TickiT Sanseklodser anmeldelse

Alder: Anbefales fra 1 år + | Materiale: Træ/akryl | Mål på stor klods: 20 x 7,5 x 7,5 cm | Mål på lille klods: 10 x 7,5 x 7,5 cm | Mærke: TickiT

"Vi har godt nok haft mange sjove stunder i selskab med de store sanseklodser fra TickiT herhjemme. Sanseklodserne har givet os et væld af muligheder for, hvordan vi krydrer en sjov leg med læring. Vi har hele vejen igennem vores test af sanseklodserne haft en masse gode samtaler og formået at gøre god leg til god læring. Mateo er en dreng, der rigtig godt kan lide at bevæge sig, og skal han have fokus på noget længere tid af gangen, er det vigtigt, at legetøjet fanger hans interesse..."

En anmeldelse af Store Sanseklodser med farver fra TickiT

Vi har tidligere haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab og lege med et lille udvalg af TickiT’s produkter. Det var en klar success, og det banede vejen for ord som “lysleg” og “lyspanel” herhjemme. Denne gang er det en helt anden genre, som vi bevæger os over i. Vi skal nemlig lege med sanseklodser.

Vores tidligere erfaringer med produkter fra TickiT har udelukkende været positive. Vi har været overraskede over den gode kvalitet samt hvor meget læring og engagement, de har tilført deres produkter.

TickiT´s produkter bliver designet og udviklet i England i et samarbejde med pædagoger. Pædagoger er ekstremt vigtige, og de ved om nogen hvad, der inspirerer, engagerer og lærer vores allermindste.

Vi var derfor spændte på at finde ud af, hvad de Store Sanseklodser med farver kunne udfordre vores søn med.

Det praktiske om Sanseklodserne fra TickiT

De Store Sanseklodser med farver fra TickiT er anbefalet fra +12 måneder. Sanseklodserne er produceret af træ og indsatserne er af akryl.

De Store Sanseklodser med farver ankommer i en stor kasse, hvor de er pakket godt ind. Der er ikke noget overskydende plads i kassen, hvilket gør, at klodserne ligger tæt og sikkert. Hver klods er pakket ind i et beskyttende materiale, som gør dem ekstra modstandsdygtige under transport. Det er dejligt, at der er tænkt så meget over indpakningen.

I kassen er der i alt 36 sanseklodser, som er fordelt på to størrelser.

  • 12 små sanseklodser som måler 10 centimeter i længden, 7,5 centimeter i bredden og 7,5 centimeter i højden.
  • 24 store sanseklodser som måler 20 centimeter i længden, 7,5 centimeter i bredden og 7,5 centimeter i højden.

Alle sanseklodserne har indsatser i farverne: blå, gul, rød, grøn - udover farverne, er der også klodser der er helt klare og med spejl i. Sanseklodserne har alle sammen afrundede kanter.

Vores leg med sanseklodserne

Der gik ikke lang tid før, at sanseklodserne var pakket ud, og Mateo gik i gang med at undersøge dem alle sammen. Mateo kunne hurtigt konstatere, at alle klodserne havde forskellige farver, og nogle af dem havde endda spejle! Det første, som Mateo gjorde, var at tage en blå klods op i sin hænder og kigge igennem den. Pludselig blev både mor og far helt blå i hovedet, og det må man sige var sjovt! Mateo fandt hurtigt en gul sanseklods frem, og nu blev stuen helt gul! Farverne var virkelig en succes, der bragte store grin og undrende blikke. Hvordan kunne alt pludselig blive gult, blåt, grønt og rødt? Det var fascinerende og lidt mærkeligt.

Det gav os en fantastisk mulighed til at snakke om farverne imens Mateo nysgerrigt undersøgte den ene sanseklods efter den anden. Vi snakkede om, hvad de forskellige farver hed, og om vi kunne finde andre ting i stuen, der havde den samme farve som sanseklodsen, som Mateo stod med. Det var små lege, som vi brugte lang tid på, og vi nød det alle sammen.

Mateo fandt det også meget interessant at stable sanseklodserne ovenpå og ved siden af hinanden. Han fandt hurtigt ud af, at man kunne bygge mange forskellige ting - blandt andet en stor racerbane til sine biler. Mateo fik lang tid til at gå med at køre sine biler rundt på banen, der var bygget af sanseklodser, og både mor og far blev udfordret til et ræs. Sanseklodserne blev også brugt til at bygge en Zoologisk Have til Mateos dyrefigurer, hvor sanseklodserne var en del
af de forskellige habitater.

Vi havde stor glæde af at bygge med sanseklodserne. Mateo var især glad for at sætte sanseklodserne side om side og ovenpå hinanden. Alle de forskellige farver så flotte ud i kombination med hinanden og gav en virkelig flot effekt på vores forskellige konstruktioner.

Læring gennem legen med sanseklodserne

Vi har i vores leg med sanseklodserne haft en masse sjove stunder, der hurtigt har udviklet sig positivt til læring gennem legen. Vi synes, at sanseklodserne byder op til en masse interessante spørgsmål og små lege, som vi kan udfordre vores søn med. Heldigvis er vores søn en dreng, der gerne lytter interesseret til det, vi siger, og med hjælp fra de interessante sanseklodser gik der derfor ikke lang tid før, at vi begyndte små lege med læring i centrum.

Mateo er rigtig glad for at tælle, og i øjeblikket er tallene 1-10 rigtig sjove. Han nyder derfor at sidde og tælle klodserne med os, og det har resulteret i, at de både er blevet inddelt i grupper af 5 og 10 klodser rundt omkring i stuen. Vi har også udvidet horisonten en smule og talt hele vejen op til 20. Sanseklodserne er derfor ideelle at tage frem, når der skal tælles og øves tal.

De store sanseklodser byder også på et væld af forskellige farver. Her startede vi hurtigt små lege op - blandt andet med at nævne hvilken farve, som klodsen vi sad med, havde. Vi kunne også sætte to klodser, der havde vidt forskellige farver, foran hinanden. Dette resulterede i, at vi blev præsenteret for en ny farve. Det er en rigtig sjov måde at lege med farverne på og samtidig udvide Mateos forståelse for sammensætningen af farver.

Mateo kan i legen med sanseklodserne styrke sin afstand koordinering og sin udfoldelse ved at bygge egne konstruktioner med klodserne. Mateos observation styrkes ved, at han selv kan finde ud af, hvad der eksempelvis sker, hvis man stabler for mange klodser oven på hinanden.

Kvaliteten af sanseklodserne er ikke til at tage fejl af

Vi er positivt overrasket over den gode kvalitet, som alle de farverige sanseklodser har. Træet på sanseklodserne er slebet og afrundet så godt i kanterne, at de er helt fantastiske for små børnehænder at holde på. Akrylen med forskellige farver sidder godt fast inde i selve klodsen. Vi har derfor på intet tidspunkt været nervøs for, om det skulle falde ud under leg. Hvis sanseklodserne er blevet håndteret en smule mere hårdhændet end de oprindeligt er tiltænkt, er der heller ikke sket noget.

Mateo elsker at kreere og bygge med sanseklodserne. Når legen er slut, er Mateo begyndt at stable sanseklodserne til et stort tårn! Et par gange er det store tårn (til stor skuffelse for Mateo), væltet. Det er han ikke helt tilfreds med, men med store armbevægelser, går det desværre nogle gange galt. I disse situationer har vi virkelig været imponeret over sanseklodserne, da vi hverken har kunne mærke eller se på dem, at de et par gange, har haft store fald. For os er
dette et tydeligt kvalitetstegn.

Kvaliteten på alle klodserne har virkelig været med til, at legen har udviklet sig så positivt. Det er vigtigt, at der eksempelvis ikke er uligheder i sanseklodserne eller, at en flig fra træet nemt slår af. Det er en afgørende faktor at sanseklodserne kan holde til meget, da udviklingen og indlevelsen i legen bare bliver bedst med sanseklodser af fantastisk kvalitet - og det må man sige, at sanseklodserne fra TickiT er!

Flere børn om legen

Da situationen er, som den er, med corona-pandemien der hærger hele verdenen - har det ikke været muligt for Mateo at lege med sine sanseklodser sammen med sine kammerater. Vi er dog overbeviste om, at når tiden igen tillader det, bliver de et kæmpe hit herhjemme. Lige nu nyder Mateo at have os med i legen, og vi inspirerer hinanden med forskellige konstruktioner og små lege.

Efter vores mening vil de store sanseklodser fra TickiT være et friskt pust i vuggestuer og børnehaver. Efter at have leget med sanseklodserne i flere timer bringer de både glæde for leg og læring frem i Mateo. Vi kan sætte os ned og snakke om farverne i sanseklodserne, vi kan tælle sanseklodserne, vi kan styrke det motoriske i at bygge med sanseklodserne. Sanseklodserne giver os en masse muligheder herhjemme.

Vi er overbeviste om, at de muligheder, som sanseklodserne giver os, er præcis samme muligheder, som de kan give i en børnehave eller vuggestue. Her kan et konkret eksempel være, at børnene kan udfolde sig ekstremt kreativt med sanseklodserne. Børnene kan i samarbejde med hinanden få bygget flere forskellige konstruktioner med klodserne og bruge dem sammen med andet legetøj. Det kunne eksempelvis være at bygge en bil bane, som legetøjsbilerne kan ræse rundt på, eller måske et staldsystem til heste figurerne.

Vores vurdering af sanseklodserne fra TickIT

Vi har godt nok haft mange sjove stunder i selskab med de store sanseklodser fra TickiT herhjemme. Sanseklodserne har givet os et væld af muligheder for, hvordan vi krydrer en sjov leg med læring. Vi har hele vejen igennem vores test af sanseklodserne haft en masse gode samtaler og formået at gøre god leg til god læring. Mateo er en dreng, der rigtig godt kan lide at bevæge sig, og skal han have fokus på noget længere tid af gangen, er det vigtigt, at legetøjet fanger hans interesse.

Det må man sige, at sanseklodserne fra TickiT i den grad har gjort.

De store sanseklodser med farver fra TickiT er i en fantastisk kvalitet, og de har sikret rigtig gode legestunder herhjemme. Kreativiteten og indlevelsen i legen med sanseklodserne er imponerende, og mulighederne for udfoldelsen af legen med sanseklodserne er rigtig stor.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af TickiT Lyspanel og tilbehør

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjTickit

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen