Plus Plus BIG - Pastel farver anmeldelse

Alder: Fra 2 år + | Materiale: Plast | Mål: 12 x 50 x 30 mm | Farver: Pastel | Mærke: Plus Plus BIG (tidligere MIDI) | Antal: 1 pose med 400 brikker.

"Vi har været super underholdt i mange timer, med fuld koncentration og bygge glæde. De store brikker fra Plus Plus har virkelig underholdt vores søn, men har også været med til at kredse om familiehyggen. I denne corona-tid kan det godt være lidt trist og gråt, men brikkerne fra Plus Plus har givet glæde og kreativ udfoldelse for os alle sammen herhjemme! Vi har været rigtig glade for det fine inspirationshæfte, der følger med Plus Plus BIG brikkerne. Inspirationshæftet har givet os inspiration til en masse sjove og lærerige lege med Plus Plus BIG brikkerne i centrum..."

En anmeldelse af Plus Plus BIG - Pastel farver

Vi er en familie, der elsker nærvær og at hygge sammen rundt om spisebordet. Her er vi alle sammen i øjenhøjde, og kreativiteten og ideer til forskellige kreationer opstår hurtigt. Vi nyder at sidde med vores snart 3-årige dreng, Mateo, og se ham udfolde sig kreativt.

Det kreative legetøj herhjemme er et hit, da Mateo med fokus og fuld koncentration elsker at fordybe sig i noget han synes er sjovt. Det gælder både ved kreative lege med magneter, perler, modellervoks og magisk sand. Nu er turen kommet til de spændende brikker fra danske Plus Plus.

Vi var rigtig spændte på, hvad brikkerne fra Plus Plus kunne tilføje til vores kreative stunder herhjemme. Vi må konstatere, at det var en noget overvældet og storsmilende dreng, der blev introduceret for 400 Plus Plus BIG brikker. Mateo greb med det samme to brikker, og så skulle der bygges!

Det praktiske om Plus Plus BIG

Plus Plus brikkerne i pastel er anbefalet fra +2 år, og de kommer i en klar pose med 400 stk. Alle brikkerne er lavet af plast og har bløde og afrundede kanter. Vi har valgt at åbne posen forsigtigt i toppen, så den stadig kan fungere som opbevaring. Posen med brikkerne er i øvrigt super nem at have med at gøre for Mateo.

Der findes to forskellige størrelser af Plus Plus brikkerne:

Plus Plus BIG, som er anbefalet fra 2 til 6 år og er 5 centimeter i længden.
Plus Plus MINI, som er anbefalet fra 5 til 12 år og er 2 centimeter i længden

Plus Plus BIG brikkerne er 5 centimeter lange, og de er derfor super nemme at navigere rundt med for små børnehænder. Vi har testet brikkerne med hjælp fra Plus Plus BIG byggeplader i farverne grøn og hvid. De måler begge 16 centimeter i længden, 8 centimeter i bredden og 1 centimeter i højden.

Vores leg med Plus Plus BIG brikkerne

Vi sad med 400 pastelfarvede Plus Plus BIG brikker spredt ud over hele bordet. Hvor skulle vi begynde? Mateo gik hurtigt i gang med at samle brikkerne. Vi valgte, at lade Mateo undersøge de nye Plus Plus BIG brikker selv. Imens fandt vi et inspirationshæfte - der følger med brikkerne frem. Vi begyndte at læse om de mange muligheder, der er, for at skabe sjove og lærerige lege med brikkerne fra Plus Plus. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle prøve en masse af legene!

I hæftet er der vist, hvordan man bygger forskellige tal og bogstaver af sine Plus Plus BIG brikker. Bogstaverne var en lidt for stor mundfuld for vores søn, men tallene elsker vi at øve herhjemme. Vi begyndte derfor at følge de forskellige bygge instrukser til hvert tal og besluttede, at vi skulle bygge et 3-tal, da Mateo snart er 3 år. Vi byggede også et 8-tal, da vores kat er 8 år. Det var en rigtig sjov og lærerig leg på et niveau, hvor Mateo hyggede sig og viste forståelse for
de forskellige tal. Plus Plus lægger også i deres inspirationshæfte op til, at man kan placere brikker ovenpå hinanden og tælle brikkerne én efter én. Dette var også en stor succes herhjemme.

Vi fandt også hurtigt ud af, at man kunne øve de forskellige farver med brikkerne. Mateo er ved at være god til at udtale og finde de forskellige farver af brikker, som vi spørger ham om. Vi er derfor kommet til et sted, hvor vi synes, at det er sjovt at forklare ham, at hvis man blander to forskellige farver, så bliver det til en tredje og helt anden farve. Vi tog en gul og blå brik op, og fortalte Mateo, at hvis man blandede disse farver, ville man få en grøn farve. Vi kunne godt se på Mateo, at han syntes det var mærkeligt, og at det var noget, der lige skulle tænkes over.

Vi brugte lang tid på at bygge forskellige figurer. Vi fik bygget en giraf, en and og andre sjove figurer. Mateo var virkelig fanget af de store brikker fra Plus Plus, og hans kreative udfoldelse var enorm. Det er super dejligt at se hans kreativitet og nysgerrige side spire!

Brikker med omtanke for miljø og børn

Vi var ret nysgerrige på Plus Plus’ vision og mål omkring produktionen og fremstillingen af deres fantastiske brikker. Vi blev positivt overraskede, og vi kunne konstatere, at det er en miljøvenlig måde, som produktionen af deres produkter foregår på. Hele vejen igennem produktionen har Plus Plus et princip, der går på, at intet skal gå til spilde. Det vil altså sige, at alt overskydende plast genbruges på fabrikken og bliver brugt til at fremstille nye Plus Plus brikker.

Grøn energi er en vigtig del af produktionen. Hele processen på fabrikken og fremstillingen af Plus Plus brikkerne foregår med 100% grøn energi, som for alvor er med til at understrege at Plus Plus tænker så miljøvenligt som overhovedet muligt. Plus Plus brikkerne - samt indpakningen , som de kommer i - kan genanvendes. Brikkerne er lavet af fødevaregodkendt plastik, som for eksempel; flasken med danskvand som du kan købe hos dit lokale supermarked.

Vi er stolte over, at et dansk firma som Plus Plus viser denne vej at gå. Vi føler, at vi skal passe så godt på den jord, som vi har valgt at sætte vores børn på. De samme tanker føler vi, at Plus Plus har gjort sig, igennem deres ekstremt høje og miljøvenlige politik i fremstillingen af deres brikker.

Legen med Plus Plus BIG kan gå alle veje

I inspirationshæftet, der fulgte med Plus Plus BIG brikkerne, fandt vi en byggevejledning, til at lave en snurretop. Ja, du læste rigtigt. Plus Plus BIG brikker som en sej snurretop! Det var virkelig en succes, og der gik hurtigt konkurrence i den. Hvem kunne dreje snurretoppen rundt, så den snurrede i længst tid - og uden at falde ned fra bordet af? Vi fik også bygget snurretopper til både far og mor, og så blev der ellers snurret til den helt store guldmedalje!

Vi fandt det også rigtig sjovt at bruge Plus Plus BIG brikkerne til andet end at bygge med. Vi lavede blandt andet en stor og lang bane af Plus Plus brikker, som i vores leg fungerede som “dominobrikker”. Vi fik sat brikkerne op i snoede sving og i lange baner med hjælp fra Mateo. Han syntes, at det var rigtig sjovt, men man skulle virkelig koncentrere sig for, at brikkerne ikke væltede og ødelagde hele banen. Da vi havde fået fyldt spisebordet med brikker, var Mateo klar
til at skubbe til den ene brik, der skabte en dominoeffekt. Hurtigt blev stuen fyldt med grin og jubel! At bruge Plus Plus brikkerne som “dominobrikker” var en anderledes måde at lege med brikkerne på, og det var også en kæmpe succes.

Mateo byggede også et stort tårn af Plus Plus BIG brikkerne. Han havde lagt hver en brik ned, så processen med at stable brikkerne var gjort så nem som overhovedet muligt. Det blev vanskeligt, da hans tårn blev mere og mere skævt, jo højere han fik bygget op. Til sidst - efter mange minutter med stor koncentration - væltede det store tårn. Mateo fik hurtigt samlet brikkerne sammen igen og begyndte endnu en gang at bygge op ad!

Vores vurdering af Plus Plus BIG pastelfarver

Vi har været super underholdt i mange timer, med fuld koncentration og bygge glæde. De store brikker fra Plus Plus har virkelig underholdt vores søn, men har også været med til at kredse om familiehyggen. I denne corona-tid kan det godt være lidt trist og gråt, men brikkerne fra Plus Plus har givet glæde og kreativ udfoldelse for os alle sammen herhjemme!

Vi har været rigtig glade for det fine inspirationshæfte, der følger med Plus Plus BIG brikkerne. Inspirationshæftet har givet os inspiration til en masse sjove og lærerige lege med Plus Plus BIG brikkerne i centrum. Vi har både konkurreret i at have den længst spinnende snurretop og været dybt fokuseret i vores læring om farver, figurer og tal. Det er super dejligt, at vi både kan bruge brikkerne fra Plus Plus som et læringslegetøj og som et dejligt afbræk, hvor tankerne kan
slås fra, og hvor fantasien og udfoldelsen kan få frit spil!

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Plus-Plus Puzzle By Number

Læs også anmeldelsen af Plus-Plus MINI i metalkuffert

Læs også anmeldelsen af Plus-Plus GO

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlus-plus

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen