Kontakt os
Alder: Anbefales fra 14 år (kan spilles fra 8 år) | Spillere: For 2 - 12 deltagere | Spilletid: Ca. 30 - 45 min | Antal: 1 spil i æske
"Et spil som Wavelength er et spil, der godt kan dele vandene lidt. Hvis man er til quizspil og godt kan lide konkrete spil, som har et facit, så er Wavelength måske ikke det bedste valg. Er man derimod til det lidt mere abstrakte og anderledes, men uden det bliver alt for ”hippie-agtigt”, så kunne Wavelength være et fint bud. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel, at man kender hinanden i dette spil..."
En spilanmeldelse af Wavelength
Da jeg så spillet første gang på hylden i en butik, fik jeg mest af alt associationer til 1970´erne og ”psychedelic drugs” (stoffer der giver hallucinationer). Når man ser lidt nærmere efter - det tog noget tid, før jeg fandt ud af, hvad det lignede - er det to ansigter med front mod hinanden og ”bølgerne” skal symbolisere telepati mellem de to.
Telepati betyder overførsel af tanker og/eller følelser mellem mennesker uden brug af sanserne. Helt så vildt er det dog ikke i Wavelength, men det er derhen af.
Spillet indeholder et bølgelængde-apparat med hjul, skærm og viser, gættebrik til modstander-holdet, 2 hjernebrikker, bølgelængde-kort og spillevejledning på dansk, norsk, finsk og svensk.
Spillevejledningen er bygget lidt specielt op og efter vi havde læst det hele, havde vi stadig ikke helt forstået, hvordan det skulle spilles. Vi forstod en del af det, men manglede noget af det basale, så vi hoppede på YouTube og fandt en video, som kunne hjælpe os på vej med det sidste.
Indimellem brokker jeg mig gevaldigt over spil, som fylder meget mere end nødvendigt (en kæmpe kasse med ganske lidt indhold). Her er der tale om det modsatte. Kassens udformning er virkelig gennemtænkt, så man kan bruge den som ”spilleplade”.
Selve spillet
Man deles op i 2 hold.
Bølgelængdeapparatet, som er sat på højkant i kassen, har en skærm som kan åbnes og lukkes. Bagved er der en hvid baggrund, som kan snurres rundt. På den er der tegnet nogle målfelter med tilpas mellemrum, så man altid max kan se 1 målfelt ad gangen.
Det aktive hold vælger, hvem de vil have som tankelæser. Tankelæseren tager et kort, kigger på begge sider og vælger den side, han/hun helst vil have. Derefter snurres det hvide felt rundt, så ingen ved, hvor målfeltet er. Tankelæseren sætter sig så alle andre ikke kan se skærmen, evt. ved at løfte den op af kassen og tage den ind til kroppen.
Tankelæseren åbner skærmen helt op, (det er vigtigt, at skærmen åbnes hele vejen, så man ikke ved et uheld får vist de andre i hvilken side, målfeltet sidder) ser hvor målfeltet er og skærmen lukkes helt til igen, inden alle andre deltagere må se den. Tankelæseren skal nu ved hjælp af en ledetråd (som udgangspunkt max 5 ord) få sit hold til at placere den røde viser på målfeltet.
Bølgelængde-kortet har 2 ord på hver side. Det kunne f.eks. være ”glad sang” – ”trist sang” på den ene side og ”krig” – ”fred” på den anden side. Når den røde viser står lige op, så er den neutral imellem de to modsætninger på kortet. Hvis målfeltet er langt ned på venstre side, (og ”glad sang” står på venstre side på kortet), så skal tankelæseren forsøge at finde en glad sang, som holdet gætter, er langt nede på skærmen.
Det kunne fx være at bruge sangen ”Always look at the bright side of life” som ledetråd. Når ledetråden er givet, skal holdet sætte den røde viser, hvor de tror tankelæseren forsøgte at lede dem hen. Når de har afgivet deres svar, får modstanderholdet lov til at placere gættebrikken til højre eller venstre.
Hvis de tror, at målfeltet er længere mod venstre end det aktive hold gættede på, sættes gættebrikken på venstre side og tror de, at målfeltet er længere mod højre, sættes den til højre side.
Vi forklarede det ved at sige, at man kunne forestille sig, at der sad en magnet i gættebrikken, og man skulle placere den i den side, som man ønskede at trække viseren imod.
Når begge hold har svaret, åbnes skærmen og alle får nu at se, hvor målfeltet var og hvor godt, holdet havde ramt. Målfeltet er blåt i midten og giver 4 point. Rammer man lidt ved siden af, får man 3 point. Rammer man lidt mere ved siden af, får man 2 point og rammer man helt udenfor, får man 0 point.
Hvis det aktive hold har ramt det blå felt, får modstanderholdet får 0 point.
Hvis det aktive hold derimod ramte udenfor det blå felt (uanset om de rammer helt udenfor målfeltet eller på felterne med 2 eller 3 point) så vil modstanderholdet kunne få 1 point, såfremt de har gættet rigtigt ift. hvilken side af viseren, det blå felt var på.
Modstanderholdet kan altid kun få 1 point ekstra, og det aktive hold får hvad viseren peger på – hvis noget.
Det svære består i at få samme tankegang.
Vi havde fx ordene ”smagløs” og ”smagfuld”. Målfeltet var en lille smule til den ene side, men altså midt imellem de to kort. Ledetråden blev ”vand” og holdet gættede på, at målfeltet var helt nede i bunden af feltet på smagløs-siden, da vand jo er noget af det mest smagløse overhovedet.
Derefter fik vi (modstanderholdet) chancen for at placere gætte-brikken og vores snak endte med, at vi mente, at det måske var i toppen af pladen midt imellem de 2, fordi vi gik ud fra, at ordet ”vand” var sagt som værende det mest neutrale af væsker. Vi fik ret. Men netop dette var et meget godt eksempel på, at man er nødt til at tænke sig godt om, og forsøge at gætte sig frem til, hvad ens holdkammerat har haft i tankerne, da ledetråden blev givet.
Et andet kort var ”dårlig skuespiller” – ”god skuespiller”. I dette tilfælde ville det være rart, hvis målfeltet var meget langt til en af siderne, så kunne man måske bedre få holdet ind på den rette placering, da der helt sikkert er nogle, som stort set alle mener, er virkelig dårlige eller virkelig gode. Men målfeltet lå i midten af ”dårlig skuespiller”, så jeg skulle finde en dårlig skuespiller, som var ”middel-dårlig”.
Det var virkelig ikke nemt. Ikke mindst fordi vores hold bestod af spillere fra 14 til 65 år, og vores smag i skuespillere er meget forskellige (skuespillerne de ældste kendte, kendte de yngste ikke og omvendt).
Jeg var på hold med min mand, hvilket jeg absolut udnyttede. Havde jeg valgt samme skuespiller og var på hold med min gamle far, så havde han helt sikkert gættet et sted i halvdelen med ”god skuespiller”, selvom jeg forsøgte at få ham til at vælge et sted under ”dårlige skuespiller”. Han synes nemlig Chevy Chase er en rigtig god skuespiller og jeg synes, han er dårlig. Omvendt ville min far have valgt Jim Carrey som en dårlig skuespiller, hvor jeg synes, at han er meget dygtig til sit fag.
Vores vurdering
Et spil som Wavelength er et spil, der godt kan dele vandene lidt. Hvis man er til quizspil og godt kan lide konkrete spil, som har et facit, så er Wavelength måske ikke det bedste valg.
Er man derimod til det lidt mere abstrakte og anderledes, men uden det bliver alt for ”hippie-agtigt”, så kunne Wavelength være et fint bud. Der er ingen tvivl om, at det er en fordel, at man kender hinanden i dette spil. Der er nogle kort, som er nemme at gå til, men der er også en del ord, hvor det bliver for svært, når man ikke kender hinandens smag og præferencer.
Jeg er ikke vild med spillevejledningen, men det er et problem, som er nemt at løse ved at søge på youtube, så man får det vist og beskrevet i stedet (dog fandt jeg kun videoer på engelsk, men det var så heller ikke et problem for os).
Et spil varer 15-30 min afhængig af, hvor god eller heldig man er. Aldersanbefalingen er 14+ og det er nok meget passende. Vi spillede bl.a. med begge vores døtre på 14 og 15 år, og hende på 14 havde svært ved det, når hun selv skulle være tankelæser og komme med en god ledetråd.
Til gengæld så var hun fint med, når vi andre var tankelæsere. En klar fordel er, at man kan blive ved med at spille det, uden man kan alle svarene. Selvom man når alle kort igennem, så vil målfeltet jo hele tiden ændre sig, og derved kan man i teorien tage det samme kort igen og igen uden at kunne gætte, hvor viseren skal placeres for hver gang.
Hvis man vil have mest muligt ud af spillet, skal man på forhånd gøre sig klart, hvordan der må gives ledetråde og at man ikke snyder – fx ved at sige ”25 % til venstre” for at fortælle, hvor målfeltet befinder sig.
I mine øjne er der tale om et selskabsspil i ”middelklassen”. Det kommer ikke til at blive vores favoritspil, men det er fint til en afveksling indimellem, fordi det netop er meget anderledes end de andre selskabs-/voksenspil, vi ejer.
- Joan Frederiksen
Læs også spilanmeldelsen af Unstable Unicorns
Læs også spilanmeldelsen af Stratego
Læs også spilanmeldelsen af Stack Attack
