TickiT LED lyspanel anmeldelse

Alder: Anbefalet fra 24 mdr | LED Levetid: Cirka 50.000 timer | Måler: 650 x 477 x 10 mm | Oplyst område: 585 x 410 mm | Størrelse: A2

"Jeg har en meget positiv mening om LED lyspanelet fra TickiT, det styrker koncentrationen hos børnene, som hurtigt bliver interesseret og fordyber sig i legen. Det at panelet kan købes i forskellige størrelser og former, er klart et plus, på den måde er der mulighed for at købe et mindre panel til det private hjem eller et stort til en institution. Man kan gøre som man ønsker og med de mange forskellige muligheder for tilkøb, så vil legen aldrig blive kedelig. Slip fantasien løs og lad børnene bruge deres kreativitet. LED lyspanelet fra TickiT får de varmeste anbefalinger med herfra..."

En anmeldelse af TickiT LED lyspanel

TickiT er producenten bag de spændende og lærerige LED lyspaneler.

Lyspanelerne kan købes som firkantet i to forskellige størrelser og som cirkler i to forskellige størrelser.

Vi har undersøgt et firkantet lyspanel.

  • Størrelse: A2
  • Måler: 650 x 477 x 10 mm.
  • Oplyst område: 585 x 410 mm.
  • Vægt: 3 kg.
  • LED Levetid: Cirka 50.000 timer
  • Alder: Anbefales fra børnene er omkring 2 år.

Selve lyspanelet

LED pladen ankom i en stor kasse og der er ingen samlearbejde.

Der medfølger selvfølgelig ledning, så pladen kan sættes til strøm.

Pladen skal hele tiden være sluttet til strøm, for at få lys deri og oppe i det ene hjørne sidder der en knap, hvor panelet kan tændes.

Udover at tænde for lyset, så kan man trykke på knappen flere gange for at justere styrken på lyset. Der er nemlig tre forskellige lysstyrker, på den måde kan lyset justeres, alt efter hvordan pladen skal bruges og hvem der skal bruge den.

Der medfølger intet tilbehør, men der er masser af sjove og kreative muligheder for at tilkøbe forskellige ting, som gør legen mere interessant.

Vi har bl.a. brugt følgende tilbehør:

Farvede tal. Varenr. 60472421. Dette sæt består af tallene fra 0 til 9, dog er der ekstra af nogle af tallene.

De forskellige tal er tynde og lavet af farvet transparent akryl, hvilket gør at tallene er velegnet til leg på LED lyspaneler, da lyset skinner flot igennem de farverige tal.

Alt efter barnets alder og udviklingsniveau, så kan tallene anvendes på flere måder.

Man kan bl.a. træne talrækken, lære barnet at vende tallene rigtigt så de ikke er spejlvendt og selvfølgelig snakke om farverne på tallene.

Man kan også lave opgaver hvor barnet skal tælle hvor mange klodser der ligger på pladen og så finde det rigtige tal og ligge ved siden af klodserne.

Selvom tallene er oplagte til at bruge på det smarte LED panel fra TickiT, så kan de også bruges til andre ting, barnet kan bl.a. ligge et tal ovenpå et stykke papir og tegne rundt om tallet. Hvert tal har et lille hul oppe i toppen, så man kan sætte en snor igennem og hænge tallene op på væggen eller man kan hænge dem op foran vinduet og se hvor fint det ser ud, når solens stråler skinner igennem dem.

Vi har også tilkøbt et sæt med små geometriske klodser i forskellige former og farver. Varenr. 60473075. Dette sæt indeholder 36 klodser lavet af transparent plast, i seks forskellige farver, rød, grøn, blå, lilla, gul og orange.

Klodserne er i 11 forskellige former, så der er et utal af muligheder for at inddrage læring som en del af legen.

Lyset fra LED panelet går flot igennem de transparente klodser også hvis man stabler klodserne ovenpå hinanden.

Med dette sæt vil det være oplagt at lære barnet om de forskellige former og med lyset fra panelet vil denne træning nu blive ekstra sjov og spændende.

Da sættet indeholder 36 dele, så kan det nemt kombineres med tallene som jeg har introduceret ovenover, de forskellige former kan nemlig deles op, så barnet kan tælle hver form og sætte det korrekte tal ved siden af.

De mange forskellige former er med til at fange børnenes interesse og nysgerrighed. De vil hurtigt blive interesseret og bruge deres fantasi og kreativitet til, at bygge eller stable klodserne på LED panelet og blive fanget af lysets flotte farver. Når man bygger og stabler klodser, både på panelet eller på bordet, så vil barnet styrke og stimulere sin finmotorik, hånd-øje-koordination, form- og farvegenkendelse og koncentration.

Masser af kreativ leg

Udover at tilkøbe ting til panelet, så kan man også kigge lidt rundt i hjemmet eller institutionen efter ting man kan bruge. Der er nemlig masser er muligheder, man må gerne tænke lidt ud af boksen og se muligheder frem for begrænsninger.

Vi har bl.a. fundet vores Magna-Tiles frem og bygget med dem på LED panelet, lyset fra panelet skinner flot igennem de transparente brikker og byggeriet vil nu lyse rummet op. Pludselig bliver byggeriet helt anderledes og mere spændende, nu hvor byggeriet kan foregå i mørket, ovenpå LED pladen.

Det fanger med det samme børnenes interesse og heldigvis er LED panelet stort nok til, at flere børn kan stå sammen og lege.

Det at lade flere børn lege sammen, er altid rigtig godt for børns udvikling, de vil på den måde udvikle deres sociale kompetencer og empati.

Lyset fra det store lyspanel fra TickiT er et behageligt lys, som ikke er skarpt for øjnene. Når barnet/børnene sidder ved panelet og leger, vil mange børn føle at de bliver afslappet og at de fordyber sig mere i legen eller opgaven.

Det motiverer barnet til at lære og udvikle sig og vi ved jo alle sammen godt, at børn lærer bedst igennem leg.

En anden måde vi har brugt LED panelet på, er at blive bedre til at tegne.

Da jeg var barn, øvede jeg mig i at tegne ved at lægge et stykke papir hen over en anden tegning og på den måde kunne jeg tegne efter. Nogle gange var det dog svært at se det hele igennem papiret.

Denne måde er nu blevet meget nemmere, for hvis man gør det på lyspanelet, så er det langt nemmere at se stregerne igennem papiret og barnet kan på den måde bedre tegne efter.

Hvis I har været en tur i skoven og fundet en masse blade, så kan I f.eks. fordele bladene ud på lyspanelet og lægge et stykke papir hen over det blad I gerne vil tegne. Når I tænder lyset i panelet, vil bladet ses tydeligt igennem papiret og det er derfor nemt at tegne bladet.

Hvis I har andre transparente ting, kan I også prøve at sætte det på lyspanelet og se resultatet.

Det kan måske være perler i forskellige farver, som barnet kan skubbe/trille rundt på pladen og derved se de mange flotte farver og mønstre.

Vores vurdering

Jeg har en meget positiv mening om LED lyspanelet fra TickiT, det styrker koncentrationen hos børnene, som hurtigt bliver interesseret og fordyber sig i legen.

Det at panelet kan købes i forskellige størrelser og former, er klart et plus, på den måde er der mulighed for at købe et mindre panel til det private hjem eller et stort til en institution. Man kan gøre som man ønsker og med de mange forskellige muligheder for tilkøb, så vil legen aldrig blive kedelig.

Slip fantasien løs og lad børnene bruge deres kreativitet.

LED lyspanelet fra TickiT får de varmeste anbefalinger med herfra.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af TickiT Sanseklodser

Læs også anmeldelsen af TickiT LED Lyspanel

Læs også anmeldelsen af TickiT Sansespejle

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjTickit

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris719,96 kr Normalpris799,95 kr
På lager
Se varen