TeamsterZ - Legetøjsbiler anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Metal og plast (die cast) | Farver: Asssorterede farver og modeller | Mærke: TeamsterZ

"Muligheden for, at skabe en kreativ og fantasifyldt leg med disse legetøjs køretøjer er enorm, der er kan leges på utrolig mange måder og ydermere har de en perfekt størrelse og vægt til, at bygge en parkeringskælder af f.eks. LEGO eller Plus Plus. Det, at lege med køretøjer, går vidst aldrig af mode og med kvaliteten af TeamsterZ køretøjer, er det meget sandsynligt, at køretøjerne kan gemmes til Carl eller hans søstre en dag får børn, vi kan jo selv huske de forskellige biler, som vi arvede fra vores forældre. Køretøjerne er et fantastisk stykke legetøj, som barnet sagtens kan lege alene med eller lege sammen med andre..."

En anmeldelse af TeamsterZ legetøjsbiler

Carl på 6 år elsker alt med fart og især fart over feltet. Han er en dreng, som interesserer sig meget for biler, redningskøretøjer og ikke mindst har han julelys i øjnene, når han ser eller hører motorcykler køre forbi på vejen.

Så da han havde muligheden for, at udvælge legetøjs køretøjer fra TeamsterZ, var det, det sejeste i hele verden.

Samtidig var Carl meget interesseret i præcis mærket TeamsterZ, da køretøjerne derfra er utrolig realistiske i farverne og især de enkelte køretøjers detaljer. Hvilket gør, at Carl meget nemt kan relatere legen til den virkelige verden.

Hvad er sejere end en bred vifte af udvalgte køretøjer og udrykningskøretøjer, som kan dække en bred aldersgruppe, så det har på ingen måde afholdt Carl for, at invitere sin storesøster på 11 år med i nogle af legene, dog anbefaler TeamsterZ, at barnet er minimum 3 år. Køretøjerne er produceret i metal og plastik, som er yderst solid og hårdfør.

TeamsterZ er et firma, som lægger stor vægt på, at prisen skal være skarp, men derimod skal kvaliteten være helt i top. Det skal være detalje orienteret, så det er endnu sjovere for børnene, at lege med deres produkter.

Køretøjernes emner

For Carl er det dagligdag, at se brandbiler køre forbi hjemme hos os, da vi bor 4 huse fra byens brandstation og derved oplever han ofte, at ambulancerne rykker ud sammen med brandbilerne. Så da han pakkede den store af brandbilerne ud, var han ellevild, for lyden er nøjagtig, som dem der kører forbi herhjemme med udrykning.

Han brugte i flere lege den store af brandbilerne, som den der kørte med mest vand, hvorefter de lidt mindre udrykningskøretøjer kørte afsted sammen med den og hvad var vigtigere end, at politikranen kunne hive den fastkørte ambulance op af det vi på Lolland kalder plutte (resten af Danmark kalder det mudder).

Carls farmor og farfar har en hvid motorbåd, som hedder Ramboline og minder meget om den fra TeamsterZ. Carl sejler hvert år med på Ramboline og er også med, når deres båd hejses op på land med kran og ligeledes står han altid klar, når den sættes i vandet igen.

Så vi nåede selvfølgelig kun lige, at pakke lastbilen med motorbåden ud af pakken, inden han havde sat motorbåden i en dyb tallerken med vand. Da der ikke står noget omkring, om båden kan tåle vand, så kan vi ikke anbefale eller fraråde om det, men vi kan i hvert fald konstatere, at den efter adskillige ture frem og tilbage i vand, ikke fejler noget.

Hverken rust eller skader. Carl har leget mange timer med, at lastbilen har bakket hen til havnen og politiets kran har hejst den op på lastbilen og retur igen.

Helikopterne har flere gange fløjet rundt og lokaliseret, hvis der var mennesker, der var faret vild eller som han flere gange har set i et program om fartbøller, er fundet af helikoptere.

Derudover har de store helikoptere adskillige gange fløjet rundt og filmet i Spanien, når der har været cykelløb og endnu sejere har lastbilen afleveret en racerbil til løb, hvorefter den lille helikopter er sendt i luften og hjulpet, når der skulle filmes ned i de smalle gader, som ofte er bygget af LEGO eller lignende.

For Carl har det helt sikkert været en stor fordel, at nogle af køretøjer har lyd, da det har givet en større indlevelse og dimension i legene, hvilket har fastholdt i legene i endnu længere tid.

Motorcyklen er klart favoritten ved Carl i hans lege, den har været forvandlet til politimotorcykel der har reddet mennesker fra vildtsluppen dinosaurusser, men lige så mange gange har den ageret racercykel i ørkenen, hvor legen har bredt sig til store dele af huset. Ifølge Carl består ørkenen af et kæmpe område og derfor har den såkaldte ørkenracer suset rundt og fantasien har ingen ende ville tage.

Fri fantasi og rig læring

Muligheden for, at skabe en kreativ og fantasifyldt leg med disse legetøjs køretøjer er enorm, der er kan leges på utrolig mange måder og ydermere har de en perfekt størrelse og vægt til, at bygge en parkeringskælder af f.eks. LEGO eller Plus Plus. Det, at lege med køretøjer, går vidst aldrig af mode og med kvaliteten af TeamsterZ køretøjer, er det meget sandsynligt, at køretøjerne kan gemmes til Carl eller hans søstre en dag får børn, vi kan jo selv huske de forskellige biler, som vi arvede fra vores forældre.

Køretøjerne er et fantastisk stykke legetøj, som barnet sagtens kan lege alene med eller lege sammen med andre.

Idet, at køretøjerne fra TeamsterZ er så virkelige i detaljer og farver gør det nemmere, at skabe læring for børn. Specielt en dreng som Carl, der er nysgerrig på verden og samtidig i en alder, hvor det er vigtigt, at udvikle ordforrådet og forståelse for virkelighed er det nærlæggende, at tale om de forskellige køretøjers funktioner i f.eks. Danmark.

En snak om, hvorfor det er vigtigt, at vi har lastbiler på motorvejene, der transporterer vores mælk til dagligvarebutikkerne, hvorfor vi har lægehelikopter og hvorfor det er vigtigt, at vi har brandstationer og brandbiler, som kan redde mennesker og bygninger, hvis der opstår brand.

Grundlæggende giver det stor læring for barnets virkelighedsforståelse, at snakke om de forskellige jobs der redder liv. Hvad endnu bedre er, så kan køretøjerne fra TeamsterZ være et afstressende legeunivers, hvor barnet kan lege i et legemiljø, der passer til barnets behovet nu og her.

For Carl er skoledagen fyldt med mange indtryk og højt støjniveau og han har ofte brug for, at trække sig til værelset, når han kommer hjem. Her har han flere gange lagt sig på gulvet og i rolig leg leget med de forskellige køretøjer fra TeamsterZ. Ofte har han sat køretøjerne frem og efter, at have slappet af, har han forladt leget og er senere kommet tilbage og har bygget legen op til mere vildt legemiljø, så han har selv flere gange justeret legen efter humør og fantasi.

Social leg for både piger og drenge

I gamle dage hed det, at det ”kun” var drenge, der legede med biler og køretøjer. I dag kan der findes lige så mange køretøjer på pigeværelset, som på drengenes værelse. Køretøjerne er på ingen måde kønsbestemt og det kan være et godt legetøj til fælleslege, parallelege og rollelege mellem drengene og pigerne. Carl har en god veninde i sin klasse, som han flere gange har haft hjemme og lege. De faldt hurtigt over kassen med de mange køretøjer fra TeamsterZ og med et, var værelset en stor park fyldt med helikoptere, lastbiler og udrykningskøretøjer.

En anden ting, som er forskningsbaseret er, at piger og drenge for det meste starter lege forskellige. Piger har en ofte tendens til, at forklare, fordele og forhandle i en rolleleg, hvorimod drenge oftest ”bare” starter legen og tilpasser undervejs, så det, at have køretøjerne som et ”fælles tredje” giver dem mulighed for, at tilpasse sig, lære at respektere og samtidig acceptere de sociale spilleregler i en social leg.

Vores vurdering og især Carls anbefaling

Først og fremmest skal TeamsterZ have stor ros for solidt, holdbart og realistisk legetøj, farverne og detaljerne matcher absolut virkeligheden. Lastbilernes mange kilometers køretur op igennem Danmark, helikopternes utrolig mange flyvninger med lyde og deres til tider hårde landinger. Motorcyklen, der både har været i Sahara og igennem de spanske gader. Der er ikke det, som legetøjet fra TeamsterZ ikke kan holde til.

Carl har brugt så enormt meget tid på forskellige lege med køretøjerne og han har flere gange inddraget andet legetøj, da køretøjerne har en perfekt størrelse til både, at bygge parkeringshuse af konstruktionslegetøj og også lave landingsbaner. Både Carls venner og ham selv har virkelig stor fornøjelse af TeamsterZ køretøjer og det er absolut ikke det sidste vi skal have herhjemme, fra dem af.

Vi er heller ikke i tvivl om, at de er det første der pakkes i legetasken, næste gang vi kører fra Lolland til Nordjylland eller når vi flyver til Spanien, de er perfekte i størrelse og kan snildt tages frem som underholdning under f.eks. transport.

Vi eller især Carl kan bestemt anbefale alle køretøjerne fra TeamsterZ.

- Mia Steffensen

Læs også anmeldelsen af Teamsterz legetøjsbilerne på 10 cm

Læs også anmeldelsen af Legetøjsbiler fra Teamsterz

Læs også anmeldelsen af trafiklegetæppe og biler fra TeamsterZ

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjTeamsterz

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen