Squigz Deluxe Sugekopsæt anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: 100% BPA-fri fødevaregodkendt silikone | Antal: 50 stk i dåse

"Der er simpelthen et hav af sjove muligheder. Hver gang sugekopperne trækkes fra hinanden eller trækkes af den genstand de sidder på, høres en “pop” lyd, lidt ligesom når man springer bobleplast. En sjov, behagelig og rolig lyd..."

Squigz sugekopper fra Fat Brain Toys

Vi er en nysgerrig og kreativ familie, der består af Mor Carina på 32 år, storebror Marcus på 15 år og lillebror Villads på 9 måneder. Vi har i denne anmeldelse været så heldige, at få lov til at se nærmere på Squigz Deluxe sugekopsættet fra Fat Brain Toys.

Først lidt baggrunds information om Fat Brain Toys.

Fat Brain Toys er en amerikansk producent og forhandler af pædagogisk legetøj i flotte farver med mange forskellige funktioner. Virksomheden blev grundlagt af ægteparret, Mark og Karen Carson, fra kælderen i deres hjem i 2002.

Deres uovertrufne udvalg af kvalitetslegetøj er kun en af ​​mange grunde, der gør Fat Brain Toys unikt og interessant.

Hos Fat Brain Toys, er de altid ærlige, også når det gælder legetøj til specielle behov. Deres vigtigste mål er at give kvalitetsanbefalinger, man kan stole på. De anerkender også, at de ikke er specialister i specielle behov.

Alle deres erfaringer med specielle behov og legetøj hertil er udelukkende baseret på feedback fra kunder, igennem rigtig mange år.

Nysgerrig, kreativ og interesseret i at lære

Vores familie har testet Squigz Deluxe sugekopsæt med 50 stk. eller rettere, Marcus har testet det. Marcus har en autisme diagnose, men han er meget nysgerrig, kreativ og interesseret i at lære og udvikle sig.

Han kan bl.a. godt lide at bygge og samle ting og med disse sugekopper kan han få en ny og anderledes udfordring.

Da vi modtog sættet, ankom det i en fin plastikbeholder, som var formet som en stor sugekop.

Først delte vi sættet op i farver og talte hvor mange der var af hver farve. Vi prøvede også at bygge noget ud af hver sin farve, med de farver, som der er mange af.

Sugekopperne er nemme at bygge med, men når man har bygget noget, så kan man ikke flytte det, uden at de løsner sig fra hinanden.

Marcus var nysgerrig på at finde ud af, hvor mange ting, sugekopperne kunne sidde fast på, så der blev bygget fra gulvet, videre op til fryseren og videre derfra og over på køkkenlågen.

De sidder rigtig godt fast på de glatte overflader og derfor vil de også være rigtig gode som legetøj i badet, til de mindre børn.

Hvis man har et badekar, så kan det mindre barn bygge en bro af sugekopperne, hen over badekarret.

Marcus har også prøvet at bygge en stor konstruktion i sin vindueskarm, hvor sugekopperne både sad fast på vindueskarmen og på vinduet.

Sugekopperne sidder også utrolig godt fast på vinduer, så hvis I har et mindre barn som ikke gider sidde stille når I kører i bil, så kan I prøve at bygge en lille figur på vinduet i bilen, som det lille barn kan kigge på imens I kører.

Marcus har også prøvet at sætte sugekopperne sammen på en måde, så de blev til en figur, der gik ned af trappen.

Mere om Squigz-sugekopperne fra Fat Brain Toys

Squigz-sugekopperne fra Fat Brain Toys, har vundet et utal af flotte priser og anerkendelser som bedste legetøj i USA, bl.a.

  • Best in Play International Toyfair 2013, Parenting Magazine
  • Best Toys for Kids Award Winner 2013 - ASTRA
  • Parents' Choice Approved Award 2013
  • Major Fun Award 2013 - Toys, Family, Creative
  • Oppenheim Toy Portfolio Gold Award 2013

Det meget prisvindende sæt består af 50 sugekopper i følgende farver:

  • 6 orange
  • 12 grønne
  • 14 lyseblå
  • 6 lilla
  • 4 gule
  • 4 røde
  • 2 mørkeblå
  • 2 hvide

De mange sugekopper er lavet i 100% BPA-fri fødevaregodkendt silikone. (Sugekopperne er dermed på ingen måde giftige og I kan trygt lade børnene lege med dem.)

Sættet henvender sig til børn fra 3 år og opefter og bør holdes væk fra børn under 3 år, hvis de leger alene med legetøjet.

Rengøringen er intet problem, da de sagtens kan tåle vand og de sjove Squigz kan endda klare, at komme en tur i opvaskemaskinen. Så kan det bare ikke være nemmere ;-)

De mange sugekopper i sættet og den lette rengøring gør, at sugekopperne også er velegnet til institutionsbrug, herunder også i special institutioner.

Leg og læring med Squigz sugekopperne

Der er uendelig mange sjove, skæve og kreative muligheder for læring med dette sæt, man kan bl.a. sætte de mange sugekopper sammen som et stort edderkoppespind, en rumraket, en hjelm, en hængebro, en blæksprutte og meget meget mere, kun fantasien sætter grænser!

De mange sugekopper er nemme at trykke fast på alle glatte overflader, både på borde, på gulvet, på døre, køleskabet, vinduerne og endda i badet.

Der er simpelthen et hav af sjove muligheder. Hver gang sugekopperne trækkes fra hinanden eller trækkes af den genstand de sidder på, høres en “pop” lyd, lidt ligesom når man springer bobleplast. En sjov, behagelig og rolig lyd.

Ved at samle de mange dele og skille dem fra hinanden igen, så styrkes finmotorikken og i løbet af legen, vil fantasien og kreativiteten hel sikkert også blive brugt. Børn har den sjoveste fantasi, det er imponerende de mange lege som de kan finde på og de historier de kan fortælle.

Udover at lave sjove skæve konstruktioner, så kan man også bruge de mange sugekopper fra Fat Brain Toys, til at lære de små børn om farver og antal. På den måde styrkes forståelsen, kommunikationen og udtalen.

I kan dele farverne op i hver sin bunke og snakke om hvad de forskellige farver hedder. Man kan også vælge at tælle hvor mange der er, i hver farve. I kan også øve simple matematik opgaver hvis I regner ud, hvor mange sugekopper der er, hvis man plusser de orange og de grønne.

På samme måde kan I også prøve at øve jeres barn i minus regnestykker.

Vores vurdering Squigz sugekopperne

Efter at have set nærmere på Squigz Deluxe Sugekopsæt, så er vi positive. Der er masser af mulighed for både sjov og lærerig leg og sættet rammer en bred aldersgruppe, alt efter hvilke behov og interesser barnet har.

Sugekopperne kan bruges i leg alene eller sammen med andre børn, det er op til en selv. Specielle behov eller ej, hvert barn er unikt og helt fantastisk på sin helt egen måde.

Vi har hygget os, med at lege og bygge med de mange sugekopper og undersøge hvor mange steder rundt i huset, som de kunne sidde fast på. Vi kan derfor sagtens anbefale andre familier at investere i sådan et sæt.

Så er I klar til at der sidder sugekopper, alle mulige sjove steder i jeres hjem og er I parate til, at jeres barn virkelig får brugt sin fantasi og kreativitet, så er dette sæt, det helt rigtige for jer.

Rigtig god leg!

- Carina Lund

https://youtu.be/eUOiqoKMALo
Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjFat brain toys

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen