Kontakt os
Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 20 - 30 min. | Spillere: For 2 - 5 deltagere | Priser: Årets Spil 2013 i Tyskland
"Det hele er puttet ned i en lille metalæske, som jeg er helt vild med. For det første signalerer den kvalitet allerede inden man åbner æsken, og for det andet fylder den ingenting på spilhylden. Jeg har tit brokket mig over spil, der fylder mere end de behøver – Hanabi falder ikke i den fælde, og det er rigtigt lækkert. Det at de har valgt plasticbrikker frem for pap, synes jeg er med at fastholde indtrykket af kvalitet, så jeg var meget tilfreds efter første udpakning..."
En spilanmeldelse af Hanabi samarbejdsspillet
Hanabi er et prisvindende samarbejdsspil fra en meget populær spilskaber, hvor spillerne er (lidt sjuskede) fyrværkeriarbejdere, der skal samarbejde om at få styr på fyrværkerishowet – tingene er nemlig blevet blandet sammen!
Det specielle ved Hanabi, er at man sidder med spillekort, som man ikke selv må se! Spillerne skal så samarbejde om at få hver spiller til at vide, hvad de har på hånden, så de kan spille de rigtige kort.
Hanabi er skabt af den franske spildesigner Antoine Bauza, som nok mest er kendt for spillene 7 Wonders og 7 Wonders Duel, men han står også bag spil som Tokaido og Takenoko, som også er vældigt populære.
Flere af hans spil har vundet forskellige spilpriser, og Hanabi er ingen undtagelse, da det vandt den meget prestigefyldte Spiel des Jahres i 2013, og var nomineret til den danske spilpris Guldbrikken i 2014 i både kategorien Voksenspil og til Juryens Specialpris, hvor den dog måtte se sig slået af hhv. Caverna (som også er et fantastisk spil, men noget helt helt andet!) og KLASK (som også er anmeldt her på bloggen).
Indholdet af æsken
I æsken finder man:
- Et sæt kort med 5 forskellige farver fyrværkeri (samt en regnbuefarve)
- 8 blå og 3 røde plasticbrikker
- Klistermærker til at sætte på plasticbrikkerne
- Spilleregler
Det hele er puttet ned i en lille metalæske, som jeg er helt vild med. For det første signalerer den kvalitet allerede inden man åbner æsken, og for det andet fylder den ingenting på spilhylden. Jeg har tit brokket mig over spil, der fylder mere end de behøver – Hanabi falder ikke i den fælde, og det er rigtigt lækkert. Det at de har valgt plasticbrikker frem for pap, synes jeg er med at fastholde indtrykket af kvalitet, så jeg var meget tilfreds efter første udpakning.
Reglerne er ikke særligt lange, og der er billedeksempler undervejs, så det er bestemt overkommeligt at komme i gang med.
Sådan spiller man Hanabi
I de første spil vil jeg klart anbefale at man tager de 5 regnbuekort ud af spillet, da de er ment som noget, der kan tilføjes for at øge sværhedsgraden! Man lægger de 8 blå brikker i æskens låg og de 3 røde brikker ved siden af, blander kortene og giver hver spiller 5 kort ved 2 eller 3 spillere, og 4 kort ved 4 eller 5 spillere.
Tricket er så at spillerne ikke må se deres egne kort! Man skal altså holde dem, så bagsiden vender ind mod en selv…
Formålet med spillet er nu, at man skal lave bunker fra 1-5 (i den rækkefølge) i hver af de 5 farver. Når man har tur, skal man gøre en af tre mulige ting:
- Giv en information til en medspiller om hans/hendes kort
- Smide et kort væk fra ens egen hånd
- Spille et kort, som passer på en af bunkerne
Hvis man vælger at give en information, koster det en blå brik! Det gør at man skal sørge for at give nogle gode informationer, da man hurtigt løber tør for brikker, og er der ingen blå brik tilgængelig, må man vælge en af de andre to ting at gøre. Når man giver information, må man sige en farve eller en værdi, og så pege på alle kortene hos en spiller, som passer på den farve/værdi (”de to her er røde” f.eks.).
Hvis man vælger at smide et kort væk fra sin hånd, man håber/tror kan undværes, får man en blå brik tilbage i æsken. Dette kan gøres fordi der er flere af hver værdi – der er 3 stk. af hver farve etter, 2 af hver toer, treer og firer men kun 1 af hver farve femmer! Så hvis man smider en femmer, kan man ikke færdiggøre den farve bunke.
Hvis man mener at man har et kort, der passer på en af bunkerne, kan man vælge at bruge sin tur på at spille et kort. Man tager det kort, som man vil spille, og lægger foran sig, og hvis det passer på en af bunkerne, lægger man det på. Man kan altså være heldig, hvis man ikke kan huske hvad man har på hånden, da der jo er 5 bunker man kan være heldig at ramme 🙂 Hvis man spiller et kort, der ikke passer på nogen bunke, får holdet dog en rød brik smidt op i æsken – og får man den tredje røde brik, har man tabt spillet.
Hvis man har smidt eller spillet et kort, trækker man et nyt fra bunken, så man altid har 4/5 kort på hånden.
Hvis man fuldfører en bunke (altså får spillet femmeren i den pågældende farve på bunken), så får man den bonus, at man får en blå brik tilbage.
Spillet slutter når en af de tre følgende ting sker:
- Den tredje røde brik bliver taget (altså at holdet 3 gange har spillet et kort, der ikke passede på nogen bunke). Hvis dette sker, har spillerne tabt.
- Alle 5 bunker bliver færdiggjort. Hvis dette sker, får man maksimumpoint.
- Det sidste kort bliver taget fra kortbunken. Når dette sker, spiller man en sidste runde (hvor man jo så ikke kan tage kort op), så den der tog det sidste kort, er den der har den allersidste tur. Hvis dette sker (hvilket nok er sådan de fleste spil vil ende) tæller man efter sidste runde, hvor mange point man har fået, ved at lægge tallene på de øverste kort i hver bunke sammen. Der er så et skema i regelhæftet, der viser hvor godt man klarede det.
Hvad?? Må jeg ikke se mine kort?
I starten var det svært at lade være med at se på sine kort – ikke så meget at man kom til at kigge på dem, når man havde dem på hånden, men mere når man skulle trække et nyt kort efter at have spillet/smidt et kort. Man skulle virkelig tænke over hvordan man vendte det, når man tog det op, og alligevel kunne det godt gå galt 🙂 Det blev dog bedre jo mere vi fik spillet.
Vi syntes også at man godt kunne sidde noget akavet, når man skulle holde kortene op, så de andre kunne se dem, for normalt når man spiller kort og ikke lige kigger på sine kort, vender man jo hånden så billedsiden vender nedad og bagsiden opad, men det er jo omvendt i Hanabi.
Man skal også helst sidde med kortene fremme hele tiden, for de andre spillere skal jo se dem, så de kan finde ud af hvad der er smart at give information om, eller måske (især sidst i spillet) regne ud hvad de selv sidder med. Derfor fandt vi på at hente vores datters kortholder, som hun har fået til kortspil, da det er svært for en 6-årig at holde styr på meget mere end 3-4 kort på hånden, og det hjalp noget på ømheden i håndleddet 😄
Den kortholder Marie har, er en 3-delt buet tingest, så vi kunne få en del hver da vi spillede 3 personer, men de måtte godt have været noget længere. Eftersom man gerne må omarrangere kortene i sin hånd, gjorde det ikke noget hvis der var plads til at sætte dem lidt i grupper. Hver del var ca. 17 cm, og Legebyen har et sæt med 5 kortholdere, som er 24 cm lange, så dem kunne vi nok godt finde på at prøve. Og så kan de jo bruges til mange andre spil også, hvis man ikke gider at have sine kort på hånden.
De blå brikker er nøglen
At holde styr på de blå brikker er ekstremt vigtigt! Næsten hele tiden har vi givet så mange informationer i stedet for at smide kort væk, at vi kom ned på 1 blå brik, og så ved man bare at hvis man vælger at give information, skal den næste spiller spille eller smide et kort – og der er ingen, der kan give information, før der er smidt et kort væk. Og så snart nogen smider et kort væk, giver den næste spiller ofte information, og så er man igen tvunget til at smide et kort væk.
Det er derfor mindst lige så vigtigt at give information, der identificerer kort, der ikke skal bruges, som at identificere kort, der kan spilles, samt at smide kort væk – også selvom man måske kan spille et kort, bare for at få nogle blå brikker tilbage.
Vores mening om Hanabi
Det med at man ikke må se sine kort føles noget mærkeligt i starten, men når man lige er kommet ind i spillet, føles det helt naturligt – det er jo omdrejningspunktet i hele spillet.
En vigtig detalje, der i reglerne af en eller anden grund står under ”gode råd”, er at det er tilladt at kigge brugtbunken igennem. Det er rigtigt vigtigt, for det er umuligt (i hvert fald for os) at holde styr på, hvad der er smidt væk, når man også skal forsøge at huske hvordan ens hånd ser ud!
En anden detalje i reglerne, er at de skriver, at man selv kan lave regler for at måtte kommunikere lidt mere, end bare når man giver information. Ikke ved at give ekstra information, men ved f.eks. at måtte sige ”jeg ved intet om min hånd” eller spørge ”hvad ved du om din hånd?”, så man ikke behøver at holde styr på alt, hvad der er sagt om alles hænder.
Det har vi spillet med, og det virker glimrende. Det kan dog også give lidt utilsigtet ekstra information, når jeg bliver spurgt hvad jeg ved og svarer at de yderste to er blå, og min mor så kigger meget mærkeligt på mig 😄 Det viste sig at det var lidt siden at de to yderste havde været blå, da det ene var blevet spillet og det andet var blevet smidt væk… Så man skal holde tungen lige i munden, for at huske hvordan ens hånd ser ud!
Da man jo ”bare” får en score, spiller man lidt imod sine tidligere præstationer, når man skal vurdere om det var godt eller skidt, så derfor tænker jeg at det kunne være sjovt at skrive scoren, og hvem der spillede, ned for hvert spil, så man kan sammenligne.
Der er en del held involveret i Hanabi, f.eks. er det svært at komme i gang med at bygge bunker, hvis ingen får nogle ettere, og hvis en person sidder med 3 af de 5 femmere, er der heller ikke mange kort at vælge imellem, hvis man skal smide et kort – og hvis man smider en femmer, kan man jo ikke afslutte den bunke, og den perfekte score på 25 ryger. For meget held plejer at være et stort no-no for mig, men her synes jeg faktisk at det er acceptabelt.
Man skal bare acceptere at man ikke får en perfekt score hver gang (det er ikke lykkedes os endnu…), og så se hvad man kan få ud af det. I alle de spil vi har spillet, har scoren ligget mellem 16 og 22, og man kan godt se at vi bliver bedre, da der også er en del taktik i – både mht. at give gode informationer, men også i at smide kort, der egentlig godt kan bruges, men som der er flere af, for at få blå brikker.
Spilletiden er angivet til omkring 25 minutter, men det tænker vi for længe til. Vi har fået det ned på 35 minutter med 3 spillere (30 minutter med 2 spillere, men der har vi kun spillet 2 spil), og når vi bliver bedre til det, kommer vi nok også længere ned, men det første spil tog omkring en time!
Selvom der er noget held involveret, synes vi det er et godt spil, og æskens størrelse gør det også perfekt til at have med på ferie. Det er ikke helt lige så godt med 2 spillere som med flere, så vi finder det nok ikke så tit frem, når vi bare er os selv, men når vi har ungernes bedsteforældre på besøg, kan det sagtens være Hanabi, der bliver fundet frem (dog i stærk konkurrence med The Crew, som vi også spiller med begge hold bedsteforældre).
- Kim Larsen
