Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: Metal og plast (die cast) | Mål: L:10 x B:4,5 X H:3,5 cm | Mærke: TeamsterZ | Model: Street Kingz
"Når vi sammen leger med de flotte og detaljeret biler, så lever vi os ind i rollelegene, det kan være at en bank er blevet røvet og der er brug for at politibilen kommer hurtigt frem og fanger bankrøverne. Det kan også være en helt stille og rolig leg, hvor bilerne blot skal køre korrekt på vejen og parkere udenfor supermarkedet. Det gode ved rollelege er, at de nemt og hurtigt kan ændre sig, men ligegyldigt hvad legen omhandler, så er det lærerigt for børnene..."
En anmeldelse af Teamsterz legetøjsbilerne på 10 cm.
Har du et barn, som har fået stor interesse for at lege med biler, især de seje og hurtige biler? Så vil en kasse med Teamsterz "vejens konge" biler, blive et kæmpe hit hjemme hos dig!
Dette store sæt hedder Street Kingz og indeholder 12 forskellige seje biler på ca. 10 cm i længden.
Sættet henvender sig mest til børn fra 3 år, da disse luksusbiler er små metalbiler, som måler 10 cm i længden. Bilernes døre kan ikke åbnes, men for os er det også ligegyldigt, da bilerne konstant er i fart og derfor alligevel ikke har grund til at have dørene åbne.
Teamsterz legetøjsbiler er produceret i metal, som fremstilles i støbeforme, hvor selve legetøjsbilens krop bliver støbt. Herefter bliver bilerne malet med flotte realistiske detaljer og får påsat gummihjul, så bilerne kan suse afsted i fuld fart hen over gulvet, med de fartglade børn lige i hælene.
Denne produktionsmetode medvirker heldigvis til yderst solidt legetøj, som kan holde til timevis af sjov leg, også selvom bilerne rammer noget, når de kører afsted med høj fart.
Min yngste søn Villads er virkelig godt underholdt, når han skubber bilerne afsted og spurter i fuld fart efter for at forsøge at stoppe bilerne, inden de kører ind i noget.
3 - 2 - 1 - GO!!!!!! Legetøjsbilerne drøner afsted
Luksusbilerne fra Teamsterz er meget populære blandt de mange børn, der elsker fart, action og rollelege med legetøjsbiler. Biler er ikke kun for drenge, pigerne er også velkommen i legen.
Med et sæt med 12 forskellige Teamsterz biler, har vi gode muligheder for, at iscenesætte forskellige scenarier og spændende lege.
Villads har eksempelvis leget med bilerne på sit bilbanetæppe, hvor bilerne har købt rundt på vejene og over broerne.
Bilerne har også skabt glæde i mange andre lege. Med de seje og robuste biler har vi nemlig mulighed for, at skabe mange nye verdner i legen.
Vi har haft en fest med, at lege at racerbilerne skulle køre et vildt race og bilerne har derfor kørt i fuld fart, gennem hele huset.
Når vi sammen leger med de flotte og detaljeret biler, så lever vi os ind i rollelegene, det kan være at en bank er blevet røvet og der er brug for at politibilen kommer hurtigt frem og fanger bankrøverne. Det kan også være en helt stille og rolig leg, hvor bilerne blot skal køre korrekt på vejen og parkere udenfor supermarkedet. Det gode ved rollelege er, at de nemt og hurtigt kan ændre sig, men ligegyldigt hvad legen omhandler, så er det lærerigt for børnene.
Det betyder ikke så meget, om Villads leger rollelege alene eller sammen med andre børn, begge dele er med til at lære ham, at leve sig ind i legen og kommunikere sine tanker og følelser.
Det at kunne kommunikere og udtrykke sig er utrolig vigtigt for alle børn at lære, så de bedre kan udtrykke sig, men dermed også forstå og føle empati for andre. Det er noget de får stor glæde af igennem hele livet.
Bilerne kan uden problemer kombineres i lege med andet legetøj, vi har eksempelvis bygget ramper til de seje biler ud af Plus-Plus brikker, på den måde kunne bilerne få ekstra meget fart på, når de kørte ned af rampen.
Vi har også været lidt kreative, og sat nogle Plus-Plus brikker sammen som kegler og så skulle Villads se, hvor mange kegler han kunne vælte ved at skubbe bilerne afsted hen imod dem.
Det var sjovt og Villads synes, det var en fed ide. Der blev klappet og givet high five, hver gang bilerne væltede Plus-Plus brikkerne.
Herhjemme kan vi godt lide, at tænke lidt ud af boksen, så legen aldrig bliver kedelig. Jeg kan også godt lide at vise Villads, hvordan legetøj sagtens kan kombineres. Der er ingen manual til en god leg, det handler udelukkende om fantasi og kreativitet.
Derfor er det også vigtigt for mig, at Villads får lov til at undersøge og eksperimentere med de mange legemuligheder. Han lærer og gør sig erfaringer på den måde, og som alle godt ved, så er leg den bedste vej til læring.
Når Villads leger med metalbilerne, så ses det tydeligt, at den største inspirationskilde er det han ser ude i den virkelige verden. Han kopierer ting, som han har set i vuggestuen og på vores gåture.
Lige netop derfor er det bedste legetøj til rollelege, produkter der efterligner ting fra hverdagen. - eksempelvis biler og bilgarager.
Herhjemme faldt metalbilerne straks i Villads’ smag og jeg kunne med det samme se, hvordan han hurtigt fandt på en masse sjove lege. Når Villads leger med biler, så er det ikke kun evnen til at lege rollelege og kommunikationen, som bliver styrket. I legen vil Villads også styrke sin hånd-øje-koordination og de motoriske færdigheder.
Selvom vores sæt fra Teamsterz er luksusbilerne på 10 cm. så har bilerne en rigtig god størrelse. Villads kan nemt tage et par stykker med sig når vi tager på tur eller på familiebesøg. På den måde, har han noget genkendeligt legetøj med og endda med en høj legeværdi, hvilket resulterer i, at han er godt underholdt i længere tid ad gangen.
Bilernes størrelse er perfekt til de mindre børn, de ligger godt i hænderne og holder til lidt mere end de mindre biler ofte gør.
Høj legeværdi, realistiske detaljer og en god pris!
Efter at have set, hvor høj legeværdi, der er i et sæt som dette med de mange forskellige køretøjer, så er jeg positivt overrasket.
Bilerne er i et luksusdesign og i høj kvalitet. De flotte detaljer gør også, at bilerne er flotte at have til at stå til pynt på en hylde, hvis barnet endnu er lidt for lille til at lege med bilerne.
Men når først bilerne har været en del af legen, så kommer de ikke op på hylden igen, de vil straks blive så populære, at de lige så godt kan få en fast parkeringsplads i et parkeringshus eller på et bilbanetæppe på gulvet.
Selvom bilernes kvalitet og legeværdi er høj, så er prisen ikke. Dette er blot endnu et stort plus, så alle kan være med.
Teamsterz har et sjovt racerspil på deres hjemmeside, som børnene gratis kan nyde godt af.
Spil med her: www.teamsterz.com/city-racer-game/
Er du på jagt efter en gave til et barn på 3 år eller derover, så vil et sæt med Teamsterz flotte og seje biler være en sikker vinder, da de hurtige biler i metal aldrig går af mode og derfor vil legen hele tiden kunne fortsætte og udvikle sig.
- Carina Lund
Læs også anmeldelsen af Plus-Plus brikker
Læs også anmeldelsen af Magna-Tiles Byggeplads med kraner
Læs også anmeldelsen af TeamsterZ legetøjsbiler på 7 cm.