Viga Legemad anmeldelse

Alder: Anbefales fra 18 mdr. | Materiale: Træ/velcro | Mål: (på madkasserne) 21,3 x 14 x 6,5 cm | Mærke: VIGA

"Cornelia har lært svære ting som champignon, chili, aubergine som ikke ville være ting som hun ellers kendte, fordi det ikke er noget vi under normale omstændigheder serverer for hende herhjemme. Hun har også øvet sig rigtig meget i at koble ting, som at en chili er stærkt og en citron er sur. Når man laver suppe, er den varm, men is er koldt. Hvis man som voksen eller forældre gider at investere lidt tid på, at sætte sig ned med sit barn og sætte en leg i gang. Så kan der være enorm meget læring i lige netop sådan noget her legetøj..."

En anmeldelse af VIGA legemad i træ

Vores familie består af Mor, Jennifer som er er pædagog. Far, Kenneth der er servicechef og Cornelia på knapt 2 år, som til daglig går i vuggestue og lever højt på fænomenet ’’enebarn’’.

Vi elsker alle at lege sammen og finde på fjollede nye lege og sammensætninger hele tiden. Med VIGA legemad, er der lagt op til masser af leg hvor vi alle kan være med og udvikle legen.

Hvad er der i legemad-madkasserne?

Hver pakke (Frokost, frugter og grøntsager) kommer i en separat kasse, med gennemsigtigt låg.
I hver kasse er der et træskærebræt og en trækniv, samt de 18 dele legemad.

Alt legemaden har velcro og kan deles enten i 2 eller 3 stykker, og når legen er forbi, kan man fint komme legemaden tilbage i de forskellige kasser.

Så er der maaaad..

VIGA legemad er lavet i træ og kan fint indgå i samlingen af alt det andet legemad fra andre producenter.
Vi har en stor kasse herhjemme, hvor Cornelia har alt muligt blandet, som tit indgår i forskellige lege.
Det samme har dette gjort.

Vi har især haft stor glæde af hele velcrodelen. Den har gjort det muligt at øve sig i at skære over, og dele ud.
Cornelia har med denne legemad lært at dele. Én til mor, én til far og én til Cornelia. En del af legemaden kan nemlig deles helt op i 3 stykker.

Når hun har leget alene, har hun delt med sine dukker og bamser, hvilket er ret imponerende når hun ikke er ældre.
Man bliver helt stolt når man kan høre hende nusse rundt og sige ”én til diiiig og én til diiiig”, for at finde ud af hun er ved at dele med dukkerne.

Cornelia har længe leget med både legemad og i hendes legekøkken. De leger en del med sådanne ting i vuggestuen, og det optager derfor også hendes opmærksom herhjemme. Men hele delen med velcro har vi ikke stiftede bekendtskab med, før dette VIGA legemad. Man tænker ikke over det, men bare det at man kan skæreting over og dele ud, gør legen langt mere spændende og giver mulighed for fordybning.

At man nu skal forsøge at koncentrere sig om, hvordan man kan skære et brød over og efterligne præcis hvad mor og far gør i køkkenet normalt, er noget der virkelig har fanget hende.

At man kan tage legemaden med i køkkenet, og give hende skærebræt og kniv uden at skulle være bekymret for, hvordan det ender, det har været virkelig sjovt.

At se hvordan hun efterligner os, og f.eks skære alting over, blander det i en skål og råber ”så er der maaad”, det er jo virkelig skønt.

Skjult læring i legen med legemad

Ud over, at Cornelia får prøvet en masse roller af, som mor der laver mad i køkkenet, kok og fruit ninja, ja så er der også super meget læring i legen med legemad.

Hele udskæringens delen, med at holde på en kniv og finde teknikken til at skære en rund ting over, som triller eller flad ting over som ligger stille, træner jo hele finmotorikken og i den grad også tålmodigheden og koordinationen.

Hele delen med at prøve sig selv af i forskellige roller, er der også sindssyg meget læring i. Nu er jeg mor eller nu er jeg far. Nu er jeg en kok der laver mad eller en der laver juice.

Nu øver jeg mig i, at dele og nu vælger jeg til og fra. Hvad skal være med i min salat og hvad kommer man egentlig i. Bananer og champignon fungerer da fint sammen, gør de ikke?

Her prøver man sig selv af, og finder ud af hvordan omgivelserne reagerer, når man f.eks tager specielle valg.
Er det ad, og må man sige ad om mad? Er det surt eller sødt, smager det godt eller dårligt.

Der ligger også et kæmpe potentiale i forhold til at øve sig i navne på diverse mad. En tomat, en champignon, et æble osv.

Cornelia er sprogligt ret langt fremme af sin alder, og når vi nævner ting, så kan hun huske det efter meget få gentagelser.

Så hele den del af læringen sker ret skjult for os, fordi vi ikke sætter os ned og siger ”det her er en ”citron” for det ved hun godt, og ellers siger hun ”hvad er det” og så svarer vi hende.

Men for andre børn kan man også bruge legemaden til at blive sprogligt stimuleret og øve sig i navene på de forskellige frugter og grøntsager mm. som man bruger i sin daglig dag.

Cornelia har lært svære ting som champignon, chili, aubergine som ikke ville være ting som hun ellers kendte, fordi det ikke er noget vi under normale omstændigheder serverer for hende herhjemme.

Hun har også øvet sig rigtig meget i at koble ting, som at en chili er stærkt og en citron er sur. Når man laver suppe, er den varm, men is er koldt.

Hvis man som voksen eller forældre gider at investere lidt tid på, at sætte sig ned med sit barn og sætte en leg i gang. Så kan der være enorm meget læring i lige netop sådan noget her legetøj.

Kvaliteten af legemaden

Generelt er jeg personligt langt mere til trælegetøj end plastik. Jeg synes trælegetøj er mere charmerende og ikke så skrigende i farven og skraldede i kvaliteten.

Dette VIGA trælegemad er jo i træ, og det er malet med fine farver og detaljer.

Kvaliteten af velcroen er god. Den er ikke for voldsom så børnene ikke selv kan skille det, men den er heller ikke for svag, så det er svært at samle.

Vi har nu prøvet legemaden af i nogle måneder og det har altså stået prøven ret godt. Sådan noget legemad får altså diverse hårde svingture i gryden og ryger også på gulvet.

Det holder, og malingen skaller ikke af, som man ellers godt kan opleve med så meget andet trælegetøj som er malet.
Kvaliteten er derfor god og holder fint til at komme i hænderne på en tumling.

En lille kritik kan måske være detaljerne. Det er nok mest set fra et voksent syn, så det er sikkert ikke så berettiget.
F.eks er velcroen i ægget gul, som jo derfor ligner blommen. Det er super fint. Men velcroen i avokadoen er er ikke sort, men hvid og æblet er f.eks træfarvet på indersiden med hvid velcro også. Her kunne detaljerne måske godt have været lidt mere skarpe.

Cornelia kan se hvad det forestiller, og det er selvfølgelig det vigtigste.

Ellers er der tænkt ret godt over tingene.

Trækniven der følger med i hver æske, er f.eks. ikke spidse. Så de er på ingen måde farlige at have liggende sammen med den resterende trælegemad.

Samlet vurdering af VIGA's træ-legemad

Alt i alt er det her trælegemad super genialt. Det kan indgå i så meget forskellige leg og understøtte både motorisk og verbalsprogudvikling. Som man nok kan fornemme i det ovenstående, har vi haft og har stadig stor glæde af legemaden.

Cornelia er en hund på sådan noget legetøj, og prøver sig selv ekstremt meget af i forhold til rolleleg i øjeblikket.

Derfor vil vi klart anbefale dette legetøj til andre. Legemad bør man have i et hvert hjem med børn. Det kan indgå i så meget forskellig leg og er blot en genial opfindelse.

- Jennifer Sylvest

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjViga

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen