Gonge Mini-Stylter anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 - 6 år | Materiale: Fremstillet i nylon og gummi | Mål: L:56 x B:37 x H:14 cm | Max belastning: 100 kg | Højde justering: fra 3 - 15 cm | Mærke: Gonge

"Vi tør godt at lægge hovedet på blokken når vi skriver at; Mini Stilts stylterne fra Gonge bør være fast inventar i alle hjem med børn i alderen 3 til 6 år! Gonge har taget stylten, og formet den præcis til børns behov. Mateo har en god ergonomisk holdning når han går på stylterne, og hans bevægelsesfrihed er stor. Kvaliteten, farverne, og designet Mini Stilts stylterne byder på er lige i øjet. Mateo er også rigtig glad for at bruge sine stylter indenfor. Her kan han nemlig gå rundt i hele huset, og styrke sin balance. Mateo finder det rigtig sjovt at gå over vores dørkarme, for her skal han holde tungen lige i munden..."

En anmeldelse af Mini Stilts stylterne fra Gonge

Vores søn, Mateo, på 3 år - elsker at bevæge sig. Noget af det bedste han ved er en god fodboldkamp i haven, eller vild leg på hans tumlegulv. Mateo er rigtig glad for at bruge hele sin krop i hans leg, og vi syntes derfor det var spændende at udfordrer ham med Mini Stilts stylterne fra danske Gonge.

Mateo har aldrig gået på stylter før. Det var derfor med en smule sommerfugle i maven, at vi introducerede ham for dem. Til at starte med så han noget skeptisk ud - men det skulle hurtigt ændre sig! Hans skepsis blev hurtigt erstattet af store grin, dyb koncentration, og en vilje til at ville lære at gå på stylter!

Det praktisk om Mini Stilts stylterne fra Gonge

Mini Stilts Stylterne er anbefalet fra 3 til 6 år, og er produceret i nylon og gummi. Stylterne tåler en maks. belastning på 100 kilo, og kan justeres fra 3 til 15 centimeter i højden.

Gonge Mini Stilts Stylter kommer i en mellem kasse, hvor stylterne er samlet på forhånd. I kassen ligger der 4 ekstra “klodser” der kan sættes på stylterne. “Klodserne” kan man bruge til nemt at justere højden - så stylterne passer perfekt til ens barn. Det er en super smart løsning som gør at barnet kan have glæde af stylterne i flere år frem.

Gonge Mini Stilts Stylterne måler 14 centimeter i højden, 37 centimeter i bredden, og 56 centimeter i længden. Rengøringen af Mini Stilt Stylterne er super nem, og kan klares med en varm opvredet klud.

Vores oplevelse med Gonge Mini Stilts stylterne

Mateo var meget vild efter at prøve sine nye stylter. Inden han fik lov til at hoppe op og udforske sin balance, og måden man bevæger sig fremad på stylterne - fortalte vi ham kort om- hvordan dét at gå på stylter fungere.

Mateo tog udfordringen op, og tog ved de super behagelige håndtag stylterne er udstyret med. Vi havde justeret stylterne så de passede Mateo i højden, og nu skulle der gås på stylter, eller.. Mateo måtte hurtigt erkende at det var en smule sværere at gå på stylter end det så ud. Vi rykkede derfor ud på græsplænen .

Her ville der (hvis Mateo skulle få overbalance) være et blødt underlag han kunne lande på. Mateo prøvede og prøvede, og kom en smule fremad med hjælp fra mor. Vi kunne godt mærke på Mateo at han ville gå med stylterne helt selv. Vi fandt ud af at processen fra at kunne komme op på stylterne, til at mestre teknikken i at gå på dem - skulle blive en udfordring!

(Så tæt på!)

Det krævede mange forsøg, og vi øvede at gå på stylterne i flere dage. Lige pludselig kunne Mateo tage sine første skridt på stylterne, og han blev selv noget overrasket! På intet tidspunkt mistede Mateo interessen for stylterne, og dét i sig selv viser hvor utroligt underholdende, og motorisk udfordrende de er.

Det er helt fantastisk at stylterne kan følge ham flere år frem. Den utroligt store underholdningsværdi der er gemt i stylterne - krydret med den ekstremt udfordrende koordination af balancen på stylterne - er lige i øjet. Tiden flyver afsted i legen med Mini Stilts stylterne fra Gonge, og det ser vi kun som en god ting!

Få glæde af stylterne inde- og udenfor

Mateo har både haft glæde af stylterne inde- og udenfor.

Det er vigtigt at understrege at vi KUN bruger stylterne på græsplænen, og ikke på fliser eller sten, som kan ødelægge underlaget på stylterne. Det gode vejr gør at vi søger ud i haven, og her kan Mateo virkelig udfolde sig på sine stylter.

Vi var rigtig glade for at Mateo kunne øve sig i at gå på stylterne udendørs. Det gjorde underlaget noget blødere hvis det skulle ske at han fik overbalance, eller ikke fik det ene ben med sig.

Mateo er også rigtig glad for at bruge sine stylter indenfor. Her kan han nemlig gå rundt i hele huset, og styrke sin balance. Mateo finder det rigtig sjovt at gå over vores dørkarme, for her skal han holde tungen lige i munden! Vi har kunne mærke at Mateo er blevet så modig til at gå på sine stylter, at han er begyndt at lave små “forhindringsbaner”.

Han lægger simpelthen bøger ud over hele stuegulvet, og så skal han træde over dem alle sammen. Han må ikke røre bøgerne, for så skal han starte helt forfra igen. Det er en leg han selv har fundet på, og som han får rigtig lang tid til at gå med!

Kvaliteten er ikke til at tage fejl af

Vi har stiftet bekendtskab med produkter fra danske Gonge før. Vi har altid været rigtig glade for deres ekstremt høje kvalitet, og sikkerheden der er tænkt ind i deres produkter. Mini Stilts stylterne skuffer bestemt ikke kvalitets- eller sikkerhedsmæssigt.

På undersiden af stylterne er der et tykt lag skridsikkert materiale. Det gør at Mateo hverken kan glide på stylterne - eller miste fodfæstet undervejs i hans leg. Det er en utrolig rar følelse som forældre at kunne se at sikkerheden er tænkt ind i produktet, og at man ikke skal gå rundt og have ondt i maven over om han pludselig skulle glide.

Håndtagene er ekstremt lækre at holde ved, og kan give sig en smule. Der er fire niveauer af håndtag, så Mateo i takt med han vokser sig højere, stadig kan bruge sine stylter. Det gør også at størrer børn eller søskende, kan hjælpe med balancen, hvis barnet på stylterne skulle have brug for hjælp. Det kan hurtigt skabe en tryghed for barnet der skal lærer at gå på stylterne, at en ven eller søskende “passer” på en ved at holde i et af de fire håndtag.

De hårde “klodser” der gør at barnet kommer højere op på stylterne at stå - er super robuste. De klikkes nemt på stylterne, og bliver siddende - når de først er på glider de ikke af. Kvaliteten på stylterne er tårnhøj, og det er noget vi virkelig sætter pris på!

Vores vurdering af Gonges Mini Stilts stylter

Hvor skal vi begynde? Til at starte med havde vi svært ved at forestille os, vores søn på stylter. Vi havde en ide om at det var noget der tog lang tid at lære - og vi var måske også en smule bange for - om han (qua sværhedsgraden) ville miste interessen for dem. Vi blev dog heldigvis klogere, og tak for det!

Det tog et par dage fra vi havde introduceret Mateo for stylterne - til at han gik godt på dem. Vi var meget overraskede over at læringen i at gå på stylter ikke tog længere tid. Her skal det siges at det nok skyldtes Gonges fantastiske måde, at have udviklet stylterne på.

Vi kan selv huske (fra vi var børn) at stylterne man gik på gerne var lavet af træ, stylterne var alt for høje, og så var det ligesom at gå på to pæle man febrilsk fik banket ned i jorden. Det var sjovt de første 5 minutter, og så blev man ellers træt af både splinter i fingrene - og den våde græs man stille sank ned i.

Gonge har taget stylten, og formet den præcis til børns behov. Mateo har en god ergonomisk holdning når han går på stylterne, og hans bevægelsesfrihed er stor. Kvaliteten, farverne, og designet Mini Stilts stylterne byder på, er lige i øjet.

Vi tør godt at lægge hovedet på blokken når vi skriver at; Mini Stilts stylterne fra Gonge bør være fast inventar i alle hjem med børn i alderen 3 til 6 år!

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjGonge

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen