Takenoko spilanmeldelse

Alder: Anbefales Fra 8 år | Spilletid: Ca. 45 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere

"Takenoko er et smukt spil, der passer både til voksne og børn.
Takenoko er beregnet for børn fra 8 år, men det er ikke kun en børnespil. Voksne får en lige så sjov og uforudsigelig spiloplevelse ud af det. Og så er det usædvanligt flot spil, som er godt designet hele vejen igennem..."

Charmerende taktikspil for hele familien

Den pertentlige gartner gør alt for at holde sin flotte japanske i skønneste orden. Men hans hårde arbejde bliver hele tiden forpurret af en forslugen panda, der æder alt på sin vej.

Det er handlingen i det hyggelige familiespil Takenoko.

Spillet har vundet en lang række priser for sin enkle og fængende spiloplevelse. Og så er det både flot og charmerende i udførelsen.

Smukt og veldesignet

I bund og grund er Takenoko en taktikspil, hvor det gælder om at snøre sin modstander med smarte manøvrer. Dem er der mange af. Men det utroligt flotte design gør Takenoko til en større oplevelse. Det hele er farverigt og flot illustreret. Gartneren og pandaen er med som to fine figurer. Og så er det hele indledt af en kort tegneserie, der sætter scenen for spillet.

En anden vigtig detalje er, at æsken er indrettet, så man nemt kan pakke alt sammen i separate rum. Ud over, at det er tilfredsstillende for mit indre ordensmenneske, betyder det også, at det er nemmere at komme i gang næste gang man spiller. Der er få ting, der er mere kedelige, end spilde tid på at sidde og sortere brikker, inden man kan komme i gang med at spille.

Alle styrer hvad de vil

Når man ser spillet første gang, er det oplagt at tro, at den ene spiller er pandaen, og den anden spiller er gartneren. Men faktisk kan alle spillere rykke både pandaen og gartneren og score point med dem begge.

Kort fortalt går Takenoko ud på at udføre opgaver, som du får på opgavekort. Den første spiller, der løser otte opgaver, vinder spillet.

Der er tre forskellige slags opgaver. Gartneropgaver, der gælder om at få bambus i bestemte farver til at gro. Pandaopgaver, der går ud på at spise bestemte farver bambus. Og jordlodsopgaver, der går ud på at sætte jordlodderne sammen i særlige mønstre

Men hvordan løser man så opgaverne?

Spillet går både ud på at anlægge haven, plante bambus med gartneren og spise det med pandaen for at løse opgaver. Men du vælger altså helt selv, hvad du går efter.

I starter med kun et enkelt jordlod, som er det smukke tempel i søen midt i haven. For at kunne plante bambus bygger du først jordlodder. Så skal du sørge for, at de har vand ved at bygge vandingskanaler. Og så er du klar til at plante.

Hver runde starter med, at du slår med vejrterningen. Alt efter, hvordan vejret er, får du en særlig fordel i den runde. Hvis det for eksempel er regnvejr, vokser bambussen hurtigere i din tur. Det vil sige, at du må placere et stykke bambus, hvor du vil.

Tænk nøje over hvert træk

I hver tur kan du gøre to ting. Der i alt fem handlinger, du kan vælge imellem. Du kan enten rykke gartneren, rykke pandaen, lægge et nyt jordlod, grave en vandingskanal eller trække en ny opgave. Men fordi du ikke kan gøre alt i den samme tur, skal du tænke dig godt om for at vælge de handlinger, du får mest ud af.

Hver gang du rykker gartneren, planter han et stykke bambus på det felt, hvor han stopper. Hvis der er andre felter ved siden af i samme farve, som det felt, gartneren står på, planter han også bambus der. Gartneropgaverne går som regel ud på at bygge bambus op i en bestemt højde, så når du kun kan plante en bid af gangen tager det et stykke tid at blive færdig.

Når du rykker pandaen, spiser den et stykke bambus på det felt, du vælger at flytte den til. Her gælder det om at finde bambusstykker i de farver, der står på dit opgavekort. Men bambussen skal først plantes, før du kan spise det, og det kan også være svært at lykkes med.

Sådan er det med alle opgaver i Takenoko. Det er aldrig helt nemt, og fordi I alle sammen rykker rundt med de samme brikker, er det svært at lægge langsigtede planer.

Kontrolleret kaos

Det sjove aspekt i Takenoko er, at du hele tiden er nødt til at lægge nye planer. Bedst som du tror, at du er ved at løse en opgave, bliver plan forpurret af en medspiller, der rykker den brik, du gerne ville flytte på i din tur. Det gør spillet uforudsigeligt og sjovt.

I kan ikke se hinandens opgavekort, men nogle får man en fornemmelse for, hvad modstanderen prøver at lykkes med. Og så gælder det bare om at stikke en kæp i hjulet, så han ikke får løst sin opgave.

Takenoko er beregnet for børn fra 8 år, men det er ikke kun en børnespil. Voksne får en lige så sjov og uforudsigelig spiloplevelse ud af det. Og så er det usædvanligt flot spil, som er godt designet hele vejen igennem.

God spillelyst.

- Søren Vinggaard Hellerung

Anmeldelse af spilAsmodeeCategory_anmeldelse af spil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen