Yeti Spaghetti anmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment. 
Vi har dog mange andre spændende børnespil ;-) Klik her!

Alder: Anbefales fra 4 år | Spilletid: Ca. 10 min. | For 2 - 4 spillere.

Årets Børnespil 2018 står der på æsken! Så kan man da godt have en smule høje forventninger til spillet. Udover navnet viser spillets forside da også helt tydeligt, hvad der er idéen med spillet, samt at det henvender sig til børn.

En skål med pinde (spaghetti) hvorpå en plastikfigur (en Yeti-skumfidus) er placeret. Er det virkelig alt? Ja helt enkelt og uden så mange dikkedarer men børnespil har det med at overraske. Lad os tage hul på indhold og regler.

Spillet Yeti Spaghetti kommer i en stor pap æske med plastic-Yetien placeret udenpå så man kan se hovedingredienssen for spillets tema. Ud over Yetien er der en lang pose med en masse gule plastikspaghettier og nogle lange papirs-regler blandt andet på Dansk.

Har du spillet Klodsmajor eller Mikado så kan du næsten regne ud hvad spillet går ud på uden at læse reglerne. Spaghettierne lægges på langs på kryds og tværs hen over skålen og Yetien stilles her ovenpå. Nu gælder det så for spillerne om at fjerne/lirke en spaghetti ud - en ad gangen - uden at den store skumfidusformede Yeti falder i.

Du må bruge begge hænder, men kun en ad gangen. Når først du har rørt en spaghetti så skal du fjerne denne. Spaghettierne er krøllede så de kan godt nogle gange være besværlige at lirke ud ad hinanden og det er vel sådan set også hele formålet med spillet.

Klodsmajor kan jo til tider også være sjovt, så Yeti Spaghetti burde da per automatik også være en succes.

Hmm. Lad os først kigge på æsken. Når Yetien er tage ud er der et ordenligt hul som gør at man ikke bare kan putte alle komponenterne ned i æsken igen, uden risiko for at noget falder ud. Samtidig så er alt i æsken lavet af plastic lige fra skål til Yeti og måske fordi vi runder 2019 og er blevet mere miljøbevidste, men det er altså noget kinaagtigt noget.

Og så kan Yeti Spaghetti heller ikke komme uden om at mekanismen er lidt af en rip off på så utrolig mange andre spil, så det undrer mig virkelig meget at det har vundet prisen som årets børnespil i 2018.

Bevares, jeg ved godt at mange spil i dag bygger på andres mekanismer og tager lidt hist og her, men jeg havde nu forventet mig lidt mere af et ”Årets Spil”.

Hvorfor er det så alligevel, at spillet kan et eller andet?

Efter at have pakket spillet ud første gang og set min søn på 6 år, først lege lidt med Yetifiguren og spaghettierne, sammen med en kammerat, så bliver min kritiske stemme dæmpet.

Min kone og jeg prøver spillet lidt af for sjov. Det er jo så enkelt at det bare kan åbnes og spilles med det samme. Og alligevel på trods af spillets enkelhed så er man åbenbart alligevel en helt hvis man vinder over den anden.

Sådan gik der lidt sport i at klare den så lang tid som muligt, uden at Yetien faldt i skålen. Min ene datter og min søn blev senere ”lokket” til at deltage i løjerne.

Det er sjovt når Yetien er lige ved at falde i efter man har frataget den en spaghetti. Ja der opbygges en sær spænding og nogle gange hænger Yetien i kun to-tre spaghettier. Så her har du kvaliteten i spillet!

Den hurtige samling af familiemedlemmer over en mega simpel spillemekanisme, der medfører at både store børn og voksne og mindre børn kan både vinde eller tabe.

Taber du så går du bare i gang med en omgang mere. Betyder det så at jeg vil anbefale spillet. Egentlig ikke. Der findes så mange gode børnespil derude men er dine børn til Klodsmajor, Uno, Mikado og andre hurtige nemme spil så er det her da en ny indpakning og noget velkendt samtidigt.

Yeti spaghetti bliver helt sikker spillet igen men jeg vil stadig have lov til at være mavesur over dets uoriginalitet.

- Kenneth Lenander

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilMaki

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen