Pl-ug Byg-Selv Hule anmeldelse
Mærket er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 3 år (med hjælp fra en voksen) | Materiale: Plast | Indhold: Et byggesæt med 30 dele | Mærke: pl-ug

"Der gik ikke lang tid før Mateo og far gik i gang med at bygge hulen, og forventningerne til hulen var store. Det er vigtigt at nævne at Mateo godt selv kan håndtere og bruge de forskellige dele, men at han med fars hjælp, får en forståelse for hvordan de forskellige dele skal bruges og hvordan de fungerer. Der gik ikke lang tid, og så var Mateos nye hule klar - præcis som vi alle havde forestillet os. Mateo er både blevet udfordret og underholdt, med byggesættet fra pl-ug. De forskellige dele der følger med i byggesættet, gør at man kan bygge huler - uanset hvilke overflader man har til rådighed..."

En anmeldelse af Byg-Selv-Hulen fra pl-ug

Vi elsker at være kreative med vores søn, Mateo, som er 3 år gammel. Vi elsker at bygge lange og komplicerede togbaner med vores BRIO sæt, og så kan vi bruge flere timer i legen og fordybelsen med vores LEGO klodser. Vi blev meget overraskede da vi fandt ud af, at hollandske pl-ug havde designet et sæt, hvor man i selskab med sit barn kan bygge sin egen hule/telt.

Mateo elsker at bygge huler herhjemme, og vi tænkte derfor hurtigt, at sættet ville være noget lige for ham. De huler Mateo godt kan lide at lave herhjemme, er bogstavelig talt en dyne over spisebordet - vi havde en del højere forventninger til sættet, vi nu skulle i gang med at teste!

* Sættet kan fås i to forskellige størrelser på Legebyen.dk - en mellem pakke med 18 dele, og en stor
pakke med 30 dele. Vi har testet den store pakke med 30 dele, og det er den vores test tager udgangspunkt i.

Det praktiske omkring Byg-Selv Hule/Telt sættet fra pl-ug

Byg-Selv Hule/Telt fra pl-ug er anbefalet fra + 3 år, og er produceret i plast.
Det anbefales at sættet bruges sammen med en voksen, hvis barnet er under 5 år - dette sikrer at barnet kan få fuld glæde af sættet. Byggesættet består af 30 dele.

Sættet indeholder:

  • 3 skruetvinger
  • 1 skilt
  • 2 sugekopper
  • 3 kroge
  • 3 pløkker
  • 4 samlingsdiske
  • 6 gribere
  • 8 stænger
  • 1 pose

* Der indeholder ikke et stykke stof til sættet, dette skal man selv have derhjemme. Stoffet på billederne følger derfor ikke med i sættet.

De 3 skruetvinger er super gode, hvis teltet skal bygges tæt ved en bordplade eller vindueskarm. Det går hurtigt at sætte skruetvingen på en flad overflade, og så er man klar til at bygge videre på sin hule! De 2 sugekopper i sættet er utrolig gode, og kan sættes på alle glatte overflader - vinduerne er specielt gode at benytte sugekopperne på!

De 3 kroge kan hænges på stole eller overflader der er afrundet. De 3 pløkker kan bruges i græsplænen hvis man er udenfor, og de 6 gribere, gør at din hule kan tages i mange forskellige retninger. De 4 samlingsdiske fungerer godt med hele sættet, og selvfølgelig også med de lange og robuste stænger.

Der hører også et skilt med til sættet, som har to forskellige sider. Den ene side er med teksten “keep out” - og den anden side er med teksten “caution: area under construction”.

Der medfølger også en sort pose, der er beregnet til at opbevarer de forskellige dele i, når sættet ikke bliver brugt. Det er super smart, og gør at delene med tiden ikke forsvinder. Den smarte pose er også en god måde for barnet, at kunne transportere de forskellige dele rundt omkring i huset.

Vores oplevelse med Byg-Selv Hule/Telt sættet fra pl-ug

Vi havde endnu ikke introduceret Mateo for byg-selv sættet endnu. Far spurgte Mateo, om han havde lyst til at bygge en hule. Mateo smilede, og nikkede. Mateo fandt hurtigt et sofatæppe frem, og kastede det hen over spisebordet. Mateo fik dog hurtigt øje på kassen fra pl-ug som far stod med i hånden. Mateo var nysgerrig, og kunne ud fra de flotte billeder på kassen hurtigt regne ud, at vi skulle bygge vores hule med hjælp fra de mange dele fra byggesættet.

Mateo åbnede kassen, og hold da op, hvor var der mange forskellige “hjælpemidler”, til at bygge den helt perfekte hule! Mateo gik hurtigt i gang med at kigge på de forskellige dele, alt imens far var i gang med at forklare ham - hvad de forskellige dele kunne bruges til. Vi var som forældre selv overraskede over de mange muligheder vi havde, for at bygge nogle hyggelige huler.

Mateo var klar til at bygge huler, og det var far heldigvis også. Vi besluttede os for at skabe en hyggelig hule, hvor der var plads til at læse bøger, drikke æblejuice og spise chips. Vi snakkede lidt om hvor hulen skulle bygges, og hvad vi tænkte den skulle indeholde.

Der gik ikke lang tid før Mateo og far gik i gang med at bygge hulen, og forventningerne til hulen var store. Det er vigtigt at nævne at Mateo godt selv kan håndtere og bruge de forskellige dele, men at han med fars hjælp, får en forståelse for hvordan de forskellige dele skal bruges og hvordan de fungerer. Der gik ikke lang tid, og så var Mateos nye hule klar - præcis som vi alle havde forestillet os.

De forskellige dele i sættet er produceret i et holdbart og stærkt materiale, og delene er super nemme at arbejde med. Da hulen stod klar, fandt Mateo et tæppe frem, som vi brugte som tag. Mateo fyldte hulen med puder og tæpper, og lagde sig godt til rette med sin yndlingsbamse. Æblejuicen blev serveret - efterfulgt af en skål chips, og så blev der læst i en god bog.

Mateo var meget klar i spyttet, imens han lå og slappede af i sin hule. Mateo sagde vi skulle bygge en ny hule efter han havde læst sin bog færdig - og vi kunne ikke være mere enige!

Byg-Selv Hule/Telt sættet fra pl-ug kan bruges inde og ude

Byg-Selv Hule/Teltet fra pl-ug kan både bygges inden- og udenfor. Det store sæt har en masse forskellige muligheder, og har nærmest ingen begrænsninger. Hvis barnets fantasi er god, er der ikke det sted, hvor der ikke kan bygges en hule!

Vi har hovedsageligt benyttet os af Byg-Selv Hule/Telt sættet indendørs. Vi har både bygget store og små huler herhjemme, og mulighederne for hvordan og hvor man bygger hulen er stor. Vi har blandt andet bygget en hule ved hjælp af to stole og et stort vinduesparti. Det behøves absolut ikke være alle delene der bliver brugt for at skabe en hule - en hule kan blot bygges ved at bruge 6 af delene i sættet.

Mateo har i selskab med far bygget huler i køkkenet, i stuen foran fjernsynet, på soveværelset, og på hans eget værelse. Det er nemt at flytte alle delene man skal bruge for at bygge hulerne. Der medfølger en smart pose som kan indeholde alle 30 dele, og som Mateo nemt kan have over skulderen eller i sine hænder. De forskellige dele vejer ikke
meget, og det er derfor nemt at fragte delene frem og tilbage.

Byg-Selv Hule/Telt sættet fra pl-ug kan også benyttes udenfor. Vi har slået en hule op enkelte gange ude i haven, og det fungerer rigtig godt. Vi anbefaler at man bygger huler i haven med sættet, når vejret er godt - og det hverken regner eller blæser alt for meget. Der medfølger 3 pløkker i sættet som er en vigtig faktor, for at hulen udenfor kan blive en ligeså stor succes, som indenfor. Det er fantasien der sætter sine grænser når det handler om at bygge huler med Byg-Selv Hule/Telt sættet fra pl-ug, og mulighederne er mange udenfor. Vi benyttede os af de få træer vi har stående i haven - og så var vi også været glade for at bruge nogle af vinduerne - i vores forsøg på at bygge en hyggelig hule i haven.

Vores vurdering af Byg-Selv Hule/Telt sættet fra pl-ug

Mateo er både blevet udfordret og underholdt, med byggesættet fra pl-ug. De forskellige dele der følger med i byggesættet, gør at man kan bygge huler - uanset hvilke overflader man har til rådighed.

Da vi var børn skulle man som minimum have 4 stole, for at kunne bygge en nogenlunde kedelig hule - det er dog helt anderledes med byggesættet fra pl-ug! Mateo kan nøjes med at have to vinduer, én vindueskarm og én stol til rådighed, for at kunne skabe en hyggelig og tryg hule.

Alle de forskellige dele i byggesættet er af utrolig god kvalitet, og funktionaliteten af dem er ligeså god. Vi har lært om opsætningen af huler, og om de forskellige elementer der gør sig gældende for, om en hule kan bygges det sted, som Mateo har udset sig.

Det har været en stor fornøjelse at have stiftet bekendtskab med byggesættet fra pl-ug. Vi har med hjælp fra byggesættet - skabt små oaser rundt om i hele huset - til stor glæde for Mateo og hans lillesøster.

- Camilla Jakobsen

Læs også anmeldelsen af Gonge's Mini-stylter

Læs også anmeldelsen af det magiske Kinetic Sand

Læs også anmeldelsen af Little Tikes Cozy Truck

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlug

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen