UNO kortspil anmeldelser

0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 3+/7+ | Spilletid: Ca. 15 - 20 min. | Spillere: For 2 - 10 deltagere

"Som det nok fremgår af min anmeldelse, så er der en lille fan af UNO gemt i mig. Jeg vil ikke fremhæve det ene UNO spil frem for det andet, men bare slå fast, at de alle tre har hver deres forcer..."

En anmeldelse af UNO, UNO Junior & UNO Flip!

UNO – spillet alle kender.

En masse tal og farver på kort - ikke noget fancy - men ren og skær enkelthed og du har beskrivelsen på et af de mest populære og folkekære kortspil i Danmark (skabt i 1980’ernes USA).

I dag, hvor spillet er udgivet i utallige varianter, på alverdens forskellige sprog og har inspireret til masser af nye UNO lignende spil, huskes UNO-spillet i sin originale form, stadig af de fleste, som barndommens introduktion til det at spille med familien.

Tager man et spil UNO frem fra hylden i sommerhuset eller på familieferien, så behøves ingen større regelgennemgang. De fleste børn og voksne i dag, har været i kontakt med spillet, eller kender på en eller anden måde spillets mekanisme.

Derfor har jeg i denne anmeldelse valgt ikke at gennemgå UNO reglerne punkt for punkt. Reglerne for spillet er nemlig ret korte og kan læres imens man spiller.

Men hvordan foregår UNO?

Kort sagt; "læg et kort i samme farve eller med samme tal, ovenpå et kort i midten!” Det er i sig selv ikke er særlig kompliceret. Meeeen, så har spillet blandet nogle specielle kort ind i bunken, som giver os lov til at drille modspillerne.

Der er ikke noget bedre end lige at snyde den næste spiller for at vinde, ved at smide en +4 på bunken. Det skulle da lige være at man er spilleren der alligevel vinder, ved i samme spil at smide et +4 kort på efterfølgende og dermed alligevel komme af med sit sidste kort.

Vi må heller ikke glemme den ”mocking” mekanisme, hvor man skal huske at sige ”UNO”, når man kun har 1 kort tilbage, ellers straffes man med tre kort.

Børnenes hukommelse kan det være nødvendigt, at hjælpe lidt på vej med hensyn til denne regel. Hos de voksne modspillere er der dog ingen kære mor.

Ja mange af os har erindringer om succeser og nederlag med UNO spillet, men da det er så nemt at spille, så resulterer det heldigvis ikke i større barndomstraumer.

Flere varianter og spil der ligner...

Der findes som sagt mange varianter af UNO og de velkendte udgivelser - så som OLSEN og LIGRETTO - læner sig ret tæt op ad UNO. Kigger du efter alternativer findes der også de nyere udgivelser KLAPS og L.A.M.A.

Men tager vi bare fat i det originale UNO, som i dag udgives af Mattel Games og som er det spil de fleste af os kender og holder af - så findes det faktisk i hele tre forskellige varianter. I børneudgaven UNO Junior, i den klassiske variant UNO Original og i den nyeste version, der hedder UNO Flip.

Jeg har alle tre spil derhjemme og på mit arbejde og jeg synes, at de alle besidder hver deres force.

UNO Junior spillet

UNO junior, som henvender sig til de mindste børn, udmærker sig ved at have dyr på kortene, i stedet for tal og ikke nær så mange drillekort som de andre varianter.

Det kan være svært for børn at skulle tage flere kort op på hånden, eller på anden måde ”blive drillet” af spillet.

I UNO Junior er dette dog ikke nær så slemt og på grund af den store heldfaktor i spillet, kan alle gå hen og vinde (ikke kun den klogere voksne).

UNO kortspillet - den klassiske version

Da jeg læste reglerne til UNO Junior endnu engang, gik det op for mig, at jeg havde spillet med disse regler - til det klassiske UNO spil.

I det klassiske UNO spil vinder man nemlig først, når man har tilkæmpet sig 500 point.

Det overraskede mig - men samtidig betyder der hverken fra eller til.

Det klassiske UNO og UNO i juniorversionen, kan selvfølgelig spilles på den måde man ønsker og finder sjovest.

Spøjst er det dog at man kan have spillet et spil så meget, uden at have haft kendskab til de ”helt rigtige regler”.

UNO Flip! spillet

Det nyeste skud på stammen af UNO-spil er UNO Flip!

...og jeg må indrømme, at da jeg skulle bedømme det som dommer til "Årets Spil 2019", var jeg meget skeptisk.

"Nu skal der koges videre på samme UNO-mekanisme i endnu en variation - så vil jeg hellere se noget helt nyt", kan jeg huske, at jeg tænkte...

Jeg endte dog med at indgive min stemme på UNO Flip! og her er min begrundelse:

Ja spillet er med farver og tal som i det klassiske spil UNO, men UNO Flip! tildeler alligevel spillet så meget nyt, at jeg måtte medgive, at fun-faktoren fik et nyk opad, hvis man som jeg efterhånden er kørt lidt træt i det velkendte originale UNO.

Nu findes der et nyt kort, nemlig "Flipkortet", der betyder at man skal spille med den mørke bagside af kortene.

Dette giver et nyt spændingselement til spillet og betyder, at hvis man sidder med "kedelige" eller ”dårlige” kort på den ene side, så kan den mørke side give dig helt andre valg.

Jeg fandt det forfriskende sjovt og det gjorde børnene i den grad også. Drillefaktoren blev i hvert fald ikke mindre ved introduktionen af UNO Flip.

Medlem af UNO-fanklubben

Som det nok fremgår af min anmeldelse, så er der en lille fan af UNO gemt i mig.

Jeg vil ikke fremhæve det ene UNO spil frem for det andet, men bare slå fast, at de alle tre har hver deres forcer.

Har man mindre børn i alderen mellem 3-5 år vil jeg anbefale UNO Junior, men idet børnene rammer de 5-6 år, kan man med fordel tage det klassiske UNO frem og vente til 7-8 års alderen med at introducere det nyere UNO Flip!

Det en god alder at introducere børnene for tal og de lidt mere avancerede regler. Er du en af dem der efterhånden har spillet det klassiske UNO til hudløshed så vil jeg klart anbefale UNO Flip.

UNO Flip har ikke bare den twist at man flipper kortene fra lys til mørk side, men introducerer også nye kort som +5 (rimelig ond) og kortene der springer alle over. Jeg kunne gå mere i detaljer med spillet, men vil hellere lade jer læsere stå tilbage med lidt i nysgerrighed.

I vil dog ikke fortryde et køb af UNO Flip, det kan jeg garantere jer.

Indpakningen er ikke god nok

Slutteligt vil jeg lige tilføje et lille surt opstød.

Det er for mig uforstående hvorfor alle UNO spil, skal pakkes i papæsker, af en sådan standard, at så snart man har åbnet æskerne mere end en gang, så er de nærmest til udsmidning.

Jeg forstår godt, at der kan være et økonomisk aspekt, men hvor ville det være rart med en ordentlig æske (der har plads til alle kort og som yderligere beskytter dem).

Til alle jer andre derude som deler min frustration har jeg dette råd:

Plastæsker fra Witre.dk. De kan netop indeholde et sæt UNO og holder kortene helt beskyttet mod vand og knubs fra børnehænder! Det har været en stor hjælp i den daginstitution, som jeg arbejder i og hvor UNO bliver spillet regelmæssigt.