Pedalo Sport anmeldelse

En anmeldelse af Pedalo Sport køretøjet

”Åhhhr hvad! Sådan nogle har vi også i skolen!!” Det var der første, der blev sagt, da min lillesøster og lillebror åbnede æsken med Pedalo indeni.

Min lillebror kunne altså straks se, hvad det var, min lillesøster så lidt mere overrasket ud, hun havde nogle vældigt store øjne. Men hun var altså ikke sen til at hoppe på den, da vi kom udenfor.

Min lillebror stak af med den og forsøgte at køre på den i stuen, så han kunne ikke helt vente med at komme i gang med at lege.

Indhold i æsken

Det er ret let og ligetil at komme i gang med Pedalo. Den er samlet og klar til brug, når du åbner æsken. Det du finder deri, er din Pedalo. Hvis du ønsker en bog om Pedalo kan du gratis downloade ”Pedalo”, det skal dog siges, at den er på tysk og engelsk.

Oplysninger og anbefalinger

  • Mærke: Den kommer fra det tyske mærke Pedalo.
  • Materiale: Træ, metal og gummi (om hjulene).
  • Mål: L:37,5 x B:22 x H:22 cm.
  • Max. brugervægt: Under 120 kg.
  • Alder: Anbefales fra 6 år.
  • Antal: 1 stk. i æsken.

Det anbefales altså, at du er 6 år eller opefter, når du anvender Pedalo Sport. Det giver for mig rigtig god mening, da det virkelig kræver meget af balance, motorik og koordinationsevnen, at anvende den.

Man kan anskaffe sig nogle holdeliner til den. De monteres i forborede huller og er ret enkle at montere og demontere. De forenkler det at køre på den lidt, så indlæringen og træningen bliver endnu sjovere helt fra starten af.

Derudover kan man starte med Pedalo Classic, som har 4 store hjul på hver side og større plader til fødderne. Den kan bruges allerede fra 3-års-alderen og giver en mere glidende overgang til Pedalo Sport.

Jeg tror også, at det er Pedalo Classic mine søskende har kørt på i skolen, de havde i hvert fald ret svært ved at køre selvstændigt på Pedalo Sport.

Jeg må og kan virkelig anbefale at anvende sikkerhedsudstyr, når Pedalo Sport skal i brug. Mine søskende fik straks cykelhjelm på, da jeg opdagede, at de ret hurtigt, røg både forover og bagover, når de skulle træde den rundt.

Derudover ønsker de sig nu også beskyttere til knæ, albuer og håndled. Eller det vil sige, det ønsker jeg at købe på deres vegne, så de kaster sig lidt mere frit ud i legen.

Generelt om Pedalo

Pedalo Sport er den originale Pedalo, som blev skabt i Tyskland for mere end 50 år siden.

Den blev udviklet af Erich Hoerz som et alsidigt køretøj, der kunne give en legende tilgang til forbedringen af balance og koordination.

Sidenhen er den blevet til et meget populært lege- og sportsredskab, der kan benyttes af mange aldersgrupper inden for både sport, fritid og sportsterapi.

Den er blevet så populær, at man sidenhen har udviklet andre versioner af Pedaloen – heriblandt den førnævnte Pedalo Classic.

Den lavere sværhedsgrad på Pedalo Classic gør den særligt velegnet til de første øvelser og introduktion til den videregående træning på Pedalo Sport. Derudover finder jeg den også særligt velegnet til at give børn en god introduktion til Pedalo-verdenen.

Vores oplevelse med Pedalo Sport

Det var simpelthen den sjoveste oplevelse at have Pedalo Sport med hjem til mine søskende. De to yngste er hhv. 9 og 10 år, og kunne ikke helt begribe, at jeg havde sådan en med hjem til dem, som de kunne lege med udenfor. Den plejede jo kun at høre til i skolen.

Vi tog den med udenfor, hvor der er en masse stier, som man kan køre på.

Med cykelhjelmen godt spændt fast på hovedet var de bare klar til at køre derudaf. Eller det var de i hvert fald overbevist om til en start, ret hurtigt fandt de ud af, at det ikke helt var en magen til den i skolen.

De kunne ikke rigtigt forstå, at de ikke bare kunne køre, som de plejer. De blev ved med at få overbalance eller ryge bagud. Pedaloen tog mange ture selv, nå vi smuttede af.

Det tog nogle forsøg, før de kunne køre bare to omdrejninger uden at holde hinanden i hånden. Det skal lige siges, at det altså ikke var meget lettere for de ældre søskende på 13 og 18 år, eller for mig selv på 28, eller min kommende mand på 30 ?.

Der gik faktisk lidt sport i at se, hvem der kunne køre flest omgange, vinderen røg op på 11 omgange, før det gik galt. Jeg siger ikke, hvem det var ?. Der gik heller ikke længe før alle nabolagets børn stimlede sammen, for at se, hvad det var, der skabte så megen latter og små skrig.

Så fik de også en tur, mens de hver især på bedste vis, hjalp hinanden – vi stod på behørig afstand af hinanden, så vi ikke risikerede at være smittekilder på bedste ’sammen-hver-for-sig’-maner.

Da jeg kom hjem, gik jeg straks i gang med at bestille holdelinerne til Pedaloen, så vi kan få endnu mere sjov og leg ud af den i sommerens lyse timer ?.

Udvikling af balance, motorik og koordinationsevne

Det, der var så svært for mine søskende – og vi andre, var at holde balancen, imens vi koordinerede bevægelserne på pedalerne til en fremaddrift.

Det giver også rigtig god mening, når nu Pedalo Sport er dét sværere end Pedalo Classic.

Begge Pedaloer simulerer bevægelserne fra gang og fremmer et flydende skift fra ben til ben. Det går ind og udvikler reaktionsevnen, ben-akse-stabiliteten og dermed også gangsikkerheden.

Det giver alt i alt en bedre koordination, fremmer ligevægten, rytmesansen og rytmikken i menneskers gang – altså sammen på en meget legende facon. Pedalo Sport kører lidt som en ethjulet cykel, så der den kan helt sikkert også bidrage til at køre mere sikkert på sådan en, hvis man skulle ønske det ?

Gør motion til en leg

Flere steder har man faktisk inddraget Pedaloen i sportens verden, blandt andet til at fremme atleters balanceevne og motorik. Det er jo ikke nogen dårlig idé, da den tager mange af de bedste ting fra genoptræningsverdenen og gør det til en leg.

Vi fik bestemt også alle sammen pulsen en lille smule op og trænede vores balance, alt imens lattermusklerne også fik sig en tur :-D

- Camilla Liv Pedersen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPedalo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen