Ocean spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 - 45 min | Spillere: For 2 - 5 deltagere | Antal: 1 spil med 144 kort 

"Når man har spillet spillet flere gange, lærer man også at man kan spille efter og holde øje med, hvad for nogle kort de andre spillere går efter. Man kan derfor vælge at spille taktisk og gå efter de samme kort, bare for at irriterer modstanderen og måske også afvæbne at modspilleren får samlet de kort, som spilleren samler på.  Mig og min spillemakker er stor fan af spil, som man kan udforske mere og mere, jo flere gange man spiller det. Og det er en af de ting spillet ”Ocean” kan. Det er et spil man kan tage frem gang på gang, og så samtidig lære nye spillestrategier og derved skabe mere taktik i spillet"

En spilanmeldelse af Ocean 

Jeg elsker virkelig kortspil. Så derfor da jeg fik muligheden for at anmelde et helt nyt kortspil, greb jeg straks muligheden. Så jeg greb hurtigt min telefon, fik lavet et opkald til min spillemakker og sat en dato i kalenderen, hvor kortspillet ”Ocean” skulle stå sin prøve.

Dagen oprandt, og jeg pakkede spillet i bilen og tøffede afsted. Jeg var så klar til at afprøve spillet.

Produktbeskrivelse 

Kender man til de forskellige koralrev ude i verden, ved man at Great Barrier Reef ligger ud fra Australiens østkyst. Det er et koralrev, der er verdensberømt. 

I kortspillet” Ocean-Great Barrier Reef” får man rollen som marinebiolog, som skal prøve at genopbygge en del af koralrevet. 

Dette kan man opnå ved, at man samler kombinationer af faunakort, som man kan omveksle til koralrevskort og som kan bruges til genopbygning af koralrevet. 

Den spiller som hurtigst genopbygger det bedste koralrev, er vinder af spillet.

Spilleregler 

Spillet består af 144 kort. 88 kort er faunakort. Og 51 koralrevskort. 5 startkort og 21 pointkort.

Spillet er med danske spilleregler, som også kan findes på hjemmesiden www.wg.dk

Vurdering af spillet 

Jeg elsker virkelig kortspil og især kortspil, der kan være i en taske og som man kan tage med på cafe. Derfor var lykken stor, da spillet ankom, og at jeg til min store glæde, oplevede at spillet var i en lille æske, lige klar til at komme i en taske. 

Æskens ydre er meget simpel, men en flot Nemo fisk, i de kendte orange og hvide farver.

Indeni æsken finder man 144 spillekort. Der er 3 forskellige kort, med hver deres funktion. 

Der er kort, hvor der er forskellige fisk på, også kaldet Faunakort. Disse kort har et meget flot æstetisk udtryk, men skarpe og klare farver. Derudover er der koralrev kortene, som er nemme at forstå og nemme at se hvordan man kan samle dem, ved at bruge sine faunakort. 

Spillereglerne er meget simple på grund af den meget nemme beskrivelse der følger med i spillereglerne. Derfor har man meget nemt ved at komme i gang med spillet. Dette er altid en af de ting ved et spil, som jeg syntes er dejligt. At spillet er nemt at komme i gang med. 

”Ocean-Great Barrierer Reef” er virkelig et godt kortspil. Udover det er et nemt spil at have med på farten elsker jeg bare alt hvad dette spil kan. 

Min spillemakker og jeg er altid spændte når vi skal lære et nyt spil at kende og lære alt hvad det kan.

Derfor glædede jeg mig til at da vores spilledag oprandt og vi skulle afprøve ”Ocean” 

Spillet er nemt og hurtigt at stille op, så man er klar til at gå i gang med at spille i løbet af 10 minutter.

Vi elskede alt fra, hvordan kortene ser ud. Ikke mindst er det en fed detalje, at man kan vinde spillet på 3 forskellige måder. Og hvad for en af mulighederne skal man gå efter? 

Når man har spillet spillet flere gange, lærer man også at man kan spille efter og holde øje med, hvad for nogle kort de andre spillere går efter. Man kan derfor vælge at spille taktisk og gå efter de samme kort, bare for at irriterer modstanderen og måske også afvæbne at modspilleren får samlet de kort, som spilleren samler på. 

Mig og min spillemakker er stor fan af spil, som man kan udforske mere og mere, jo flere gange man spiller det. Og det er en af de ting spillet ”Ocean” kan. Det er et spil man kan tage frem gang på gang, og så samtidig lære nye spillestrategier og derved skabe mere taktik i spillet. 

Spillet er fra 8 år og dette tænker jeg er meget alderssvarende. Det er et godt spil for børn, fordi det kan bidrage med at lære dem at skabe et overblik og lære dem strategiske strategier.

Min datter på 9år, er vant til at spille mange forskellige spil. Både brætspil, kortspil og alle mulige former for spil. Hun elsker lige så meget kortspil som jeg. Så derfor var glæden stor da jeg introducerede hende til ” Ocean”.

Hun er desuden hurtig til at lære og har et godt overblik.

Jeg tænker det er en fordel, hvis det er børn fra 8 år, der skal spille ”Ocean”, at de har prøvet at spille nogle kortspil før. Ellers skal de måske til en start, være på hold med en voksen, for at lære spillet at kende. 

Desuden er spil skaberen, Michael Løhde Andersen, som står bag ” Ocean” også skaberen af det kortspil som hedder ”Biotopia”. 

Michael Løhde Andersen er illustrator og forfatter. Han har lavet illustrationer til en række fag- og skønlitterære danske bogudgivelser og er selv forfatter på både bøger og tegneserier. 

Både ”Ocean” og ” Biotopia” er begge to kortspil, der virkelig har et flot design og et æstetisk udtryk. Og man kan virkelig se der er kræset for detaljerne og tegningerne i kortspillene. I ”Ocean” er det fisk og koralrev, der er omdrejningspunktet. I ”Biotopia” er det forskellige sommerfuglearter, der gør sig gældende. Men det der er gældende for begge kortspil, er at de begge er meget smukke udført. 

Jeg kan kun give mine største anbefalinger til dette spil. Er du bare helt vild med kortspil, så skal du virkelig have fingre i dette lækre lille kompakte kortspil. Ikke mindst er man til spil der kan være i en taske, ikke fylder ret meget i en kuffert eller man bare gerne vil lære et nyt kortspil at kende, så skal man ud og investerer i dette meget lækre kortspil.

Så hop i på Legebyen.dk og få bestilt ”Ocean – Great Barrier Reaf”

Jeg lover at det er et køb du ikke vil fortryde og et spil som aldrig går af mode og som du vil kunne have i din samling for evigt og altid.

- Anita Andreasen 

Læs også spilanmeldelsen af Dicetto 

Læs også spilanmeldelsen af Det burde man jo vide 

Læs også spilanmeldelsen af Point Salad

 

 

 

Anmeldelse af spilWe love games

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen