bare fortsætter med samme fotokort under hele spillet, og blot tager en ny koordinatbrik hver gang. I bunden af vejledningen var der et alternativt forslag om, at man kunne fjerne de billeder, som var blevet brugt og erstatte disse med nye efter hver runde. Vi valgte dog at udskifte alle billederne efter hver eller hver anden runde.
Det er et vældig hyggeligt spil, som udfordrer kreativiteten og evnen til at tænke alternativt. De første spil er de sværeste. Herefter begynder man bedre at kunne se muligheder i, hvorledes de forskellige materialesæt kan bruges, selvom det umiddelbart kan synes helt umuligt.
Jeg vil ikke anbefale det til børn under 10 år, men som familiespil til lidt større børn er det ganske fint. Vi blev i hvert fald positivt overrasket.
- Joan Frederiksen
Læs også spilanmeldelsen af Concept
Læs også spilanmeldelsen af Anti-Virus IQ-spil
Læs også spilanmeldelsen af Ligretto
