Kontakt os
Alder: Anbefales fra 3 år | Spilletid: Ca 25 min | Spillere: For 2 - 4 deltagere | Antal: 1 spil i æske
"Stine blev ret glad for Pop’n Find Choco lige fra starten. Chokolader med peanuts og kirsebær med ansigter var lige noget for hende, og selv den negative chokoladelarve var jo sød, så det var ikke engang slemt, når man stødte på den. Det var også sjovt at trykke på kuplen og få terningen til at hoppe rundt derinde..."
En spilanmeldelse af Pop N Find Choco
Pop’n Find Choco er et spil for de mindste, hvor man kombinerer terningslag med at huske, hvor de forskellige brikker er. Så ikke helt så meget at huske, som de klassiske memoryspil, men noget mere heldbetonet – hvilket 3-4 årige er fuldstændigt ligeglade med. Min erfaring med vores egne 2 unger er, at temaet betyder alt i den alder, og gameplay er en by i Rusland – vi har forskellige rul-og-flyt spil, hvor man slår med en terning og flytter og ingen indflydelse har på spillet overhovedet, men af en eller anden grund, er de vilde med det med Paw Patrol og det med bondegården (okay, der er lidt mere end bare at flytte i det med bondegården), mens de andre ikke har nogen interesse, selvom det princippet er samme spil med forskellig grafik. Så lad os se på hvad Pop’n Find Choco er for noget, og om mine unger kunne lide det.
Indhold af æsken
I æsken finder man:
- 16 plastic-chokolader (eller flødeboller?)
- 16 papbrikker til at sætte under chokoladerne
- 1 terning i en kuppel (”Pop-O-Matic” terning)
- Spilleregler
Jeg ved ikke hvor meget jeg synes at det ligner chokolader, men Stine på 3 år var ligeglad med hvad det skulle forestille. Papbrikkerne var nemme at sætte under chokoladerne, så Stine kunne sagtens være med til det inden første spil. Man skulle bare sørge for at hun vendte dem rigtigt eller ikke fik 2 brikker, der hang sammen, for de kunne godt være lidt træls at få ud igen. Chokoladebrikkerne er også dejligt kraftige, så de skal nok holde til de mindre børn, der jo (i hvert fald her i huset) godt kan være lidt hårde ved tingene.
Spillereglerne er korte og nemme at forstå (det er jo også et spil fra 3 år).
Opsætning af spillet
Man er hurtigt i gang med at spille Pop’n Find Choco – chokoladerne lægges ud på bordet (hulter til bulter eller i pæne rækker alt efter temperament) og terningen gives til den, der skal starte – og det er det.
Sådan spiller man
Første spiller trykker på terningen (eller rettere på kuplen, så terningen hopper derinde), og den kan så vise enten kirsebær eller peanut. Nu skal man prøve at finde en chokoladebrik med samme billede, som terningen viser, og hvis det lykkes, må man tage chokoladen. Hvis ikke, lægges den tilbage på bordet, og så er det næste spillers tur.
Der er dog en enkelt brik, som ikke er kirsebær eller peanut – nemlig larven. Hvis man vælger chokoladebrikken med larven under, skal man aflevere en af sine chokolader, og blande alle chokoladebrikkerne (inklusive larven)…
Spillet slutter, når der kun er larven tilbage, og så ser man hvem, der har flest chokolader.
Vores mening om Pop’n Find Choco
Stine blev ret glad for Pop’n Find Choco lige fra starten. Chokolader med peanuts og kirsebær med ansigter var lige noget for hende, og selv den negative chokoladelarve var jo sød, så det var ikke engang slemt, når man stødte på den. Det var også sjovt at trykke på kuplen og få terningen til at hoppe rundt derinde.
Der er dog nogle ting der irriterer mig ved Pop’n Find Choco, selvom man skal huske på at det er et spil til 3-årige. Jeg nævner dem nu alligevel.
Det kan godt være at jeg overvurderer Stine (eller 3-årige generelt), men jeg forstår ikke hvorfor, der kun er 2 forskellige billeder under brikkerne. Stine er ret god til memoryspil, og man skal ikke huske hvor de forskellige brikker er ret længe, før de er blevet slået på terningen og dermed bliver taget. Man kunne sagtens have haft flere forskellige brikker efter min mening – også selvom det er målrettet 3-årige.
Jeg forstår heller ikke helt hvorfor terningen skal være i den der kuppel, man så skal trykke på, men det er dog en mindre ting. Det er mest fordi den godt kan være lidt svær at trykke ned for Stine, og hun kan godt finde ud af at slå med en almindelig terning. Jeg gætter dog på at det er for at den ikke skal ryge på gulvet, og det kan jo godt ske, når en på 3 år slår med terninger. Og da hun fandt teknikken, så hun kunne få den trykket ned, var det evigt sjovt at den sådan hoppede rundt derinde.
Det, der dog irriterer mig mest er, at slutningen af spillet kan det trække ud i en evighed, fordi brikkerne bliver blandet, når man tager larven, og så aner man ikke hvor noget som helst er – og man risikerer at tage larven igen, hvilket giver flere brikker på bordet, da man jo skal aflevere en chokoladebrik. I et af vores første spil var der 2 brikker tilbage, og så tog vi selvfølgelig larven, afleverede en brik, blandede de nu tre brikker, og så var det næste spillers tur. Larven igen – så var der 4 brikker, og vi anede ikke hvor noget var. Larven igen – så var der 5 brikker… Og her troede vi at vi var næsten færdige.
Men som jeg startede med at sige, så er alt det jo voksenbetragtninger. Stine synes bare det er sjovt at slå med terningen og se, om hun kan finde det, der bliver slået – der er stor begejstring når hun rammer rigtigt, og ærgrelse når hun rammer forkert. Og den positive ting ved at det er så styret af held, som det er, er at der er lige stor chance for at vinde, når man spiller en 3-årig, en 6-årig og en voksen sammen, og det er jo en god egenskab, for ellers ville den lille hurtigt blive træt af det.
- Kim Larsen
Læs også spilanmeldelsen af Stratego Junior
Læs også spilanmeldelsen af Happy Farm
Læs også spilanmeldelsen af ToPoLoGo GEO
