PAPO Ridderborg + Riddere anmeldelse

Alder: Anbefales fra 3 år | Materiale: | Antal: 1 borg (leveres uden riddere) |Tilkøb: Ridderfigurer, Eventyrfigurer, Fantasyfigurer, Drager & Katapult

"Ridderborgen og figurerne fra PAPO har sikret en masse timers underholdning og leg herhjemme. Mateo elsker at have os med i sin leg, og vi elsker at være en del af den! Mateo er også rigtig god til at lege selv. Det er dejligt at overvære, at han kan få så lang tid til at gå med en leg helt selv samtidig med, at hans fantasi styrkes..."

En anmeldelse af PAPO Ridderborg samt riddere, eventyrfigurer og drager

Vi var rigtig spændte på at teste de fantastiske figurer og den imponerende ridderborg fra franske PAPO. Da postbudet havde været her med pakken, gik der ikke lang tid før, den blev pakket op, da vi havde en dreng, der var utroligt spændt på, hvad den indeholdte.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af at teste en lille del af PAPOs store sortiment. Vi har altid haft store forventninger til PAPO, og de er blevet indfriet hver gang. Vores dreng, Mateo på 2½ år, er kommet i en alder, hvor han elsker at lege med figurer. Rolleleg er noget af det bedste han ved, og det “komplette” sæt, som vi har fået lov til at teste, slog os helt omkuld - på den rigtig gode måde!

Vi skulle lege med:
PAPO Ridderborg
PAPO Riddere
PAPO Fantasyfigurer
PAPO Eventyrfigurer
PAPO Drager
PAPO Katapult (med tilhørende kanonkugler)

PAPO Ridderborgen kommer usamlet. Ridderborgen er lavet af træ, og den måler 30,5 centimeter i højden, 58 centimeter i bredden og 40,5 centimeter i diameteren. Den store æske, som ridderborgen ankommer i, er rigtig flot, og den var med til at pirre vores nysgerrighed omkring indholdet endnu mere.

Figurerne kommer i en klar pose, hvor de er pakket godt og sikkert ind. Alle figurerne har hård plast om fødderne, hvilket betyder, at de har den helt optimale beskyttelse under transport.

Alle figurer fra PAPO kommer assorteret, og jeres levering af figurer kan dermed variere fra de viste billeder her i anmeldelsen og på Legebyens hjemmeside!

OBS: Der medfølger IKKE riddere eller andre figurer til ridderborgen. De skal derfor bestilles ved siden af.

Borgen er nem at samle for hele familien

Da PAPO Ridderborgen ikke er samlet på forhånd, gik vi straks i gang med at bygge rammerne for vores kommende leg. Ridderborgen består af mange dele, men lad dig ikke skræmme! Det er super nemt og ligetil at bygge ridderborgen. Det tog os under 10 minutter fra vi havde alle ridderborgens dele på gulvet, til vi stod med det færdige resultatet - en færdigbygget ridderborg.

Vi havde Mateo med i byggeprocessen. Ridderborgen kræver hverken værktøj eller skruer. Byggeprocessen gik smertefrit idet PAPO har taget højde for at gøre det børnevenligt. Det synes vi er helt fantastisk, når man - som vi - har et barn, der er glad for at hjælpe til og bygge.

Der medfølger en god og grundig samlevejledning af ridderborgen. Vi var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvordan ridderborgen skulle samles, da processen er gjort super nem og ligetil for os. Det er helt ideelt og super praktisk, at man som forældre ikke skal bøvle med samlingen af ridderborgen.

Detaljerede figurer i høj kvalitet fra PAPO

Mateo gjorde store øjne, da vi præsenterede ham for hele setuppet, og det kan vi godt forstå! Stuen kunne pludselig ses som noget nær en filmkulisse med den store prangende ridderborg i centrum. Hvor skulle vi begynde?

Alle ridderne stod i kø til at indtage ridderborgen; riddere som alle var klar til kamp med sværd, skjold og bue og pil. I det fjerne kunne vi ane eventyrsfigurerne, som består af smukke prinsesser med store farverige kjoler og deres ligeså farverige og søde enhjørninge.

Den store katapult blev hurtigt rullet frem og placeret foran ridderborgen.

Katapulten skal i kampens hede være dét, der vil tvinge fjenderne hjem igen. Katapulten er det perfekte redskab til dette, da den har hele 6 kugler og en skudlængde på en halv meter (vores bedste skud).

Detaljerne ved dragerne er så skarpe, at vi var en anelse nervøse for at slippe dem fri i stuen. Dragerne beskytter ridderne og eventyrsfigurerne. De er en enorm støtte i en hård kamp mod de evige rivaler. Nemlig, fantasy-figurerne.

Fantasy-figurerne er virkelig detaljerede og super interessante. Ridderne skal blandt andet kæmpe mod hunde med tre hoveder, døde pirater, spøgelser, skeletter og en figur, der er halvt menneske og halvt tyr.

Det er en leg spækket med detaljerede og imponerende figurer i bedste kvalitet og en kulisse, der slår benene væk under os.

Legen med ridderborg og figurer fra PAPO er magisk

Med alle sine riddere var Mateo hurtigt klar til at undersøge ridderborgen. Der gik ikke langt tid før, opgaverne var uddelegeret. Ridderne blev sat på forskellige positioner.

Katapulten fandt Mateo også rigtig interessant. Det er en super underholdende og smart måde, at gøre legen endnu mere virkelighedstro. Den har en fantastisk kvalitet, den er nem at navigere og kan skyde rigtig langt.

De store drager blev hurtigt sat til at patruljere over ridderborgen. Her fløj de og holdte øje med fjenderne (fantasy-figurerne), der meget snart skulle vise sig at dukke op i det fjerne. Dragerne er af super god kvalitet, store og frygtindgydende. Dragerne ligger rigtig godt i Mateos lille hånd, så der blev fløjet en masse ture over ridderborgen samtidig med at der blev brølt med hans lungers fulde kraft.

Eventyrsfigurerne er søde. Der er fine prinsesser, der skal passes godt på, og man må sige, at Mateo tog opgaven til sig! Prinsesserne havde søde enhjørninge i flotte farver, som til tider stak af. De kunne dog hurtigt lokkes tilbage igen med en stor gulerod.

Fantasy-figurerne var “fjenderne” i vores leg. Det var far, der havde taget sig af dem, og han var nu klar til at gå imod mor og Mateos rigtig fine og sikre ridderborg. Mateo havde forberedt sig godt og var allerede klar ved katapulten ved synet af fantasy-figurerne, der var på vej hen for at invadere hans ridderborg.

Kuglerne fløj om hovedet på fantasy-figurerne, men pludselig var alle kuglerne skudt af! Det nye våben skulle nu sættes ind - dragerne! De frygtindgydende drager fløj mod alle fantasy-figurerne og spyede ild omkring dem. Det hjalp ikke det store, og nu var fantasy-figurerne klar til at invadere den store ridderborg.

Ridderne satte alt ind for at stoppe fantasy-figurerne, der var i gang med at bryde porten til ridderborgen op. Det lykkedes ikke, og porten var nu lagt ned. De mange riddere stormede nu ud og var klar til at forsvare deres ridderborg. Efter en hård kamp kunne ridderne ånde lettet op og vende tilbage til deres ridderborg igen. Fantasy-figurerne måtte se sig besejret og måtte vende noget slukøret hjem igen.

PAPOs Ridderborg skaber helt perfekte rammer for rolleleg

Sammensætning er med ridderborg og figurer helt perfekt, hvis man har et barn, der elsker rolleleg.

Eventyrsfigurerne er helt magiske, ridderne er meget modige, dragerne er frygtindgydende, fantasy-figurerne er interessante, katapulten kan skyde langt og ridderborgen er fantastisk, stor og prangende.

Mateo er vild med det og nyder at inddrage os i legen. De forskellige figurer gør, at der nemt kan være flere børn om legen, og derfor er sættet også yderst anbefalingsværdigt til børnehaver.

Den store ridderborg er et kæmpe plus, da den byder op til leg. Der kan være flere børn omkring den, og den byder på et væld af muligheder.

Ridderborgen har både udkigstårne, fangehul og stiger, som alt sammen er super ideelt til en god leg. Den store port, der fører ind til ridderborgen, kan både hejses (lukkes) og sænkes (åbnes).

Vores vurdering af PAPOs Ridderborg og PAPOs figurer

Mateo har været meget glad for sin store ridderborg, som er samlingspunktet for alle hans figurer. Det er hér de farlige kampe opstår, men det er også hér, at der er tid til at reflektere og tænke over, hvordan næste slag skal slås.

Figurerne fra PAPO er i super kvalitet og meget medgørlige. De “giver sig’’ godt, hvis Mateo skal skyde med bue og pil eller rette lidt på et sværd. Mateo kan være vild i sine bevægelser under en god leg, og her er det dejligt, at figurerne er i fantastisk kvalitet.

Vi lægger også mærke til de helt fantastiske detaljer, og hvor livagtige figurerne virker for os. Det er fantastisk, at PAPO hverken er gået på kompromis med kvaliteten eller detaljerne af både figurer og ridderborg!

Ridderborgen og figurerne fra PAPO har sikret en masse timers underholdning og leg herhjemme. Mateo elsker at have os med i sin leg, og vi elsker at være en del af den! Mateo er også rigtig god til at lege selv. Det er dejligt at overvære, at han kan få så lang tid til at gå med en leg helt selv samtidig med, at hans fantasi styrkes.

Ridderborgen og de mange figurer har for os været en kæmpe fornøjelse at teste. Vi er rigtig glade for kvaliteten, udseendet, underholdningsværdien og de fantastiske historier, som vi med vores søn kan finde på i fællesskab. Dette er kvalitetslegetøj uden lige, der både styrker fantasien hos vores søn, og leder os hen på en masse gode snakke omkring riddere, drager, eventyrs- og fantasifigurer.

- Camilla Jakobsen

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjPapo

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen