My Hood 200 løbehjul anmeldelse

Alder: Anbefales fra 5 år | Materiale: Aluminium | Max. belastning: 80 kg | Mærke: My Hood 200 | Antal: 1 stk

"For Carl, som elsker fart og spænding, men ikke mindst tid med vennerne, bidrager løbehjulet også til socialt samvær med sine venner samt andre børn på vejen. Med fødderne på dette seje løbehjul betyder alderen nemlig ikke så meget, da børnene har mulighed for, at lege sammen, de kører på små ture sammen, de udfordrer hinanden, og de bruger meget tid på at vise hinanden de sejeste tricks. Det bedste og nok det som vi forældre tænker meget på, så får de dyrket en masse motion, uden vi render efter dem. My Hood løbehjulet kan også, for de børn, som bor nær skaterbaner, bruges til mange kreative timers træning og udfordre de lidt vildere tricks, på sikrede lukkede baner..."

En anmeldelse af My Hood 200 løbehjul

Carl på 6 år, har været den heldigste dreng. Han har nemlig fået lov til, at teste det, ifølge ham, fedeste løbehjul med seje farver. Løbehjulet skinner med sine flotte farver og det fortæller nærmest, hvor meget fart og hvor mange tricks det er klar på.

Samleprocessen

My Hood løbehjulet ankom i en kasse foldet sammen. I kassen ligger en samlevejledning med billeder, som nøje viser hvordan løbehjulet foldes ud. Første gang måtte jeg lige hjælpe Carl med at folde det ud, da en skruen på den ene side af klikspænderen sad lidt stramt, hvilket også er beskrevet på vejledningen. Derefter håndterede Carl selv, at folde løbehjulet ud ved små kik på vejledningen. Og med 3 klik, så stod løbehjulet klar.

Styret kan indstilles i 3 højder, i kliksystemet med min. højde på 88 cm og max højde på 98 cm, hvor der sidder et klik system og derudover har vi selv justeret lidt i højden ved, at spænde klikspændet i den højde der passede til, om det er Carl eller hans storesøstre, på henholdsvis 10 år og 12 år, der skulle prøve. Derudover er løbehjulet 90 cm langt (incl. hjul) og passer rigtig fint størrelsesmæssigt både til Carls alder, men også storesøstrenes alder. My Hood løbehjulet anbefales til børn fra 5 år, med en vægt af børn på +20 kg og op til 80 kg, uden på kassen står der til 100 kg, men i selve brugsanvisningen står der til 80 kg.

- Det anbefales af producenten, at man som forældre løbende efterspænder hjul og bremse, da kørsel på ujævne veje/stier og kørsel med tricks vil kunne rasle sig løse på længere sigt, nøjagtig som vi ville efterspænde møbler mm.

Fuld fart over feltet

My Hood løbehjulet vil helt sikkert få de fleste børn ud fra værelset, det råber på leg. Samtidig er det en god mellemvej, for de børn der øver sin balance, i perioden fra, at køre på børnescooter og til at hoppe på den 2-hjulede cykel.

Carl har haft stor glæde af, at kunne træne sin balance på løbehjulet, hvor han vidste, at begge ben var “tæt” på jorden.

Samtidig bremser løbehjulet behageligt, uden at give et ryk, så Carl kan komme med høj fart og bremse uden at miste balancen. Bremsen er en flex fender og smart lavet, således den skåner- og samtidig forlænger levetiden for hjulene.

En meget sej og stilet detalje på løbehjulet er støttebenet, så da carl undervejs blev tørstig, så kunne han slå støttebenet ned og løbehjulet stod uden problemer selv, hvilket jo også gør, at det ikke får samme slag, som ved f.eks. at blive lagt på jorden. Løbehjulet fra My Hood er produceret i hårdfør stål og aluminium, hjulene er 200 mm og med ABEC 5 kvalitets kuglelejere.

En anden detalje, som vi herhjemme er glade for, er, at der er skridsikkert underlag på trædefladen, hvilket gør, at Carl har meget nemmere ved, at stå fast med foden, så han ikke skal koncentrere sig om fodens placering, når han samtidig har fokus på de mange andre processer i at løbe på løbehjulet.

Legebyen.dk har et link til youtube liggende på produktsiden, som henviser til de muligheder for at udvikle tricks. Carl var hurtig til, at se hvilke der passede til ham og hvilke han gerne ville vente lidt med. Han var meget fokuseret på, at se videoen til ende, da det gav modet til senere til at prøve lidt af dem af.

En vigtig henvisning fra producenten er, at man altid skal huske hjelm, albue-, knæ- og håndledsbeskyttelse. Dog måtte vi pille håndledsbeskyttelsen af, da Carl ikke kunne holde fast om styret med dem på, Så Carl har kørt med hjelm, albue- og knæbeskyttere, hvilket der selvfølgelig er op til den enkelte familie.

En lille historie om løbehjulet

Omkring år 1985 blev løbehjulet kendt og moderen i USA, hvor de unge løb på løbehjul langs strandene. Men også i USA’s lufthavne og store industribygninger havde implementeret de smarte løbehjul, så de kom hurtigere rundt. I Danmark startede trenden omkring år 1995, hvor også det blev en stor succes på Danmarks sygehuse, da man fandt ud af, at gåturen kunne forkortes med adskillige minutter og i dag er løbehjulet fast inventar på sygehusene, i lufthavnene og rundt i mange store firmaer.

Vores vurdering

Løbehjulet støtter kroppen i at træne koordinering, grovmotorik og så bliver barnet fyldt op af lykkehormonet, endorfiner. Suset i maven, når det ene hjul slipper vejen eller banen.

Carl bruger de fleste dage løbehjulet, som transportmiddel til og fra skole. For Carl er det en smart mellemvej, da han stadig ikke er 100% trafiksikker på de store veje, men med løbehjulet kan han nogenlunde følge sine søstre, da han suser afsted på fortovet, mens de cykler på vejen. Efter Carl har fået løbehjulet hjem, er han hurtig til at gribe det, når vi skal på tur i området, da han gerne vil øve tricks op og ned at kantsten mm. I starten fik han en støttende hånd, da han skulle lære at håndtere balancen, når det ene hjul slipper vejen.

Vi bor på landet og hernede er det bestemt ikke et problem, at køre på løbehjulet, faktisk er det en stor fordel med de store hjul, da vi ofte støder ind i lidt jord eller småsten/grus. Det er altså ingen hindring, fordi hjulene har en størrelse, hvor Carl nemt kører henover dem. Dog vil vi, som nævnt tidligere, til enhver tid anbefale cykelhjelm samt andet beskyttelsesudstyr, idet du kan få ret høj fart på My Hood løbehjulet.

For Carl, som elsker fart og spænding, men ikke mindst tid med vennerne, bidrager løbehjulet også til socialt samvær med sine venner samt andre børn på vejen. Med fødderne på dette seje løbehjul betyder alderen nemlig ikke så meget, da børnene har mulighed for, at lege sammen, de kører på små ture sammen, de udfordrer hinanden, og de bruger meget tid på at vise hinanden de sejeste tricks. Det bedste og nok det som vi forældre tænker meget på, så får de dyrket en masse motion, uden vi render efter dem.

My Hood løbehjulet kan også, for de børn, som bor nær skaterbaner, bruges til mange kreative timers træning og udfordre de lidt vildere tricks, på sikrede lukkede baner.

Ifølge Carl, som gennem sin tid i børnehaven og nu på skolen har set mange børn på løbehjul, er det klart det sejeste han har set og kørt på.

Designet er fedt, hjulene lidt større end normalt, det er stilet og så repræsenterer det fart og ikke mindst kæmpe glæde.

Vi herhjemme er ikke i tvivl om, at vi til hver en tid vil anbefale dette løbehjul fra My Hood.

- Mia Steffensen

Læs også anmeldelsen af Andreu Funny Scooter løbehjul

Læs også anmeldelsen af Trybike løbecykel

Læs også anmeldelsen af Zippl Cykel Small

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjMyhood

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen