Alder: Anbefales fra 0 - 11 år | Materiale: CMHR koldskum og PVC-frit betræk | Certificeret: Oeko-Tek | Antal: 1 sæt med 10 puder
"Vi elsker dem, både børnene i dagplejen samt vores egne drenge! Her bliver legen ved med at være sjov - ikke kun den første time, den første dag eller første uge - puderne kan bruges igen og igen, og er utrolig slidstærke, de holder formet uanset hvor meget der bliver moslet med dem, siddet på, kastet eller bygget med, og samtidig kan man ikke se de mindste brugsspor..."
En anmeldelse af Skumpudesættet med 10 puder
Har du børn der elsker at tumle, mosle og det kan ikke blive vildt nok? Så er de her puder simpelthen geniale! Det fede puder kommer i en pakke med 10 styks. Farverne er røde, blå, gul og grøn - farver der er friske, iøjnefaldende og indbydende til leg.
Jeg har erfaret at legen allerede starter når børnene selv får lov at pakke tingene ud af æskerne, og puderne var ingen undtagelse - de var vilde efter at komme i gang med at lege og udforske, for allerede ved første øjekast med de fantastiske farver var deres kreative tanker på fuld skrue kunne man se og der gik ikke mange sekunder før den første forhindringsbane var bygget og Lasse på 7 udbrød ‘’Der kan laves parkour!’’.
Skumpuder i fantastiske farver
Puderne dækker en enormt bred målgruppe - faktisk kan de bruges af alle aldersgrupper næsten.
Jeg er dagplejer og har børn i aldersgruppen 0-3 år, og her tænker jeg selvfølgelig i læring. Man lære gennem legen og her er puderne fantastiske.
Vi snakker om formerne på puderne, kvadratisk og rektangel, vi har talt siderne på puderne, talt hvor mange der har samme form, talt hvor mange der har samme farver, inddelt puderne i farver - den gule har samme farve som solen, den blå har samme farve som himlen, den røde har samme farve som en rose, den grønne har samme farve som græsset - på den måde er der rigtig meget læring i puderne, samtidig med at det er en leg for børnene.
Puderne kan også bruges til at tumle med! De hopper fra en skammel og ned i bunken med puderne, de bygger høje tårne hvor vi tæller hvor mange der kan stå ovenpå hinanden, her hjælper børnene også hinanden med at stable dem, så vi snakker også om at gode venner hjælper hinanden og på den måde kommer man også omkring samarbejde - vi vælter også tårnet igen og igen.
Puderne kan også bruges som skamler, i stedet for at sidde på gulvet. Vi har brugt dem når vi har haft samling og sanglege, hvor hvert barn har siddet på en pude når vi har siddet i rundkreds - det synes de er super hyggeligt! De kan også sagtens bruges hvis der skal slappes af og hygges lidt, man ligger nemlig også rigtig godt på puderne.
Mine egne drenge på 3,5 og 7 år har også kæmpe fornøjelse af dem, der bliver leget ‘’jorden er giftig’’ hvor de hopper fra pude til pude, og de glider ikke på gulvet når man sætter fra i et hop pga. overtrækket.
Felix har bygget huse, tårne, en flod - ja, hans kreative fantasi har virkelig været på arbejde - for der har været så uendelig mange muligheder med puderne, og det lille hoved har været fyldt op med ideer til leg og kreativ udfoldelse.
Skumpuder i legeværelset
Mangler du leg, farver og en masse timers moslen og tumlen, så er puderne ideelle til et børneværelse eller et legeværelse - de er helt sikkert også institutions egnet!
Puderne indbyder til leg, farverne springer i øjnene på børnene og de er lette at flytte rundt på, de vejer ingenting - jeg har en på 14 mdr i dagplejen der lige har lært at gå, og hun snupper nemt en pude og smutter med den. De vil være geniale i et puderum i fx børnehaven eller i skolen/SFOen, man kan slås med dem og det gør på ingen måde ondt at blive ramt af dem.
Mine egne drenge elsker at lave balancebane, det er det første Felix siger når han kommer hjem fra børnehave ‘’Mor, må jeg finde puderne så jeg kan lave balancebane??’’, de får så utrolig mange timer til at gå med at lege med dem og springe fra pude til pude. Det er fantastisk at se dem lege sammen så længe, uden at skændes - hvilke forælder elsker ikke det? ;-)
Specifikationer:
Materiale: CMHR koldskum og PVC-frit betræk.
Certificeret: Oeko-Tek
Alder: Fra 0-11 år.
Antal: 1 sæt med 10 puder.
Skumpudesættet indeholder:
4 puder L:40 x B: 30 x H: 15 cm ( 3 grønne og 1 gul)
4 puder L:40 x B: 40 x H: 15 cm (3 blå og 1 gul)
2 puder L:70 x B: 40 x H: 15 cm (2 røde)
Skumklodserne og betrækket er selvfølgelig phthalate fri
Skummet inden i klodserne er brandhæmmende CMHR koldskum uden freon som opfylder de strengeste krav til brandsikkerhed.
Vurdering af skumpudesættet
Den her test af de lækre skumpuder har været fantastisk. Børnene har det for fedt med puderne, og elsker at de kan mosle og tumle uden frygt for at komme til skade. Puderne er dejlig nemme at rengøre, de skal bare tørres over med en fugtig klud.
Puderne er uden lynlås, hvilket jeg synes er fantastisk, da man så ikke lige pludselig står med en masse puder uden betræk.
Herhjemme springer børnene rundt på puderne, ser hvor lang de kan springe fra pude til pude. Der går utrolig mange timers leg med dem. De øver også deres balance ved at stå på dem, da de er lidt bløde og det kræver at de bruger deres balance og koncentration for ikke at vælte.
Jeg bruger også puderne når vi sidder på gulvet - så bruger jeg dem som en lille skammel, man sidder godt derpå og bliver godt afslappet. Jeg er vilde med puderne, for børnene bliver ved med at synes de er sjove - det er ikke kun en engangsforestilling, men puderne indbyder også til mange forskellige lege, uanset tidspunkt, alder eller vejret.
Vi har også haft puderne med ude på terrassen - drengene byggede deres egen solseng, puderne kan bruges i en masse sammenhænge, og understøtter barnets aktivitet gennem leg med mulighed for at hoppe, balancere, samarbejde, koordination, kaste og tumle.
Hoppe:
Det er ikke nemt for børn i 0-3 års alderen at hoppe, det kræver øvelse, ofte vil barnet hoppe skiftevis med benene, men at hoppe rigtig, med begge ben samlet i luften kræver noget. Det øver vi meget - og vi nøjes med at have 2-3 puder fremme ad gangen, fordi at for nogle børn kan det være for uoverskueligt med 10 puder, og det kan være nemmere at rumme få puder og nemmere at holde fokus,
Balancere:
Vi sætter puderne ovenpå hinanden og bagefter kravler børnene op på puderne (de små med støtte) og så rejser de sig stille op og finder deres balance, de kan også bygge - det kræver også koordination, for at tårnet ikke vælter og man koncentrere sig for at sætte puderne pænt/lige ovenpå hinanden.
Tumle:
Når vi tager alle puderne frem og fokusere på legen med puderne, så tumler vi - vi slår koldbøtter, triller rundt, vælter, hænger på hovedet - alt det man skal for at få stimuleret de forskellige sanser, der fortæller fx hvilken vej vi nu vender, hvornår vi ændre tempo og retning Sammen med synet og muskel-ledsansen danner tumleriet grundlaget for barnets balance og oplevelse af sig selv
Børnene viser selv hele tiden vejen for nye anvendelsesmetoder. Børn er kreative og kender ikke grænser. De har en fantastisk fantasi og de elsker at udfolde og udforske deres sanser, og det giver disse fantastiske puder muligheden for!
Vi elsker dem, både børnene i dagplejen samt vores egne drenge! Her bliver legen ved med at være sjov - ikke kun den første time, den første dag eller første uge - puderne kan bruges igen og igen, og er utrolig slidstærke, de holder formet uanset hvor meget der bliver moslet med dem, siddet på, kastet eller bygget med, og samtidig kan man ikke se de mindste brugsspor.
Jeg kan KUN anbefale disse puder, til samtlige børnefamilier og SPECIELT dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler/SFO - de vil blive et sikkert hit!
- Sarah Grønbæk