Kontakt os
Vi har dog mange andre spændende spil på Legebyen.dk!
Alder: Anbefales fra 13 år | Spilletid: Cirka 15 min. | Spillere: For 3 - 8 deltagere | Producent: Competo |
"Så min konklusion må være, at det er et godt, simpelt og hurtigt spil (hvis man ønsker det) hvis man er god til at snakke udenom, bluffe og tænke lidt kreativt. Til min egen lille familie er det et spil, der skal øves mange gange, før det bliver helt godt. Vi har 3 ud af 4 i familien, som ikke er så gode til at holde masken…"
En spilanmeldelse af Spyfall selskabsspillet
Hvor god er du til at bluffe? Er du bedre til at gennemskue andres bluff?
Begge dele får man brug for i Spyfall.
Spillet kommer i en fin solid æske. Der er 30 kortsæt samt 30 spionkort med, samt små plasticposer til at samle sættene i. Det gør det nemmere at holde styr på kortene, også når man bagefter skal pakke spille sammen, hvor man beholder kortene i deres poser. Egentlig kunne man jo godt undre sig over, hvor det er nødvendigt at have en æske, som er større end et spil kort, når man bare skal bruge kortene og spillevejledningen for at spille. Men netop for spillene skal sorteres op i 30 sæt, er det altså bare smartere med en lidt større æske, hvor de kan ligge i hver deres lille pose. Når først alle kortene er sorteret op og puttet i poser, fylder de hele æsken.
Der medfølger en nem og overskuelig spillevejledning, hvor man kan slå op på midtersiderne mens man spiller for at se hvilke lokationsmuligheder, der er.
Om selve spillet
I et sæt er der 7 (næsten) ens kort, som viser, hvor man befinder sig. Det kan fx være i en natklub. Derudover er der et spionkort, hvor man ingen oplysninger har. På lokationskortene er der også forskellige roller på hvert af de 7 kort. Det kan fx være DJ, udsmider, scorekarl, model, danser, bartender og stamkunde. Kortene blandes og alle trækker et kort.
Ingen ved hvem der er spionen – udover spionen selv.
Spionens opgave er at finde ud af hvor man er. De andre spilleres opgave er at udpege spionen.
Vedkommende der har valgt bunken, der skal spilles, starter med at stille et spørgsmål til en vilkårlig spiller, som fortæller noget om deres rolle, eller stedet de er. Man svarer som om man er personen på det kort, man har. Fx kunne man spørge modellen (uden at vide, det er hende, man spørger): ”Hvad lavede du egentlig før du kom”? Modellen kan svare: ”Jeg brugte en del tid på at finde det helt rigtige tøj”
Et ærligt svar uden at komme til at afsløre for meget.
Efter at have svaret på spørgsmålet, skal modellen nu spørge en anden spiller. Sådan fortsætter man rundt indtil der enten er nogen, som har en mistænkt, spionen gætter lokationen eller der er gået x antal minutter.
Spillevejledningen foreslår en runde skal vare 8-12 eller 15 minutter, men det kan man selv justere, som det passer. Runden kan altså afsluttes på 3 måder:
- en spiller udnævner en mistænkt som spion og de andre spillere er enige
- spionen afslører sig selv og gætter på lokationen
- rundens tid er løbet ud
Man kan vælge at spille hver runde som et spil for sig selv, eller aftale et bestemt antal runder (fx antal spillere = antal runder) og tælle point i hver runde.
Det vigtigste i Spyfall er at være god til at bluffe, god til at stille de rigtige spørgsmål og se om man kan lokke spionen i en fælde UDEN at afsløre, hvor man er.
Vurdering af spillet
Spyfall er ikke for alle og enhver. Det kræver noget at kunne bluffe sig igennem spillet, når man er fuldstændig på bar bund. Vi har i hvert fald fået bekræftet i vores familie, at det ikke er alle, der er lige gode til at holde pokerfjæset.
Faktisk var der et enkelt spil, hvor jeg udpegede spionen inden der overhovedet var stillet et eneste spørgsmål, da det var tydeligt at se på vedkommendes ansigt da kortet blev taget op.
Der var dog også en runde, hvor min datter fik det første spørgsmål. Hun var spionen og det er virkelig svært at få stillet det første spørgsmål uden at afsløre sig selv, når man intet har at gå efter.
Hun blev spurgt hvilket tøj, hun havde på. Hun tog en chance og besluttede at satse på, at vi var på universitet. Så hun svarede, at hun havde blåt tøj på og nogle gange en hvid kittel. Med det samme tænkte jeg: ”åh nej, nu har du afsløret for meget!” for vi var på et hospital. Jeg (og flere af de andre) var derfor overbevist om, at hun helt sikkert ikke var spionen, men at hun nu havde gjort det nemt for spionen at gætte, at vi var på et hospital. Den runde vandt hun.
Det var ret svært at finde på gode spørgsmål at stille – særligt i starten. Det kunne have været rart med nogle forslag i spillevejledningen, så man havde noget at gå i gang med indtil man fik bedre føling med, hvad man kunne spørge om. Der er godt nok et kort eksempel i vejledningen, men ikke nogen egentlig liste med forslag over spørgsmål, som vi godt kunne have brugt. Da vi havde spillet nogle runder, begyndte nogle af spørgsmålene at være faste gengangere.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg synes om spillet.
Der er ingen tvivl om, at dette spil er klart sjovest, hvis man sidder 4-8 spillere, som alle sammen er gode til at bluffe.
Spiller man sammen med nogen, som er elendige til at lyve, så stopper spillet simpelthen for hurtigt, og så forsvinder det sjove.
Så min konklusion må være, at det er et godt, simpelt og hurtigt spil (hvis man ønsker det) hvis man er god til at snakke udenom, bluffe og tænke lidt kreativt.
Til min egen lille familie er det et spil, der skal øves mange gange, før det bliver helt godt. Vi har 3 ud af 4 i familien, som ikke er så gode til at holde masken.
- Joan Frederiksen
Læs også anmeldelsen af Detective Club
Læs også anmeldelsen af Idiotkundskab
