Stone Age spilanmeldelse
Spillet er desværre udgået af Legebyen.dk's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende brætspil på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: Ca. 60 - 90 min. | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Producent: Spilbræt.dk

"Der findes et hav at de såkaldte worker placement spil, hvor du vælger, hvad din arbejdere skal gøre. Stone Age er i den rimelig enkle ende af den kategori, så det er et godt sted at starte, før I kaster jer ud i de mere indviklede af slagsen. Jeg sender en stor anbefaling efter Stone Age, fordi det er hyggeligt, underholdende og udfordrende..."

En spilanmeldelse af Stone Age

Stone Age er en underholdende og populær klassiker inden for de såkaldte worker placement spil, hvor du vælger, hvad din arbejdere skal gøre. Det er rimelig enkelt, så det er et godt sted at starte for unge eller uerfarne brætspillere. Et fremragende strategispil for voksne og større børn.

Livet er ikke let i stenalderen. Hver dag er en kamp for overlevelse, og det kræver hårdt slid at udvikle sin stamme og skabe gode levevilkår for alle.

I Stone Age får du lov at prøve kræfter med stenalderens strabadser. Du er høvding i en stenalderstamme. Det er dig, der bestemmer, hvad stammens mænd og kvinder skal bruge deres dyrebare arbejdskraft på. Skal de samle mad for at overleve? Skal de fælde træer til at bygge nye hytter? Eller skal de forsøge at få fat i dyrebare metaller?

Dine beslutninger afgør, om I udvikler jeres stamme og skaber bedre levevilkår, eller om I må gå sultne i seng og tabe terræn i kampen for overlevelse.

Kom godt i gang

Inden I går i gang, får I hver især jeres eget spillebræt, hvor I opbevarer ressourcer og de små figurer, der udgør jeres arbejdere.

Midt på på bordet lægger I det store spillebræt. Og oven på det lægger I mad og ressourcer som træ og ler. Til sidst blander I kort og byggebrikker og lægger dem klar. Og så er I klar til at gå i gang.

Stone Age har mange forskellige elementer i æsken, men det er ret hurtigt at få på bordet, og det er vigtigt, for man får sjældent spillet brætspil, der tager alt for lang tid at gøre klar. Så med andre ord skal man ikke lade sig skræmme af, at der ser ud til at være mange ting at holde styr på.

Vælg hvad du vil gøre

Selve spillet går som sagt ud på at få din stamme til at stortrives. I hver runde vælger du, hvad dine arbejdere skal bruge deres tid på. Og der er mange muligheder. De kan gå ud naturen for at finde bær, svampe og andet spiseligt til forrådet. De kan blive i landsbyen og lave værktøj eller opdyrke jorden. Og så kan de drage ud for at finde træ, ler, sten eller guld.

Problemet er bare, at du kun har et begrænset antal arbejdere at gøre godt med. Fra starten har du kun seks styk, som du kan fordele på de forskellige opgaver. Derfor er du nødt til at overveje nøje, hvad du gør.

Maden er altid vigtig, for i slutningen af hver runde skal du brødføde hele din stamme, og hvis der ikke er mad nok, giver det sult og minuspoint.

Men for at udvikle din stamme skal du bygge nye bygninger, og det kræver ressourcer.

Send arbejdere afsted og slå med terninger

Du vælger selv, hvor mange der skal sendes afsted på hver opgave, og her kommer den svære balancegang. Hver arbejder giver nemlig en enkelt terning, som du skal slå med, når det er tid til at udføre opgaven.

Hvis du for eksempel sender to arbejdere afsted for at samle mad, får du to terninger. Resultatet af de to terninger skal du dividere med 2. Så hvis slår otte tilsammen, samler dine to arbejdere fire mad.

Nogle ressourcer sværere at få fat i. For eksempel skal man dividere sit terningkast med 6, hvis man samler guld, og så skal der pludselig flere arbejdere til for at få et godt udbytte.

Det lyder måske lidt kringlet, men det giver fin mening, når I lige har forstået konceptet. Og det er sjovt og spændende, at man aldrig kan være helt sikker på, hvad der kommer ud af beslutningerne. Nogle gange er man nødt til at satse, og så er det fedt, når satsningen lykkes.

Byg din stamme og bliv den bedste

Alle de ressourcer, du samler skal selvfølgelig bruges til noget. I hver runde får du mulighed for at investere i nye bygninger til din stamme. De giver vigtige sejrspoint i slutningen af spillet. Du kan også bruge dine ressourcer på kort, der giver forskellige fordele og nye muligheder for at score point.

Der er faktisk mange forskellige måder at få point og mange forskellige måder at vinde. Derfor er Stone Age et spil, der lokker til at blive spillet igen og igen. For hvis man nu lige spiller på den der måde, så kan man måske få endnu flere point.

En varm anbefaling

Som sagt er spillet for voksne og større børn. Anbefalingen er, at børnene skal være cirka 10 år, for det kræver et vist overblik og en evne til at planlægge, hvis man skal blive god til spillet.

Der findes et hav at de såkaldte worker placement spil, hvor du vælger, hvad din arbejdere skal gøre. Stone Age er i den rimelig enkle ende af den kategori, så det er et godt sted at starte, før I kaster jer ud i de mere indviklede af slagsen.

Jeg sender en stor anbefaling efter Stone Age, fordi det er hyggeligt, underholdende og udfordrende.

God spillelyst.

- Søren Vinggaard Hellerung

Læs også spilanmeldelsen af Agricola strategispillet

Læs også spilanmeldelsen af Alhambra strategispillet

Læs også spilanmeldelsen af 7 Wonders strategispillet

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilSpilbræt

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen