Pictures ("Billeder") er et hurtigt-spillet selskabsspil, med meget simple spilleregler. Sjovt for både familie og venner. Spillet er nomineret til
Årets Voksenspil 2022 af Legebranchen LEG.
Værd at vide
Spillet vandt i 2020 den meget prestigefyldte og populære tyske spilpris "Spiel des Jahres", som er en god indikator for, at et vellykket nyt spil er kommet på markedet. Desuden er "Pictures" også nomineret til Årets Selskabsspil 2021 af Guldbrikken og nomineret af Legebranchen LEG.
Hvordan spiller man Pictures?
Lav billedet på dit hemmelige billedkort, med et sæt af komponenter, så som snørrebånd, farvede terninger, ikon-kort, byggeklodser eller sten, således at de andre deltagere i spillet kan gætte hvad du vil vise...
Stik hånden i posen og find den markør, der afslører dit hemmelige billedkort. Lav så billedet så det kan gættes og til sidst skal du så også gætte på hvad de ander spillere har lavet et billede af.
Hver spiller får point for at gætte de andre deltageres billeder og for at andre gætter dit billede! Flest point vinder.
Specifikationer
Distributør: Spilbræt/Lautapelit
Spillere: For 3 - 5 deltagere
Spilletid: Ca. 20 - 30 min.
Sprog: Dansk / Svensk / Norsk / Finsk
Priser: Spiel des Jahres 2020 (Årets Spil i Tyskland)
- Nomineret til Årets Selskabsspil 2021 af Guldbrikken.
- Nomineret til Årets Voksenspil 2022 af Legebranchen LEG.
Alder: Anbefales fra 8 år
Antal: 1 spil i æske.
Spilanmeldelse
"Det er et vældig hyggeligt spil, som udfordrer kreativiteten og evnen til at tænke alternativt. De første spil er de sværeste. Herefter begynder man bedre at kunne se muligheder i, hvorledes de forskellige materialesæt kan bruges, selvom det umiddelbart kan synes helt umuligt. Jeg vil ikke anbefale det til børn under 10 år, men som familiespil til lidt større børn er det ganske fint. Vi blev i hvert fald positivt overrasket..."
- Joan, Spilanmelder for Legebyen.dk
Læs hele anmeldelsen på vores Blog:
https://legebyen.dk/blogs/blog/pictures-spilanmeldelse