Kontakt os
Alder: | Spilletid: Cirka 15 minutter | Spillere: For 2 - 8 deltagere
"En af de store styrker ved Trails of Tucana, er at det tager (nogenlunde) lige lang tid uanset hvor mange deltagere man er, og at man aldrig sidder og venter mens andre har tur, da alle tegner deres sti samtidig hver gang der bliver vendt terrænkort...."
Let at lære! hurtigt at spille! Holder hvad det lover!
Let at lære, hurtigt at spille. Det er hvad Trails of Tucana lover, og det holder det.
Trails of Tucana er et såkaldt ”flip and write” spil (hvor man vender nogle kort, og skriver ned på en blok – lidt a’la ”roll and write” som f.eks. Yatzy), hvor man skal være den bedste til at planlægge stier mellem forskellige objekter på et kort.
Indholdet af æsken
I æsken finder man:
- 8 blyanter
- 1 scoreblok med det kort man skal indtegne stier på
- (100 sider, dobbeltsidet)
- 27 terrænkort
- 13 startkort
- 10 blå og 5 røde bonuskort
- En zip-lock pose (formentlig til kortene)
- Spilleregler på dansk, norsk, svensk og finsk
Komponenterne er helt fine, kortene er som standard spillekort i kvalitet. En lille mangel synes jeg er en æske til kortene i stedet for en pose, men det er en lille ting.
Der er for øvrigt 55 kort i alt, så har man en æske til overs fra et almindeligt sæt spillekort, vil den passe helt fint.
Skal man være rigtigt krakilsk, kunne æsken til spillet også være en smule mindre – der er godt og vel 2 cm pynt i hver side, så den kunne være 4½ cm smallere og nok også lidt tyndere, hvilket ville gøre det helt perfekt til at tage med sig, men det er nu ikke nogen stor æske alligevel (ca. 20 x 20 x 5 cm).
Sådan spiller man
Spillet går ud på at tegne stier mellem landsbyer på kortet, samt forbinde seværdigheder til landsbyerne. Hver spiller har sit eget kort at indtegne stier på, og skal så indtegne stier mellem de terrænelementer, der bliver bestemt af de kort, der bliver vendt.
Hver spiller får et kort fra kortblokken. Der er to forskellige kort – Isla Petit på den ene side af papiret, og Isla Grande, som er lidt større, på den anden side – alle spillerne skal bruge samme side af papiret.
Kortet har nogle tomme cirkler langs kanten af kortet, hvor man skal skrive landsbyer ind, samt nogle seværdigheder fordelt rundt omkring – Obelisker, bøger, tukaner, yetier og søuhyrer.
På det lille kort er der 2 af hver seværdighed, på det store kort er der 3 af hver. Der lægges bonuskort for byer (og evt. for seværdigheder) ud, og der vendes herefter et tilfældigt startkort.
Startkortet bestemmer i hvilken rækkefølge landsbyerne ligger, og alle skriver dem på deres kort. Landsbyerne har bogstaverne A-E, og der er 2 af hvert bogstav. Terrænkortene blandes og lægges i en bunke på bordet, og så er man klar til at gå i gang.
Selve spillet er egentlig super simpelt – der vendes 2 terrænkort ad gangen, og alle skal nu på hver deres kort indtegne en sti mellem to terrænfelter af de vendte typer, der ligger ved siden af hinanden. Vendes der f.eks. et skovkort og et ørkenkort, skal man altså finde en skov og en ørken der ligger ved siden af hinanden, og tegne en streg fra centrum til centrum.
Når alle er færdige, vendes der 2 nye kort, og sådan fortsætter man til bunken er tom (well, indtil der er ét kort tilbage så man ikke helt kan tælle kort, og vide hvad det sidste par vil være). Man blander så bunken igen, og tager en runde mere. På det lille kort tager man 2 runder, og på det store kort tager man 3 runder.
Seværdighederne giver point
Formålet er som tidligere nævnt at forbinde seværdighederne med landsbyerne, samt at forbinde landsbyer med samme bogstav med hinanden.
Seværdighederne giver point efter hver runde (en seværdighed, der bliver forbundet med en landsby i første runde, kan altså give point 2 eller 3 gange), mens landsbyerne kun giver point når spillet er slut.
Men der var jo lige noget med nogle bonuskort! Den første til at forbinde hvert landsbypar, får nemlig en bonus og hvis man er 5 eller flere spillere får nr. 2 også en (lidt mindre) bonus, så man kan ikke helt bare vente med landsbyerne til sidst, for at få seværdighederne tidligt, og dermed få point for dem flere gange.
Man kan også vælge at spille med et såkaldt rødt bonuskort. De røde bonuskort er bonus for at forbinde 2 af samme seværdighed, og vælger man at spille med det, trækker man et af de fem røde bonuskort, for at finde ud af hvilken seværdighed man skal bruge i det spil.
Vi ser ikke rigtig nogen grund til ikke at have det med, da vi synes det er et sjovt element, at man også har det at konkurrere om.
Når de 2 eller 3 runder er færdige, tæller man point, og det er det ☺
Nemt at lære men alligevel ikke for simpelt
Selvom spillet egentlig er simpelt nok, er det utroligt fængende, og man kan sagtens få de små grå til at snurre, når man skal bestemme sig for hvilket sted man skal sætte sin sti. Oppe i venstre hjørne af kortet, kan man se hvor mange der er af hvert terrænkort, og det kan man jo så bruge når man skal planlægge.
Der er f.eks. 8 ørkenkort men kun 4 vandkort, og da søuhyrerne (som er den seværdighed, der giver flest point) selvfølgelig er på vandfelter, er det om at få dem forbundet til noget andet terræn, når der kommer et vand-terrænkort.
I reglerne er der lagt op til at man forskyder landsbyerne fra spiller til spiller, sådan at spiller 1 sætter den første by på startkortet i cirkel nr. 1, mens spiller to sætter den i cirkel 2 osv., men der står også at man kan vælge at alle spiller på samme kort.
Vi kan egentlig godt lide tanken om at alle har ens kort, for så har man ikke den undskyldning at kombinationerne af kort faldt bedre ud for nogle spillere end andre, men vi har heller ikke spillet det med mange spillere. Er man mange, er der måske større risiko for at der er nogle, der tænker ret ens, og ender med mange af de samme valg, og her kan det måske være en fordel at landsbyerne ikke ligger samme sted hos alle.
Måden med at vende terrænkort, for at bestemme hvor man må lave stier, gør at spillene aldrig bliver ens. Man kan aldrig vide hvilke kombinationer der kommer, så at planlægge alt for meget fremad kan være farligt – man risikerer bare at låse sig fast på nogle ruter, hvor de krævede kombinationer aldrig kommer.
Dette kan til dels afhjælpes ved bonus-stier – når man har forbundet alle af en slags seværdighed til landsbyer, får man en ekstra sti, som er helt valgfri.
Vores dom: Sjovt, grænsende til afhængighedsskabende
En af de store styrker ved Trails of Tucana, er at det tager (nogenlunde) lige lang tid uanset hvor mange deltagere man er, og at man aldrig sidder og venter mens andre har tur, da alle tegner deres sti samtidig hver gang der bliver vendt terrænkort.
På æsken står der 15 minutter, og det passer umiddelbart fint til et spil på den lille ø – på den store skal man lægge lidt oveni, da der jo er 3 runder i stedet for 2.
Spillet har også en størrelse, der gør at det er helt perfekt at tage med i f.eks. campingvogn eller sommerhus, da det sådan set bare består af en blok papir på omkring A5-størrelse og et sæt spillekort (og nogle blyanter). Det er også meget hurtigt at lære, hvilket også tæller på plus-siden.
En lille ulempe ved spillet, er at det er afhængigt af blokken med kort.
Der er 100 sider, dvs. 100 af hver af Isla Petit og Isla Grande, og selvom det er nok til mange spil når man er 2-3 stykker, så går det pludselig hurtigt med at bruge siderne hvis man er 5-8 personer pr. spil. Jeg har ikke kunnet finde løse blokke, så hvis man løber tør, hedder det enten kopimaskine, viskelæder (yeah right!) eller at købe et nyt spil.
Heldigvis er det ikke verdens dyreste spil :-)
Det er nemt at spille, men har alligevel en fin mængde omtanke (jeg vil ikke kalde det taktik, da man jo kører lidt hvert sit løb), og jeg kan nemt se os finde det frem jævnligt. Det fungerer rigtigt godt til 2 spillere såvel som flere, og det er en klar fordel herhjemme, hvor vi spiller en del bare os to voksne.
Trails of Tucana får en kæmpestor tommelfinger op herfra!
- Kim Larsen
