Geomag Mechanics - Gravity Jump & Run anmeldelse

Alder: Fra 7 år | Materiale: Magneter / Plast | Mærke: Geomag | Serie: Mechanics | Antal: 1 kasse med 243 dele.

"Laura har virkelig brugt utrolig meget tid på, at bygge og konstruere nye baner og udforsket utallige mulige kombinationer, ikke en eneste gang er konstruktionen blevet den samme og hun er på ingen måde blevet træt af det endnu. Der er så mange muligheder og der ligger simpelthen så meget læring i hver en bane hun bygger, så for os er det virkelig pengene værd, at have Geomag Mechanics Gravity Jump & Run herhjemme, det bliver aldrig kedeligt og ej heller for os voksne..."

En anmeldelse af Geomag Mechanics - Gravity Jump & Run

Laura har længe ønsket sig Geomags serie, Mechanics, og hun var kæmpe fan, fra første gang hun så bagsiden af kassen, da den er et stort billede, af de tekniske muligheder, der er i banen. Og hvad er mere cool end, at eje produkter fra Geomag, for de ved præcis hvad de laver – det er ikke for sjov, at de har vundet mange priser gennem tiden. Værd at nævne er, at de har vundet en del af ”Forældres valgpris”.

Geomag Mechanics – Gravity Jump & Run består i alt af 243 dele, alt fra magnetstænger med syd- og nordpol og metalkugler, som kan sidde fast i enderne af magnetstængerne, men de kan også bruges som kugler der sætter gang i selve kuglebanen. Disse dele er også en stor del af Geomags andre produktserier. Derudover er der mange dele i plast, som har røde, orange, blå og frostgrå farver, hvor de kan sættes sammen på mange forskellige måder, så ingen konstruktioner er forkerte.

Da Gravity Jump & Run anbefales fra skolealderen (7 år+), så giver det mange muligheder for, at en bred aldersgruppe kan udforske, ”nørde” og lege sammen. Selv de nysgerrige voksne kan være med. Det er et Geomag konstruktionssæt, som giver anledning til samtaler om kædereaktioner, tiltrækning og frastødning. Så det har ingen betydning, om du er barn eller voksen, dreng eller pige, konstruktionernes muligheder er mange og kun éns egen fantasi kan sætte begrænsninger for seje baner.

En ting man som forældre ikke skal være bange for er, om plastikken kan holde til, at blive bygget om, igen og igen. Herhjemme har vi kunne konstatere, at det er en meget solid plastik, som kan holde til utrolig meget, selv de små dele kan tåle, at blive tabt, eller pillet af, sat på igen og så videre. Selvfølgelig vil der komme brugsspor i form af små mikro ridser i de forskellige dele, hvilket ikke kan undgås, når der leges med det. Derudover kan vi også konstatere, at magneterne ikke mister kraften, Laura har i hvert fald pillet metalkuglerne og magnetstængerne fra hinanden adskillige gange og bygget dem på ny igen. Så vi kan i hvert fald endnu engang give en god solid tommel op for kvaliteten.

Vær opmærksom

Gravity Jump & Run anbefales fra 7 år og op. Der er mange små dele af indhold i kassen, så vi vil i hvert fald anbefale på det kraftigste, at holde indholdet samlet, så hverken små børn eller dyr kan spise eller få delene galt i halsen.

I starten, da Laura skulle i gang, var det tydeligt, at det var en smule uoverskueligt med så mange dele, men hende og jeg fik hurtigt delt sættet op i farver og funktioner, hvilket gav hende et bedre overblik. Derefter fik hun gang i idékataloget og byggede ved, at følge vejledningen med tydelige billeder, som viser step by step, hvordan man kan bygge præcis den eller de baner som Geomag foreslår.

STEAM

Det er klart værd at nævne, at Gravity Jump & Run er enormt velegnet som STEAM legetøj. Det vil sige, at det kan bruges i forskellige discipliner af teknologi. Børn har gennem sættet her fra Geomag Mechanics, mulighed for med andre børn eller voksne, at eksperimentere og lege nysgerrigt med banen.

Hvad står S.T.E.A.M for?

  • S står for Science (videnskab).
  • T står for Technology (teknologi).
  • E står for Engineering (konstruktion).
  • A står for Arts (kunst).
  • M står for Math (matematik)

Magnatismens verden

Laura har flere gange også inviteret sin storesøster Clara på 12 år med i byggeriet og de har virkelig formået, at bruge de forskellige dele fra Gravity Jump & Run. Specielt har de knoklet for, at genskabe flere af de kuglebaner, som er i idékataloget, hvor metalkuglerne tydeligt viser fysikken omkring virkningen af magnatismens funktion. Clara er faktisk kommet med idéer undervejs, om mulige fysikforsøg i skolen med banen, hun mangler lige den sidste overtalelse fra sin lillesøster.

Sættet her giver rig mulighed for, at børn kan udvikle deres samarbejde og samtidig være en del af et socialt fællesskab. For børn er det vigtigt, at udvikle sine sociale relationer og det, at kunne være i et socialt fællesskab. Det at være en del af en social kontekst giver mulighed for, at lære om de forskellige usynlige regler der er i, at lege og samarbejde både som børn og voksne, f.eks. at kunne vente på tur, have empati for andre, støtte hinanden og give plads til andres idéer end ens egne.

Alt den læring opnår børn helt uden, at være klar over det og her er Geomags Mechanics, Gravity Jump & Run helt genial, for børnene kan samarbejde om, at følge instruktionerne i idékataloget. Her kan de skiftes til, at aflæse hvilken del der nu skal på, mens den anden udfører opgaven. Udover kan børnene hjælpes ad med, at bygge med fantasien, hvor de i fællesskab kan afprøve forskellige muligheder for, at få magnatismens og kædereaktionernes effekt i gang.

Geomag giver samtidig rig mulighed for, at børn kan opnå en god læring gennem deres kreative idéer, som jo kan føre til gode lege. Laura har selv udforsket magnetstængernes kraft i form af deres syd- og nordpoler. Magnetkraften er meget stærk og derfor er det også tydeligt og nemt, hvilke ender der passer sammen. Det har også gjort, at hun gennem fantasi, har bygget andre konstruktioner, end det i idékataloget, for at eksperimentere med magnetens funktion og for at udforske de kædereaktioner der kan opstå. For Laura, som gerne vil forstå en dybere mening med magneternes kraft, så havde vi lige brug for, at søge lidt på nettet. Man behøver som forældre ikke være stærk i fysik, da det er forklaret meget præcist på nettet, til de børn og voksne, som gerne vil vide mere om emnet.

Aldrig kedeligt med Geomag

Laura har virkelig brugt utrolig meget tid på, at bygge og konstruere nye baner og udforsket utallige mulige kombinationer, ikke en eneste gang er konstruktionen blevet den samme og hun er på ingen måde blevet træt af det endnu. Der er så mange muligheder og der ligger simpelthen så meget læring i hver en bane hun bygger, så for os er det virkelig pengene værd, at have Geomag Mechanics Gravity Jump & Run herhjemme, det bliver aldrig kedeligt og ej heller for os voksne.

- Mia Steffensen

Læs også anmeldelsen af Geomag Color 127

Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Stardust

Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Metropolis

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGeomag

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen