Playmobil Family Fun Zoo anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 4 år | Mærke: Playmobil | Serie: Family Fun | Tema: Zoo | Materiale: Plast

"Carl og jeg har haft en virkelig hyggelig dag, hvor timerne er fløjet afsted. Vi har begge to været helt opslugt af byggeriet og legen. Vi kan varmt anbefale de forskellige produkter fra Playmobil Family Fun Zoo. Slip fantasien løs og lad legen begynde, rigtig god fornøjelse!"

En anmeldelse af Playmobil Family Fun zoologisk have og dyr

Jeg vil gerne byde jer alle sammen velkommen og invitere jer på en guidet tur rundt i Playmobil Family Fun zoologisk have.

Vi har nemlig testet følgende produkter fra Playmobil Family Fun serien:

Mere om Playmobil

Playmobil stammer fra Tyskland og det har eksisteret i næsten 50 år.

De fleste af os der læser med, har garanteret selv leget med Playmobil dengang vi var børn.

Jeg husker i hvert fald, at jeg legede meget med det som barn, men den gang var der ikke helt så mange forskellige ting at vælge imellem, som der er nu.

Playmobil Family Fun sættene henvender sig til børn fra 4 år og opefter, da sættene indeholder rigtig mange små dele. Man skal derfor være ekstra opmærksom på, at mindre søskende ikke kommer nogle af de små dele i munden.

For bedst muligt at kunne teste disse sæt, så har jeg lavet en legeaftale med Carl på 5 år og han var selvfølgelig helt frisk på at hjælpe :-)

Vi har sammen bygget sættene, leget med indholdet og snakket om de forskellige dyr.

Lidt svært at samle

Det store zoologisk have sæt var lidt svært at samle, det krævede lidt tålmodighed og en del kræfter i fingrene, for at kunne sætte delene ordentligt sammen.

Der er heldigvis en tydelig samlevejledning med til sættet, men man behøver selvfølgelig ikke at følge den. Man kan lave sin helt egen zoo og bygge den op på sin helt egen måde, hvis man har lyst.

Playmobil er lavet af plast og er derfor utrolig holdbart! Det passer derfor rigtig godt ind hos børnehaver, fritidsordninger og lign. hvor det ville blive brugt rigtig meget, af mange børn.

Sættene vil selvfølgelig også være et stort hit derhjemme og det vil hurtigt rygtes blandt jeres barns venner, som nok gerne vil med hjem og lege hele tiden.

På grund af den gode kvalitet, så har Carl og jeg leget med sættene både indenfor og ude på terrassen.

Delene kan også sagtens tåle vand, de er derfor lette at rengøre. Dog skal man være opmærksom på at klistermærker med tiden vil falde af, når de bliver udsat for vand over flere gange.

Mange forskellige temaer

Der er rigtig mange forskellige temaer man kan vælge imellem når man køber Playmobil, så man kan uden problemer købe noget der matcher barnets køn eller interesser.

Leg med Playmobil er rigtig godt for barnets udvikling, da det bl.a. styrker og stimulere sociale kompetencer, empati, rollelege, fantasi, kreativitet og finmotorikken.

Der er også mange forskellige muligheder for at tilkøbe flere ting til det store Playmobil Family Fun Zoo, det kan bl.a. være flere indhegninger, forskellige dyr med unger eller endda overnatningsmuligheder, som man kan bygge sammen med sættet.

Carl og jeg brugte en lille time på at bygge den store zoo og stille det hele klar til legen. Der er simpelthen så mange små dele i sættet, som er med til at gøre legen mere livagtig. De mange små dele er alt fra balloner, kager, sodavand, foder til dyrene, postkort og meget meget mere.

Det er intet problem at finde på en god leg

Ved indgangen til zoo ses de store plakater med de vilde dyr.

I souvenirbutikken ved indgangen købes der entré billetter og der er mulighed for at få udleveret et kort over zoo, som viser hvor de forskellige dyr er og hvornår de skal fodres.

Der er også mulighed for at købe slik, kage, drikkevarer og balloner i butikken. Når alle har købt billetter, så mødes vi lige indenfor...

Hej alle sammen, jeg hedder Carina og jeg er dyrepasser her i Family Fun Zoologisk have. Ved min side står min kollega Carl, han arbejder også her i Zoo.

Vi går meget op i dyrevelfærd i vores zoologisk have og vi har derfor masser af plads til de forskellige dyrearter. Derudover forsøger vi så vidt muligt, at få dyrenes områder til at ligne deres naturlige omgivelser så meget som muligt.

Alle vores dyr er født i fangeskab og de er derfor ikke blevet fjernet fra naturen og deres familier.

Alle os dyrepassere er blevet uddannet til at aflæse dyrenes signaler. På den måde kan vi lynhurtigt spotte og reagere, hvis et dyr skulle være blevet syg, eller hvis et dyr venter sig.

Hvis I skulle støde på nogle spørgsmål på turen rundt i haven, så spørg endelig, så vil Carl og jeg svare så godt vi kan.

Først starter vi ved girafferne

Her kan I se vores store flotte hungiraf og læg lige mærke til, hvad der står lige under hende.

Hun fødte nemlig en lille unge for to måneder siden.

Girafhunner går drægtige i ca 15 måneder. Vores søde girafunge kom til verden med et ordentlig brag.

Giraffer føder nemlig stående, hvilket betyder at den lille unge startede sit liv, med et fald på omkring 2 meter, da den blev født.

Ved fødslen var ungen næsten 2 meter høj og vejede 50 kg.

Dernæst ser vi på pingviner

I indhegningen ved siden af, kan I se vores Kejserpingviner.

De voksne pingviner er ca 1 meter høje og vejer omkring 40 kg.

Pingvinerne lever af mindre fisk, blæksprutter og krebsdyr.

Kejserpingvinerne trives bedst i vandet og de kan svømme 14 km i timen.

Da de elsker at være i vandet, så har vi selvfølgelig valgt at indrette deres område med en isrutsjebane og selvfølgelig masser af vand, så de kan svømme og lege dagen lang.

Her ved Kejserpingvinerne er der også kommet unger fornyeligt.

Det er hannen som ruger på ægget i to måneder, inden det udklækker.

Som I kan se, så er ungerne meget livlige og de er helt vilde med rutsjebanen.

Videre til løverne

Kom. Vi går op på broen, her kan vi nemlig se ned i løveindhegningen.

Vores løveflok består af en hanløve med en stor flot manke, en hunløve og deres to unger.

Løver er et kødædende rovdyr, der bruger det meste af tiden på at hvile sig. De hviler sig faktisk næsten 20 timer i døgnet.

I det fri er løvens byttedyr for det meste zebraer, antiloper, gnuer, bøfler og vortesvin.

Her i zoo giver vi mest løverne kød fra heste eller geder.

I kan se, at løverne er ved at spise et stort stykke kød på en knogle lige nu.

De populære pandaer

Ved siden af løveindhegningen har vi vores nyeste og stadig mest populære dyr, nemlig pandaer.

Panda familien består af to voksne pandaer og en lille unge.

Pandaer lever primært af bambus og insekter.

Pandabjørnene bruger op til 15 timer i døgnet på at spise. Ja, I hørte rigtigt, 15 timer! Der er nemlig ikke ret meget næring i bambus, så en voksen panda er nødt til at spise mellem 15-20 kg om dagen for at overleve.

Pandaerne ligner søde og bløde teddybjørne og det at den spiser bambus, får den til at se så fredfyldt ud.

En voksen panda kan blive 1,5 meter og kan veje op til 110 kg.

Pandaerne kan blive 30 år gamle.

Pandaen er også symbol for Verdensnaturfonden (WWF) og det har den været siden fonden blev stiftet.

Alligatorerne lurer i vandet

Her til venstre kan I se alligatorerne.

De gemmer sig i vandet, men hvis I ser godt efter, så kan I se dem i overfladen.

Der er tre alligatorer, en voksen hun og to små unger.

Vores hunalligator er 2,5 meter lang og som I kan se, så er næsten halvdelen af længden hendes hale.

I vandoverfladen kan en voksen alligator svømme helt op til 16 km i timen og under vandet kan deres hastighed komme op i nærheden af 25 km i timen.

Alligatorens øjne er placeret, så den ikke kan se fremad, men kun til siden, hvor imod at krokodillers øjne er mere tætsiddende, så de godt kan se fremad.

De fantastiske flodheste

I indhegningen ved siden af kan I se, at der også er vand. Her lever vores store flodhestemor med sin unge.

Hun er meget aggressiv i øjeblikket, men det er helt normalt, fordi hun beskytter sin lille unge.

Flodhestene er primært planteædende.

Vidste I godt, at en flodhest kan blive op til 50 år gammel og veje op til 3000 kg.

Flodhesteungen, vejede ved fødslen 50 kg. Den kan svømme og dykke med det samme. Ungen drikker mælk fra sin mor under vandet.

Flodheste kan ikke flyde. Så hvis de holder op med at svømme, synker de til bunds.

Håber I har nyt turen

Det var det sidste dyr, som vi ville vise jer på denne rundvisning, så nu er I velkommen til at udforske Playmobil Family Fun Zoo helt på egen hånd. Nu har I lært lidt om nogle af de spændende dyr, så nu er det jeres tur til at slippe jeres fantasi og kreativitet løs.

Carl og jeg har haft en virkelig hyggelig dag, hvor timerne er fløjet afsted. Vi har begge to været helt opslugt af byggeriet og legen.

Zoologisk have sættet er utrolig stort og hvis man også vælger at tilkøbe flere ting, så får man et kæmpe sæt, som alle børn uden tvivl vil elske.

Vi kan varmt anbefale de forskellige produkter fra Playmobil Family Fun Zoo. Slip fantasien løs og lad legen begynde, rigtig god fornøjelse!

- Carina Lund (& Carl)

Se hele udvalget af Playmobil Family Fun Zoo æsker på Legebyen.dk
Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPlaymobil

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen