Eclipse Second Dawn spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 14 år | Spilletid: 60 - 200 min. | Spillere: For 2 - 6 deltagere | Sprog: Engelsk | Sværhedsgrad: 3,5 af 5

"Normalt vil en spilletid på et par timer for 2 spillere være lige til den høje side for os, men tiden flyver afsted. Selvfølgelig er tiden en faktor, for man skal jo have de to timer for overhovedet at gå i gang, men når man så er i gang, føles det ikke langtrukkent overhovedet. En del af det er fordi man skiftes til at tage én handling, så man sidder højst og venter i 5 handlinger, før man har tur igen, og den tid bruger man på at overveje hvad man skal gøre næste gang. Vi har ikke voldsomt mange spil i vores samling, der tager 2+ timer, da det ikke er så tit vi har så lang tid, men Eclipse bliver helt klart et af dem, der bliver fundet frem, når vi har tid..."

En spilanmeldelse af Eclipse: Second Dawn For The Galaxy

Vi skal på rum-eventyr! Eclipse: Second Dawn For The Galaxy er et såkaldt 4X spil, der foregår i rummet – med alt hvad dertil hører. 4X står for Explore, Expand, Exploit og Exterminate, så vi skal altså udforske rummet og udkæmpe rum-kampe, og det lyder da ikke så dårligt!

Eclipse Second Dawn er en ny udgave af et spil fra 2012, der hedder Eclipse: New Dawn For The Galaxy.

Jeg er ny i Eclipse verdenen, så jeg har aldrig spillet den gamle udgave, men så vidt jeg forstår det, er det meste af gameplayet det samme, men der er opdateret nogle ting, bl.a. er de forskellige racer blevet ændret lidt, så de er mere balanceret i forhold til hinanden. Komponenterne har også fået en ordentlig ansigtsløftning, men dem kommer vi til om lidt.

Episk rum-battle i ny, flot udgave!

Eclipse Second Dawn findes ikke på dansk, så man skal helst kunne engelsk – eller rettere mindst én i selskabet skal kunne engelsk, for hvis der bare er en, der læser reglerne og lærer de andre det, er der ikke ret meget i selve spillet, der skal læses – langt det meste er ikoner. Jeg har spillet det med ikke-så-engelsk-kyndige, og der har ingen problemer været, så længe at det var mig, der slog op i reglerne, når der var noget vi var i tvivl om.

Eclipse er et stort spil – og det ses også på prisen, så er det pengene værd, eller er det bare tom luft i en flot æske, der lover guld og grønne skove? Lad os se på det!

Åh ja forresten, lige en advarsel: Da spillet er på engelsk, bruger jeg nok en del engelske udtryk, jeg håber at det er nogenlunde forståeligt alligevel 🙂

Indholdet af æsken

Spillet indeholder så mange komponenter, at i stedet for at liste det hele op, får I et billede af indholdet fra regelbogen:

Her er virkelig pap og plastic i overflod! En rigtig fed ting er, at der følger et såkaldt insert med til det hele. Inserts er basalt set små rumdelere og/eller kasser, så der er styr på sagerne i ens spil, og kan købes til mange forskellige spil i mange forskellige prisklasser – de billigste i skumplade ligger fra lige godt 100 kr. og op alt efter størrelsen på spillet, og de noget dyrere i laserskåret træ ligger fra omkring 250 kr. og op. Man kan få et insert til den gamle udgave af Eclipse for 26 Euro (ca. 200 kr.) plus fragt, og det er altså med i spillet i Second Dawn. Jeg elsker at have inserts til mine spil, da det nedsætter opstillingstiden betragteligt bare at kunne tage tingene op i æskerne, og stille dem på bordet, og de medfølgende bakker i Eclipse Second Dawn fungerer rigtigt fint, og det er derfor rimeligt hurtigt at stille spillet op, til trods for de mange komponenter.

En af de ting jeg er mest begejstret for, er de 6 ”species trays” – det er simpelthen en bakke, som er pakket med alt det en spiller skal bruge, og der er en til hver af de 6 racer i spillet, hvor hver races rumskibe oven i købet er forskellige. Det er en rigtig fed detalje.

Låget på species trays fungerer også til at holde styr på spillerens økonomi – der er en plade med huller, hvor der skal lægges kuber i for at holde styr på produktion af de forskellige ressourcer. Det er rigtigt godt tænkt, da det var et af kritikpunkterne til den gamle version, at hvis nogen kom til at skubbe til bordet, var der ikke nogen, der vidste hvad de havde af produktion, fordi alles kuber røg rundt på spillerpladerne. Af samme grund kunne man til den gamle version købe et såkaldt ”overlay”, altså en gennemsigtig plasticdims til at lægge hen over sin spillerplade, som så kunne holde styr på kuberne, og det har de altså også tænkt ind i spillet i denne nye udgave.

• 

• 

De forskellige papbrikker er i god kvalitet, og der følger nogle dejlige, kraftige stofposer med, som man kan trække brikker fra i løbet af spillet.

Kampterningerne er også virkeligt gennemførte med en blank side hvor etteren skulle have været, og et eksplosionssymbol hvor sekseren skulle have været. Der er forskellige farver terninger, hvor hver farve har forskelligt antal eksplosioner på sekser-siden, alt efter hvor meget skade de giver, hvis de rammer. Det er også en rigtig fin detalje, hvor det så vidt jeg ved var almindelige terninger i det gamle Eclipse, hvor man så bare ramte med en sekser.

Det eneste lille kritikpunkt jeg har af komponenterne, er egentlig selve player boards. I forhold til alt det andet, som signalerer kvalitet hele vejen igennem, er player boards ret tynde og ”flimsy” (i mangel af et bedre dansk ord), men trods alt ligger de jo bare på bordet under spillet – det er bare sjovt, at når der er gjort så meget ud af alting, at de så ikke har lavet dem en lille smule kraftigere.

Og så husk for Guds skyld at få prikket alt pappet ud, når spillet kommer ind ad døren, og ikke når der skal spilles – det tager lige en aften at få styr på alting i de forskellige trays, der er trods alt i omegnen af 600 forskellige stykker pap, der skal fordeles i bakker og poser 😄 Men når alt er fordelt, er der rigtigt fint styr på det.

En lille genistreg, jeg godt kunne tænke mig at se andre også tænke over, er at når man modtager æsken, lukker låget ikke helt i. Det er pga. de mange rammer med papbrikker, men det passer sådan at når de er prikket ud og sat i bakker og æsker, så lukker låget helt perfekt til. Det kunne andre godt lære af, da jeg lidt for tit har oplevet, at når man har prikket pappet ud og sat tingene i diverse rum i æsken, er der en del luft ovenpå hvor paprammerne lå, og det gør at tingene flyver rundt i æsken.

Spillereglerne til Eclipse – Second Dawn For The Galaxy

Regelhæftet kan ved første øjekast skræmme nogle mennesker. 32 sider er det på! Selvom de faktisk er rimeligt godt skrevet (bortset fra afsnittet om opsætning, som godt kan virke lidt forvirrende), vil jeg anbefale at se en video, der forklarer reglerne, og så læse regelhæftet bagefter, så man er sikker på at man har fået det hele med. Det synes jeg fungerede rigtigt fint fremfor at pløje regelbogen igennem, og prøve at forstå alt det forskellige i spillet.

Jeg brugte denne video: https://www.youtube.com/watch?v=HGrHeYlqyBo&ab_channel=TheGameLocker som tager ca. 30 minutter, og den har også en del 2, som tager ca. 45 minutter, som går mere i dybden med nogle af reglerne. Ser man begge videoer, kan man nok 95% af alle reglerne!

https://youtu.be/HGrHeYlqyBo

Jeg synes at ham, der har lavet dem, forklarer det rigtigt godt, så de to videoer vil jeg gerne anbefale. Da jeg læste reglerne efter at have set de to videoer, følte jeg at jeg allerede havde set det hele i videoerne, og at der kun var nogle få ting, der blev forklaret lidt mere detaljeret i regelhæftet. Men egentlig tror jeg at vi kunne have startet med at spille kun ved hjælp af videoerne og så brugt reglerne som opslagsværk.

Opsætning af Eclipse – Second Dawn For The Galaxy

Der er en del opsætning af Eclipse Second Dawn, men allerede når man har spillet det et par gange, har man nogenlunde styr på det. Regn dog med at bruge 10-15 minutter på at stille det op inden hvert spil (og lidt mere den første gang).

• Alle poser og bakker samt discovery tiles og sektor-brikker sættes tilgængeligt på bordet.
• Man trækker et antal ”tech tiles”, som er teknologier man kan researche, og lægger dem i tech tray. Kun de techs, som ligger i bakken, kan researches.
• Vælg hvor stærke de neutrale rumskibe skal være – der er almindelige og svære. Læg de pågældende papbrikker (”blueprints”) frem.
• Læg den 6-kantede sektor ved navn ”Galactic Center” nogenlunde på midten af bordet, og sæt den store Dødsstjerne-lignende ”GCDS” (Galactic Center Defense System) på den.
• Vælg en startspiller.
• Spillerne vælger hver en race (startspilleren vælger sidst), og tager det tilhørende player board og species tray, der bl.a. indeholder rumskibe, kuber og små runde discs kaldet ”influence discs” i racens farve. Den indeholder også spillerens startsektor.
• Spillerne lægger influence discs ud på de runde felter med tal nederst på player boards (”influence track”), så de alle er fyldt.
• Spillerne lægger deres kuber på nedsænkningerne i låget på deres species tray, for at indikere deres produktion. De små pile-markører fra species tray, sættes på det antal ressourcer man starter med jf. hver races player board.
• Hver spiller lægger sin startsektor ud som vist i diagrammet i reglerne, og der fyldes op med Guardian sectors, så der er 6 sektorer fordelt rundt om Galactic Center.
• Guardian sectors får en discovery tile og et Guardian rumskib på.
• Spillerne må sætte en interceptor (den mindste type rumskib) på deres startsektor, og en kube af hver farve, der er påtegnet sektoren. Hver race har forskellige farver kuber på deres startsektor.
• Spillerne lægger deres 3 Colony Ship brikker ved siden af deres player board.

Og det er vist det – det var da ikke så slemt, var det? 😄

Sådan spiller man Eclipse – Second Dawn For The Galaxy

Eclipse Second Dawn er egentlig relativt nemt at gå til for så stort et spil, så når man lige får det lært, så kører det bare derudaf.

Formålet med spillet er at samle flest point på de 8 runder et spil varer. Der er så en del forskellige måder at samle point på: Man kan udforske rummet og bemægtige sig de sektorer man opdager, man kan kæmpe mod de neutrale rumskibe, der nogle gange er på de sektorer man opdager, man kan kæmpe imod de andre spillere og forsøge at overtage deres sektorer, man kan bygge store strukturer kaldet ”monoliths” i sine sektorer, så de sektorer giver ekstra point (så de sektorer skal forsvares godt!), og man kan få point igennem diplomati hvis man er 4 spillere eller flere.

Hver runde består af flere faser:

• Action Phase: Her tager spillerne deres handlinger på skift, indtil alle er færdige, og ikke kan eller vil tage flere handlinger.
• Combat Phase: Her bliver eventuelle kampe så udført. Hvis der ikke er nogle fjendtlige rumskibe, der er i samme sektor når action phase slutter, springes combat phase bare over. Det sker ofte i de tidlige runder.
• Upkeep Phase: Her skal man betale for sine handlinger og producere ressourcer.
• Cleanup Phase: Her gør man klar til næste runde.

Action phase er nok størstedelen af spillet. I action phase skiftes spillerne til at tage én handling. Man kan tage en af 6 forskellige handlinger:

• Explore: Udforske en sektor ved siden af en sektor man kontrollerer eller har et rumskib i.
• Research: Købe tech tiles fra tech tray, og dermed få de pågældende teknologier til rådighed.
• Upgrade: Opgradere sine rumskibe.
• Build: Bygge rumskibe eller bygninger.
• Move: Flytte sine rumskibe.
• Influence: Kontrollere ledige sektorer, eller forlade en sektor man kontrollerer.

Jeg vil kort forklare hver af handlingerne, og skal nok prøve at gøre det så kort jeg kan – men det her er spillets bread & butter, så jeg synes det skal med, selvom det kan virke lidt langtrukkent.

Vælger man Explore handlingen, kan man udforske en sektor, som ikke er opdaget endnu – en tom plads på bordet. Man tager en sektor fra stakken med sektorbrikker, og lægger den der hvor man vil udforske, og håber på at der er noget godt 🙂 Hvis der ikke er nogle fjendtlige rumskibe på den, må man vælge at kontrollere den, men hvis der er rumskibe i sektoren, skal de overvindes før man kan kontrollere den.

Research er, som nævnt ovenfor, at købe tech tiles fra tech tray. Man kan kun researche de techs, som ligger i bakken. Techs kan f.eks. være bedre våben, skjolde, panser osv. til ens rumskibe, eller teknologier der lader en bygge ting, som de andre spillere ikke kan bygge (før de køber den samme tech – der er flere af hver af de fleste techs).

Move og Build er ikke så komplekse – man kan flytte sine rumskibe med Move, og man kan bygge rumskibe eller bygninger (hvis man har de pågældende techs) med Build.

Upgrade er sin egen lille del af spillet, som jeg elsker! Hvis man vælger Upgrade action, må man opgradere sine rumskibe. Rumskibe består af flere dele: Motor, strømforsyning, våben, panser, skjold og computer. Det er ikke alt, der behøver at være der – dog skal der altid være en motor, så man kan flytte, og man må ikke putte flere ting på, end der er strøm til. Øverst på ens player board er der et lille blueprint af hver type rumskib, og her kan man lægge brikker ovenpå, der tilpasser rumskibet, så man får det lige som man vil have det. Kravet er bare, at for at købe en skibs-del, skal man have researchet den pågældende teknologi. Med Upgrade action kan man altså skabe rumskibe med 5 våben men ingen forsvar, eller rumskibe med en enkelt kanon, men som til gengæld er svære at få ned med nakken pga. godt skjold og panser – eller noget derimellem.

Hver gang man laver en action, skal man tage en influence disc fra sit player board, og lægge over på den pågældende handling. Dermed kommer tallene under disc’ene til syne, og det er den pris man skal betale i Upkeep fasen. Man skal også lægge influence discs på sektorer, hvis man vil kontrollere dem, så det koster altså penge at udvide sit rige, og dermed har man færre actions i senere runder, hvis man ejer mange sektorer.

Når man ikke synes man vil tage flere actions, kan man melde pas når det bliver ens tur. Alle andre fortsætter med actions, indtil alle har meldt pas. Den første til at melde pas bliver startspiller i runden efter, og modtager 2 penge (hvilket ikke er så dårligt endda!).

Hvis man har fået nye sektorer med planeter på, må man befolke planeterne med sine ”Colony Ships” – det betyder at man sætter kuber på planeterne, så man får mere produktion af en af spillets 3 ressourcer. Jo flere kuber man fjerner fra sin tracker, jo højere tal vil blive synligt, og dermed har man højere produktion. Man kan dog kun befolke 3 planeter pr. runde (ikke pr. tur) medmindre man vælger en Influence action, som giver spilleren 2 brugte Colony Ships tilbage.

Når alle har meldt pas, starter combat phase. Her udføres eventuelle kampe med et system med terninger, som jeg kommer lidt mere ind på senere. Det er dog her at ens hjemmelavede skibe kommer ind i billedet, for de ting man har valgt til sine skibe, påvirker både hvilke og hvor mange terninger man må kaste, og hvad man skal slå for at ramme modstanderen – og hvad modstandere skal slå for at ramme en. Efter kampene får man lov at trække de såkaldte ”reputation tiles”, som giver sejrspoint, så der er gode point i at føre krig – især hvis man vinder, men taberne får faktisk også love at trække (bare ikke så mange brikker som vinderne…).

Efter at alle kampe er udført, og eventuelle vundne sektorer er overtaget ved at lægge influence discs på, skal der betales Upkeep. Her ser man på det højeste tal på ens ”influence track” (der hvor man tog influence discs fra), og det er det man skal betale. Kan man ikke det, må man opgive nogle sektorer så man får influence discs tilbage på sit track, og dermed får mindre upkeep, og er det ikke nok, og man går bankerot, er man helt ude af spillet – så lad være med det! Man må gerne bruge sin pengeproduktion til at betale med, men de andre to ressourcer (science og materials) får man først efter Upkeep er betalt.

Til sidst er der Cleanup fasen, hvor alle de influence discs man har brugt på actions, bliver flyttet tilbage på ens influence track, man får sine Colony Ships tilbage, så man kan flyve kuber ud på planeter igen i næste runde, og der trækkes nogle flere tech tiles, som lægges i tech tray, så der ikke er den store risiko for at der bliver udsolgt i bakken. Antallet der trækkes, er afhængigt af antallet af spillere.

Og så er det bare forfra med næste runde, og efter 8. runde (som ofte ender med en ordentlig røvfuld kampe) er slut, tælles der point. Det var da let nok, var det ikke?

Kampe er vigtige

Nu skrev jeg jo godt nok tidligere at actionfasen var størstedelen af spillet, og det er det også tidsmæssigt, men en rigtig vigtig del af spillet er kamp. Man skal kæmpe mod de neutrale rumskibe (såkaldte NPC’er eller Non Player Characters) og man kan kæmpe imod hinanden. Derfor er meget af det, man gør i actionfasen, at forberede sig på kamp ved at researche techs til sine skibe, og opgradere dem, så de forhåbentlig kan vinde.

Kamp mod de neutrale skibe er nærmest uundgåeligt. Man kan nok, hvis man er heldig (eller uheldig hvis man gerne vil i kamp) kun udforske sektorer, hvor der ikke er nogle skibe i, men jeg har ikke set det ske endnu. Det er også en god ting at kæmpe, for der er en del sejrspoint at hente i det.

Når man rykker ind i en sektor, hvor der er andre skibe, kommer man i kamp når actionfasen slutter, og combatfasen starter. En kamp forløber i korte træk således:

1. Man ser hvem, der får lov at angribe først. Det er bestemt af en ting de kalder ”initiative”, som man kan se på rumskibenes blueprints.
2. Den, der angriber først, kaster de terninger, som det pågældende skib kan angribe med. Antallet og typen er bestemt af hvilke våben skibet har. Der er 4 forskellige farver terninger, som giver forskellig antal skade når de rammer, men der er ikke forskel på sandsynligheden for at ramme.
3. Man ser om nogle af terningerne har ramt, og i så fald om det var nok til at dræbe fjenden. Hvis der er ikke-dræbende hits, markerer man det med nogle lilla damage-cubes, så man kan se hvor meget skade de forskellige skibe har taget.
4. Hvis ikke angrebet udslettede fjenden, er det den andens tur til at angribe.
5. Sådan fortsætter man til ene er død, eller nogen vælger at flygte.

Som udgangspunkt rammer man med en 6’er (eller rettere: det eksplosionssymbol, der er på den side af terningen, der normalt ville være 6). Dette kan så justeres ved hjælp af den skibs-opgradering, der hedder computere, som giver plus til ens terningslag. Hvis man f.eks. har en +2 computer, rammer man altså med 4, 5 eller eksplosion. Dette kan modstanderen så modgå ved at have skjold, som giver minus til modstanderens computere. Så hvis jeg stadig har min +2 computer, og modstanderen har et -1 skjold, rammer jeg altså med 5’ere og eksplosionssymbol.

Det at kampene er med terninger, men at man kan gøre noget for at forbedre sine slag eller gør modstanderens slag dårligere, fungerer rigtigt fint. Det føles ikke som om at kampene afgøres af held – det er dem, der har bygget deres skib bedst, der oftest vinder, men terningerne giver alligevel en lille uforudsigelighed.

Man kan for øvrigt ikke modvirke et rent hit (eksplosionssymbol) med skjold, de rammer altid uanset hvad, ligesom at slå en blank side altid er et miss, uanset hvor mange computere man har.

Ikke til børnebordet

Skal jeg nævne et enkelt minus, som jo kun er et minus, hvis det er et problem for en, så er det at det fylder en del på bordet. Vi har for ikke så længe siden købt nyt spisebord, der pga. vores brætspilshobby selvfølgelig ikke skulle være for lille, så det er 110 cm bredt (hvilket flere besøgende har kommenteret som ret bredt), og det er lige passende til Eclipse. Har man et mindre bord, skal man jo nok finde ud af at sætte sig, så både det voksende univers og alle spillernes player boards, skibe, population tracks osv. kan være der, men det er alt andet lige noget nemmere, med et stort bord.

Vores mening om Eclipse – Second Dawn For The Galaxy

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Jeg er solgt! Jeg kan næsten ikke finde på noget negativt at sige om Eclipse Second Dawn – selvfølgelig er der nogle småting, men det virker virkelig gennemtænkt og gennemført. Mekanikker, tema osv. er jo altid en smagssag, men jeg er fan af det meste.

Det med at skulle balancere antallet af actions, og hvor mange sektorer man kan kontrollere, med sin økonomi, fungerer godt, og tilpasningen af skibene er jeg bare kæmpe fan af! Det er jo et helt lille spil i spillet at prøve at finde frem til den bedste kombination af forsvar og angreb, og når man har fået bygget sine Dreadnoughts så de kaster 6 terninger ved angreb og har initiativ nok til at angribe først, er det en fed følelse at rykke hen over brættet og knuse al modstand – lige indtil det usandsynlige sker at man ikke dræber modstanderen i første hug med alle de terninger, og man så bliver skudt i smadder, fordi man har ofret alt hvad der hedder skjold og panser 🙂

Jeg synes at kampsystemet fungerer rigtigt godt – jeg er ikke kæmpefan af terninger i de fleste spil, men hvis de er brugt ordentligt, kan de tilføje lige den rette mængde held til et spil, og det synes jeg de gør her. Ja, man har en sjettedel chance for at ramme som udgangspunkt, men det kan man justere ved at sætte computere på sit skib – men uanset hvor mange computere man sætter på, vil der altid være risiko for at rulle den blanke side af terningen. Det gør at kampene altid har lidt spænding, selvom man ofte godt kan se hvem man tror vinder.

Tiden føles ikke lang

Normalt vil en spilletid på et par timer for 2 spillere være lige til den høje side for os, men tiden flyver afsted. Selvfølgelig er tiden en faktor, for man skal jo have de to timer for overhovedet at gå i gang, men når man så er i gang, føles det ikke langtrukkent overhovedet. En del af det er fordi man skiftes til at tage én handling, så man sidder højst og venter i 5 handlinger, før man har tur igen, og den tid bruger man på at overveje hvad man skal gøre næste gang. Vi har ikke voldsomt mange spil i vores samling, der tager 2+ timer, da det ikke er så tit vi har så lang tid, men Eclipse bliver helt klart et af dem, der bliver fundet frem, når vi har tid. Lisbeth udtalte at når vi havde tid til et langt spil, ville hun hellere spille Eclipse end Terraforming Mars, og vi er ellers glade for Terraforming Mars, så det er en stor ros!

Eclipse er allerbedst når man er lidt flere spillere, for så bliver der lidt mere kamp om sektorerne, men det fungerer også rigtigt fint for 2 spillere – der er bare lidt længere over til hinanden. Der er dog nogle valgfri brikker med portaler, så man kan hoppe fra den ene ende af universet til den anden, og det gør at man aldrig helt kan vide sig sikker, selvom der ikke er udforsket sektorer, så der er en vej mellem en selv om modstanderen.

Prisen kan vi ikke komme udenom at nævne, for den ligger selvfølgelig i den høje ende, men når man ser hvor meget man får for pengene, synes jeg faktisk ikke det er galt. For det første er der insert med, der bruges under spillet til at holde styr på alting – et insert i den klasse, med en æske til hver spiller, tray til alle upgrades og en tray til de techs der er trukket osv., vil efter min bedømmelse koste et sted mellem 200 og 600 kroner, alt efter om det skulle være i skum-hobbyplade eller laserskåret træ (faktisk kan man, hvis man ikke er tilfreds med de medfølgende plastic-trays, købe et laserskåret insert i træ til (i skrivende stund) 638,- kr. på nettet), og population tracks med undersænkede felter til kuberne, er også noget man køber løst til mange andre spil (f.eks. førnævnte Terraforming Mars, hvor kuberne flyver rundt på bordet, hvis man ikke ofrer 110 kr. på double-layered player boards). Når man ser på det, og alt det pap og plastic – for ikke at nævne spilletid – det indeholder, så synes jeg at det er et rigtigt godt spil til prisen.

En enkelt lille ting: Lad være med at stole på det med 25 minutter pr. spiller… For 2 spillere tager det os et par timer, og med 4 spillere i omegnen af 3 timer. Så måske 1 time plus 25 minutter pr. spiller er en bedre tommelfingerregel 🙂 Men det er 100% tiden værd!

Eclipse Second Dawn For The Galaxy er i hvert fald kommet for at blive i vores spilsamling, og er lige for tiden vores go-to spil, når vi har lang tid.

- Kim Larsen

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•