Plus-Plus BIG Neon anmeldelse

Alder: Anbefales fra 2 år | Materiale: Miljøvenligt HDPE Plast | Brikmål: 12 x 50 x 30 mm. | Farveserie: Neon | Indhold: 1 pose med 400 brikker

"Vi erfarede hurtigt, at Plus-Plus BIG brikkerne ikke skulle gemmes for langt væk. Brikkerne har derfor fået en plads på hylden med kreativt favoritlegetøj. Vi er meget glade for at se, at vores søn har taget så godt imod Plus-Plus BIG konstruktionslegetøjet, da vi som forældre sidder tilbage med følelsen af, at det er et super godt produkt. At firmaet bag samtidig har en seriøs og ambitiøs miljøpolitik kan vi kun være endnu gladere for..."

En anmeldelse af Plus Plus BIG - 400 stk i Neon-farver

Vi har en dreng på 2½ år, der er rigtig glad for alt, der har med konstruktionslegetøj at gøre. Mateo elsker sit magnetlegetøj og sine LEGO og BiOBUDDi klodser, som han kan få rigtig lang tid til at gå med. Vi blev derfor hurtigt fanget af de store og indbydende Plus-Plus BIG brikker, som vi syntes var rigtig interessante. Brikkerne er fra danske Plus-Plus, i farvekombinationen NEON. Vi var meget spændte på at komme i gang.

Det der fangede vores interesse ved Plus-Plus BIG brikkerne var, at der er mange forskellige måder man kan bygge med brikkerne på. Vi kan både bygge med brikkerne på bordet, men også i højden. Brikkerne kan også vendes på alle leder, og mulighederne for, hvad der kan bygges, er mange. Det var derfor helt ideelt for os at finde ud af, hvad Plus Plus BIG kunne give til vores søn!

Det praktiske om Plus Plus BIG brikker

Plus-Plus BIG brikker i neon-farveserien er anbefalet til børn fra +2 år, og disse leveres i en klar pose med 400 stk. Der findes selvfølgelig også poser med andre farve-serier og andre æsker. Hele udvalget kan findes på Legebyen.dk.

Alle brikkerne er lavet af plast og har bløde og afrundede kanter. Vi har valgt at åbne posen forsigtigt i toppen, så den stadig kan fungere som opbevaring. Posen med brikkerne i er i øvrigt super nem at have med at gøre for Mateo.

Der findes to forskellige størrelser af Plus-Plus brikkerne:
Plus-Plus BIG, som er anbefalet fra 2 til 6 år og er 5 centimeter i længden.
Plus-Plus (mini), som er anbefalet fra 5 til 12 år og er 2 centimeter i længden.


* Til at starte med kaldte man DE STORE brikker for Plus-Plus MIDI
for senere at omdøbe dem til blot at hedde Plus-Plus BIG, da kunder
bedre kunne relatere til ordet BIG frem for MIDI. De "små"
kaldte man i starten for Plus-Plus MINI, men for nemheds skyld,
kaldes de nu blot for Plus-Plus'er.

Plus-Plus BIG brikkerne er 5 centimeter lange, og de er derfor super nemme at navigere rundt med for små børnehænder. Vi har testet brikkerne med hjælp fra Plus-Plus BIG byggeplader i farverne grøn og hvid. De måler begge 16 centimeter i længden, 8 centimeter i bredden og 1 centimeter i højden.

Vores oplevelse med Plus-Plus BIG

Mateo var virkelig overvældet, da vi fandt den store pose frem med 400 Plus Plus BIG brikker. Vi startede med at hælde alle brikkerne ud på spisebordet for at se, hvordan Mateo ville gribe det an. Han begyndte hurtigt at samle brikkerne - en efter en. Mateo skulle lige lære sine nye Plus-Plus brikker at kende, hvilket vi sagtens kunne forstå. Far kunne ikke lade være med selv at sidde og lege med brikkerne, og der gik heller ikke lang tid før, at mor måtte være med. Det kriblede i vores fingre for at få lov til at bygge med brikkerne, og farverne fangede alles interesse.

Vi var alle dybt optaget af vores egne ideer og værker, som vi kreerede med Plus-Plus brikkerne. En gang imellem kunne man hurtigt skæve til sidemanden og få nogle gode ideer. Det var dog vigtigt, at man ikke gjorde det for lang tid af gangen, for man skulle nødig blive beskyldt for at have “stjålet” en rigtig god ide! Vi var meget underholdte fra start, og Mateo
byggede løs i fuld koncentration. Vi blev nødt til at stoppe op og nyde at se vores søn, der bare var fanget af Plus-Plus.

Vi fik i fællesskab bygget en masse sjove ting! Vi kunne mærke på Mateo, at han rigtig godt kunne lide, at vi i fællesskab fandt på en masse sjove ting at bygge. Vi brugte både vores byggeplader og byggede frit med brikkerne på bordet. Byggepladerne var ekstremt gode og en stor hjælp, hvis vi skulle bygge opad. Byggepladerne danner et solidt fundament, der gør, at vores figurer og andre kreationer ikke vælter - eller på anden vis falder fra hinanden.

Legen med Plus Plus BIG brikkerne frit på bordet giver en helt anden oplevelse. Det kan være en smule sværere at finde en god balance i brikkerne, hvis man bygger opad. Det giver samtidig noget at samarbejde om som familie, hvilket vi fandt rigtig hyggeligt.

Vi kunne her inddrage Mateo og spørge ham, om han havde nogle gode ideer til, hvordan vi kunne løse forskellige problemstillinger. På den måde inddrager vi læring og forståelse for, hvordan brikkerne opfører sig. Vi endte op med at have bygget både huse, sjove figurer og så havde mor været kreativ og skrevet “Mateo” - kun med hjælp fra Plus-Plus BIG brikkerne. Til stor begejstring for hovedpersonen selv - Mateo.

Fantastiske brikker med omtanke for miljø og børn

Vi var ret nysgerrig på Plus Plus’ vision og mål omkring produktionen og fremstilling af deres fantastiske brikker. Vi blev hurtigt positivt overraskede, og vi kunne konstatere, at det er en miljøvenlig måde, som produktionen af deres produkter foregår på. Hele vejen igennem produktionen har Plus Plus et princip, der går på, at intet skal gå til spilde. Det vil altså sige, at alt overskydende plast genbruges på fabrikken, og bliver brugt til at fremstille nye Plus Plus brikker.

Grøn energi er en vigtig del af produktionen. Hele processen på fabrikken og fremstillingen af Plus Plus brikkerne foregår med 100% grøn energi, som for alvor er med til at understrege at Plus Plus tænker så miljøvenligt som overhovedet muligt. Plus Plus brikkerne - samt indpakningen de kommer i - kan genanvendes. Brikkerne er lavet af fødevaregodkendt plastik, ligesom for eksempel flasken med danskvand, du kan købe hos dit lokale supermarked.

Vi er stolte over, at et dansk firma som Plus-Plus viser den rigtige vej at gå. Vi føler, at vi skal passe så godt på den jord, som vi har valgt at sætte vores børn på. De samme tanker føler vi, at Plus-Plus har gjort sig, igennem deres ekstremt høje og miljøvenlige politik i fremstillingen af deres brikker.

Fantasien kan få frit løb

Det er helt fantastisk, at der ikke er nogen rigtig måde, at lege med brikkerne fra Plus-Plus på. Med brikkerne kan fantasien og kreativiteten få frit løb, og Mateo kan ved hjælp af de store Plus- Plus brikker sætte dem sammen, lige som han har lyst til. Hvis Mateo vil bygge en hund, gør han det - vil han hellere bygge et stort hus så er det, det han gør. Plus-Plus BIG brikkerne i neon er stærke i farverne, hvilket gør det meget interessant for os at udfolde vores kreativitet.

Nogle gange har man den perfekte ide til, hvordan man kan gøre sine figurer så livagtige som overhovedet muligt. Det bliver oftest noget andet, når man sidder med det færdige resultat, og det resulterede i store grin for os alle sammen. Det er rigtig sjovt, når far og Mateo sætter sig til at bygge en stor rumraket, og resultatet ender med at ligne en deform agurk i lidt for mange farver. De kan selvfølgelig godt se rumraketten!

Vi forstår godt, at Plus-Plus har vundet utallige priser for deres brikker i udlandet. Brikkerne er utroligt nemme at sætte sammen, og de falder ikke nemt fra hinanden. Størrelsen på BIG brikkerne er virkelig gode, og kvaliteten er lige i øjet. Vi har brugt Plus-Plus BIG brikkerne til snakke om farverne på de forskellige brikker, og hvor mange sider én brik består af.

Vores vurdering af Plus-Plus BIG Neon brikkerne

Vores leg med Plus-Plus BIG brikkerne i neon blev lige, som vi havde håbet. Mateo var virkelig betaget af de farverige og betagende brikker. Vi har brugt utallige timer på at bygge og kreere alt fra skøre figurer til store og høje konstruktioner.

Vi erfarede hurtigt, at Plus-Plus BIG brikkerne ikke skulle gemmes for langt væk. Brikkerne har derfor fået en plads på hylden med kreativt favoritlegetøj.

Vi er meget glade for at se, at vores søn har taget så godt imod Plus-Plus BIG konstruktionslegetøjet, da vi som forældre sidder tilbage med følelsen af, at det er et super godt produkt.

At firmaet bag samtidig har en seriøs og ambitiøs miljøpolitik kan vi kun være endnu gladere for. Vi har haft en fantastisk oplevelse med BIG brikkerne i neon fra Plus-Plus!

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlus-plus

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen