Rubens Barn Dukker anmeldelse

Alder: Anbefales fra 0 år | Produceres i Sverige på en ISO 9001 godkendt fabrik | Alle Rubens Barns produkter er CE-mærket og godkendt efter sikkerhedsregulativerne i EN-71, Del 1, 2 og 3.

"De fire dukker er ikke så forskellige endda. De er alle rigtig flotte og livagtige og de er i rigtig god kvalitet. Det som vil være afgørende for valget af dukke, vil nok primært være prisen og størrelsen på dukken og så er det selvfølgelig alt afgørende hvilken person, der skal have dukken og hvad funktionen forventes at være. Vi har i vores familie haft meget glæde af Rubens Barn dukkerne og de har bidraget til mange timers hyggelig leg, jeg kan derfor hel sikkert anbefale disse dukker til andre forældre og til institutionsbrug..."

En anmeldelse af 4 forskellige Rubens Barn dukker

Vores lille familie har fået lov til at teste og anmelde fire forskellige typer af dukker fra Rubens Barn. En Rubens Cutie, en Rubens Baby, en Rubens Kids og en Rubens Barn Original dukke. Vi har også sammenlignet de forskellige dukker, for at finde forskelle og ligheder.

Rubens Barn er dukker til både store og små og de kan kort beskrives som ”Handmade Happiness”.

Den første Rubens Barn dukke så dagens lys i Sverige i 1996 og var designet af kunstner og professionel skulptør Ewa Jarenskog.

Ewa startede med at lave glade ansigter og børnefigurer i ler, men de var ikke så gode for børn at lege med. Derfor gik hun sammen med designer og ven Teruko Wahlström, om at lave de søde figurer om til håndsyede dukker, i bedste kvalitet. Ewa’s far lagde navn til brandet og snart var Rubens Barn dukkerne blevet født.

Selve virksomheden, Design Rubens Sweden AB, blev en realitet I 1998 og missionen var klar fra starten af.

Målet var og er, at bringe glæde til kunderne gennem et unikt design og en uovertruffen kvalitet, om end der vælges Rubens Barn Original, Rubens Kids, Rubens Baby, Rubens Cutie eller Rubens EcoBuds.

Fælles for Rubens Barn dukkerne

Fælles for Rubens Barn dukkerne er at de kan vaskes i vaskemaskinen ved 30 grader, dog må de ikke komme i tørretumbleren.

Dukkernes tøj skal vaskes i hånden, da det desværre ikke tåler vaskemaskine og heller ikke tørretumbler.

De super søde håndsyede dukker er lavet i en blød polyester fleece og er fyldt med polyester fibre.

Dukkernes bagdel er fyldt med granulat, som gør at dukkerne har en god tyngde, og dermed sidder bedre og af sig selv.

En anden vigtig ting disse flotte håndlavet dukker har til fælles er, at de ikke har nogle små dele som børn kan få galt i halsen og derfor kan disse dukker også leges med af de helt små babyer. Alle dukkerne bærer selvfølgelig også CE-mærket.

Rubens Dukkernes udseende

Rubens Barn dukkerne fåes i mange forskellige prisklasser og med meget forskelligt udseende som gør det muligt for de fleste børn og voksne, at finde lige den dukke de bedst kan identificere sig med.

Du kan bl.a. vælge mellem lys eller mørk hud.

Dreng eller pige.

Blå, grønne eller brune øjne.

Langt eller kort hår.

Lyst, rødt eller mørkt hår.

Rubens Cutie Classic dukken Adam

Den første dukke vi har testet er, Rubens Cutie Classic dukke.

Han hedder Adam og han er 32 cm høj og vejer 155 g.

Adam er en sød dreng. Han er lys i huden med lyst kort blødt hår og lyseblå øjne.

Han er iført et sødt sæt tøj der ligner sømandstøj.

Tøjet kan tages af og eventuelt skiftes ud med noget andet tøj. Der kan købes andet tøj hos Legebyen.dk

Adam er en lille dukke som selv de helt små børn kan holde fast i. Han kan nemt være i tasken eller i barnevognen så dit barn hurtigt har en at lege med.

Rubens Kids dukken Cicci

Den anden dukke vi har testet er, Rubens Kids dukke.

Hun hedder Cicci, hun er 36 cm og vejer 350 g.

Cicci er en sød lys pige med fregner og rødt hår. Hun har grønne øjne og en turkis sløjfe i håret.

Cicci er iført blå bukser og en lys top med forskelligfarvet prikker.

Hun har en rigtig god størrelse, hun er hverken for stor eller for lille. Hun vil derfor falde i god jord hos de fleste børn.

Hun kan nemt tages med på farten og hun kan sidde sammen med dit barn i klapvognen, hun vil helt sikkert også gerne med en tur på legepladsen. Hun elsker at køre på rutsjebane.

Rubens Barn Original dukken Emil

Den tredje dukker vi har testet er, Rubens Barn Original dukke.

Han hedder Emil, han er 50 cm og vejer 1 kg.

Emil er en stor dreng, som har lys hud og halvlangt mørkt glat hår. Emil har flotte brune øjne.

Han er iført blå cowboybukser, en blåstribet trøjer og en lyseblå cardigan.

Rubens Barn Original er en stor dukke som dit barn nemt kan putte sig op af og derved vil barnet opleve den naturlige glæde og beskyttertrang overfor dukken.

Emil har en størrelse, som gør ham velegnet til en “mor, far og barn leg”, da han er på størrelse med en rigtig baby.

Ligesom Cicci, så elsker Emil også en tur på legepladsen og at kører i fuld fart på rutsjebanerne eller suse afsted på en traktor.

Rubens Baby dukken Nils

Den fjerde og sidste dukke vi har testet er, Rubens Baby dukke.

Han hedder Nils, han er 45 cm og vejer 700 g.

Nils er en dreng, der er mørk i huden, med kort mørkt hår og fine brune øjne.

Nils er anatomisk korrekt, hvilket betyder at det tydeligt ses hvilket køn han er, hvis man tager tøjet af ham.

Nils er iført en fin grøn dragt og en sød hagesmæk med en bjørn på.

Nils har mulighed for at åbne munden og han kan derfor godt få en sutteflaske ind i munden.

Man kan også få ham til at række tunge.

Nils har derfor flere muligheder end de andre dukker.

Ud over de mange forskellige dukker fra Rubens Barn, sælger Legebyen.dk også en masse tilbehør, lige fra forskellige sæt tøj, bløde sutteflasker, dukkelift og puslesæt. Så nu kan Rubens dukken både få rent tøj på, blive puslet og sidst men ikke mindst, kan de blive puttet. Få det samlede overblik over Rubens Barn dukker og tilbehør her!

Rubens Barn dukker og særlige behov

Rubens Barn dukkerne bliver ofte brugt af både børn og voksne med særlige behov og de har fået tilnavnet "demensdukker", da de appellerer til samtale og nærhed, hos ældre mennesker der har demens.

Der er rigtig mange demente, der har haft meget stor glæde af Rubens Barn dukkerne, da de fleste falder til ro og begynder at give Rubens Barn dukkerne omsorg, kærlighed og ømhed. Dukker kan have en meget positiv funktion i mennesker med demens’ liv. Det er i de senere år blevet påvist via forskning både i Danmark og udlandet.

Dukkerne kan også gøre en forskel hos folk der er udviklingshæmmet eller har andre særlige behov, det kan bl.a. være folk med autisme. Børn med autisme er meget forskellige og har derfor meget forskellige behov og interesser.

En måde hvor på en dukke kan gøre en forskel, både for børn med autisme, men sågar også børn uden diagnoser, det kan f.eks. være i skræmmende situationer hvor barnet er utrygt og i tvivl om hvad der skal ske.

En konkret situation kunne være, hvis barnet skal til tandlægen, men er bange og ikke tør sætte sig i tandlægens stol. Dukken kan sætte sig i stolen først og tandlægen kan lave behandlingen på dukken først og barnet kan stå på sidelinjen og se hvilke remedier der bliver brugt og se at der ikke sker noget med dukken. Derefter kan barnet sætte sig op i stolen, med dukken på skødet og dermed komme igennem tandlægetjekket på en rolig og tryg måde.

Et andet eksempel kunne være, hvis barnet skal i narkose og er bange for at få narkosemasken på, så kan dukken prøve først og derefter kan barn og dukke prøve det på samme tid.

Børn med autisme har ofte svært ved at indgå i sociale arrangementer, de har ofte brug for at trække sig tilbage, være sig selv i rolige og trygge rammer eller i deres egen lille boble. Her kan det være dejligt og trygt, at have en dukke, som for barnet kan symbolisere trygheden og genkendeligheden. Det autistiske barn ville kunne snakke med dukken om de ting han/hun ikke tror andre forstår. Det non verbale barn ville kunne kramme dukken og føle trygheden på denne måde.

Børn med autisme har brug for faste rammer og en struktureret hverdag. De knytter sig ofte til nogle særlige ting og de ting betyder utrolig meget for disse børn og “verden vil falde sammen” hvis disse ting går i stykker. De dukker her er meget holdbare og kan derfor godt holde til at få meget opmærksomhed og det at de kan vaskes er en kæmpe fordel!

At lege med dukker er godt for barnets udvikling

Børn uden særlige behov kan selvfølgelig også have stor glæde af disse dukker fra Rubens Barn.

De fleste piger vil rigtig gerne lege med dukker og en hel del drenge kan også være interesseret i at lege med dukker i en periode. Det at lege med dukker er godt for barnets udvikling. Leg med dukker styrker bl.a. din guldklumps empati, fantasi, selvstændighed, selvværd, sociale kompetencer og evnen til at lege rollelege.

En stærk tilknytning til en dukke eller en bamse er helt normal og hjælper barnet i overgangen fra total afhængighed til selvstændighed. Barnet kan bære rundt på en dukke eller bamse og føle sig tryg, selv om mor ikke er lige ved hånden. Dukken leverer på den måde en tryghedsfølelse, samtidig med at barnet får selvtillid til at udforske verden.

Vores mening om dukkerne fra Rubens Barn

Vores mening om disse Rubens Barn dukker er, at de er rigtig søde og utrolig livagtige, især Rubens Kids og Rubens Barn Original er et stort hit herhjemme.

Kids Cicci og Original Emil, er store og virkelig flot lavet. De fanger interessen herhjemme fordi mine niecer kan lege, at det er rigtige babyer pga. størrelsen og udseendet på disse to dukker.

Disse to dukker kan sidde stabilt uden at vælte og mine niecer har derfor nemt kunne inddrage dukkerne i en fantasifuld og kreativ leg. De har kørt rundt med de to dukker i min søns klapvogn og leget at de var på udflugt. De har rutsjet på rutsjebanen med dem og dukkerne har rutsjet alene.

Da pigerne blev introduceret for Rubens Baby Nils, fangede han ikke deres interesse lige med det samme. Nils har nogle andre egenskaber end de andre dukker og han åbner muligheden for at lære børn om forskellene mellem drenge og piger.

Da vi sammen begyndte at kigge på Nils og pigerne tog tøjet af ham og vi snakkede om forskellen på dem og på ham, så blev han interessant. De opdagede også at Nils kan række tunge og sutte på tommelfinger, dog beholder han ikke tommelfingeren i munden uden hjælp.

Rubens Baby skiller sig derfor mere ud fra de andre dukker, da han har flere funktioner og muligheder.

Rubens Cutie Classic dukken, Adam. Han har ikke været så populær hos mine niecer som er 2 år og 5 år. Derimod er det uden tvivl den dukke min lille søn Villads på 6 måneder har vist mest interesse for. Han vil gerne lege med Adam og da Rubens Cutie Classic dukkerne er lidt mindre, så er de nemme at få fat i for de mindste børn.

Dukkens størrelse gør det også super praktisk, når man skal ud af døren, han fylder ikke så meget, så Villads kan nemt have den under armen eller lege med ham i bilen.

De fire dukker er ikke så forskellige endda. De er alle rigtig flotte og livagtige og de er i rigtig god kvalitet. Det som vil være afgørende for valget af dukke, vil nok primært være prisen og størrelsen på dukken og så er det selvfølgelig alt afgørende hvilken person, der skal have dukken og hvad funktionen forventes at være.

Vi har i vores familie haft meget glæde af Rubens Barn dukkerne og de har bidraget til mange timers hyggelig leg, jeg kan derfor hel sikkert anbefale disse dukker til andre forældre og til institutionsbrug.

- Carina Lund

Læs også anmeldelsen af Rubens Barns bæredygtige Ecobuds dukker

Læs også anmeldelsen af Rubens Barn Tummies dukkerne

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjRubens barn

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris779,95 kr
På lager
Se varen