Pandemic Hot zone North America spilanmeldelse

0 kommentarer

Alder: Anbefales fra 8 år | Spilletid: Ca. 30 min. | Spillere: 2-4 deltagere.

"Pandemic Hot Zone North America føles, når man kender og elsker det originale Pandemic, mest som ”Pandemic Light”. Der er ikke så mange ting, der er anderledes end originalen, andet end at alting er i mindre skala (3 sygdomme i stedet for 4, mindre kort at bevæge sig rundt på osv.). Det gør at vi nok ikke kommer til at finde det frem så tit herhjemme, men pga. dets mindre fysiske størrelse (både æsken og pladsen på bordet), er det ideelt som rejseudgave, og det vil helt sikkert blive et fast indslag i campingvognen og på sommerhusture..."

En spilanmeldelse af Pandemic Hot Zone North America

Pandemic Hot Zone North America er det nyeste skud (i skrivende stund) på Pandemic-stammen, som efterhånden består af en hel del titler. For dem, der ikke kender Pandemic, kan jeg fortælle at det er et samarbejdsspil, altså et spil hvor alle arbejder sammen for at vinde over spillet, der går ud på at frelse verden fra en række sygdomme, der spreder sig som en pandemi.

Lyder det bekendt? Well, inspirationen er ikke hentet fra nuværende begivenheder – det originale Pandemic spil er fra 2008, og det er blevet så stor en succes, at der nu er hele 11 forskellige versioner, som spilles alene uden grundspillet, samt flere udvidelser til grundspillet, og her er Hot Zone North America den seneste ”stand alone” version.

Da vi er meget glade for Pandemic herhjemme, men utroligt nok ikke har prøvet nogle af udvidelserne eller de andre stand-alone versioner endnu, blev jeg nødt til at prøve denne, da jeg fik muligheden. Da det kom ind ad døren, vidste jeg egentlig kun at det var et Pandemic spil, men ikke hvordan det var forskelligt fra originalen, så forventningerne var store – men kunne det så holde til det? Lad os finde ud af det.

Indhold af æsken

I æsken finder man:

1 spilleplade
24 bykort
24 infektionskort
3 epidemikort
4 begivenhedskort
7 krisekort
4 rollekort
4 huskekort
4 spillerbrikker
16 sygdomskuber i hver af farverne rød, blå og gul
3 flaskebrikker (1 af hver af rød, blå og gul)
1 infektionsratemarkør
1 udbrudsmarkør

Sjovt nok er der komplette sæt kort i hver af de 4 nordiske sprog, og da mange af dem er sprogneutrale (det eneste tekst på bykort og infektionskort er et bynavn), har man rigeligt med reserver. Kortene er mini-størrelse (63 x 40 mm hvor almindelige spillekort er ca. 87 x 56 mm), og det gør at det hele kan være i en ret lille æske (23 x 15 x 5 cm) – også selvom der er 4 hele sæt kort med.

Kort og æsker fra det originale Pandemic vs. Hot Zone North America

Opsætning af spillet

Der er lidt opsætning, men det er ikke så slemt, som det ser ud til på skrift.

Udbruds- og infektionsratemarkørerne placeres på deres startpositioner på brættet
Hver spiller får en rolle (fordelt tilfældigt, men man kan også bare vælge, hvis man gerne vil have nogle bestemte). Hvis man er færre end 4 spillere, er det ikke alle rollerne, der er med. Spillerne får deres rollekort, og brikkerne til de roller, der er i brug, sættes i Atlanta på brættet. Hver spiller får også et huskekort, hvor der står hvilke handlinger man kan foretage undervejs.
Bykortene og begivenhedskortene blandes sammen, og hver spiller får 2 kort (3 hvis der kun er 2 spillere).
Herefter deles bunken med by- og begivenhedskort op i tre lige store bunker, og der blandes et epidemikort (og evt. 1 eller 2 krisekort hvis man vil gøre det lidt sværere) i hver bunke. Herefter lægges bunkerne ovenpå hinanden – de blandes IKKE sammen. Den samlede bunke lægges på sin plads på brættet.
Infektionskortene blandes og bunken placeres på sin plads på brættet.
Nu skal der inficeres nogle byer: Træk 2 infektionskort, og placer 3 kuber på hver af de vendte byer (i samme farve som byen). Træk 2 kort mere, og læg 2 kuber på hver af de byer. Træk 2 kort mere, og læg 1 kube på hver af de byer. Alle 6 kort lægges i ”udsmidningsbunken” ved siden af bunken med infektionskort.

Og det var det. Så er vi klar til at redde verden!

Sådan spiller man

I Pandemic Hot Zone North America skal man, som tidligere nævnt, samarbejde om at frelse verden fra nogle sygdomme. Målet i spillet er at finde en kur for tre forskellige sygdomme (uden navne, bare repræsenteret af farverne blå, rød og gul). For at lave en kur til en sygdom, skal en spiller samle 4 bykort i sygdommens farve, og rykke til Atlanta (man både starter og laver kure i Atlanta, fordi det amerikanske Center for Disease Control ligger der) og bruge en handling på at lave kuren. Men lad os tage det skridt for skridt.

De kuber man lagde ud i opsætningen af spillet, repræsenterer sygdommene, og hvor galt det er fat de forskellige steder. Der må maksimalt ligge 3 kuber i en farve på en by – kommer der en kube mere, bliver der udbrud af sygdommen, og den spreder sig til alle de forbundne byer.

Hver spiller har i sin tur 4 handlinger. Disse handlinger kan være:

Rykke fra en by til en forbundet by.
Flyve direkte til en by ved at bruge et bykort med den pågældende by.
Flyve til en valgfri by ved at bruge bykortet for den by man står i.
Behandle sygdomme – fjerne én kube pr. handling fra den by man står i.
Vidensdele – give eller modtage et bykort fra en anden spiller – og det skal være den by man står i (begge spillere).
Lave en kur – aflevere 4 bykort i samme farve i Atlanta, og læg så kurbrikken i den farve på brættet for at indikere at man nu har en kur til den sygdom.

Når en spiller har foretaget sine 4 handlinger, skal han/hun trække 2 spillerkort. Spillerkortene kan være bykort, begivenheder (gode ting, som man kan gemme til man synes det er bedst at bruge dem), kriser (hvis man vælger at spille med dem – det er dem, man justerer sværhedsgraden med) eller epidemier. Det er her man skal samle bykort, så man kan få de 4 ens, der skal til for at lave en kur – men man må kun have 6 spillerkort på hånden i alt (bykort og begivenhedskort tilsammen). Epidemierne og kriserne gemmer vi lige lidt.

Sygdommene spreder sig

Når man har trukket 2 spillerkort, er det tid til at sygdommene spreder sig lidt, så der skal trækkes nogle infektionskort. Antallet kommer an på hvor man er i spillet, men i starten skal der trækkes 2. Der lægges 1 kube på hver af de trukne byer. Hvis der ligger 3 i forvejen, får man et udbrud – og det kan vi ikke lide! Ved et udbrud rykker man en markør på brættet et felt frem, og der lægges en kube i udbrudsbyens farve i alle byer, der er forbundet med den. Hvis en af de byer også har 3 kuber i den farve i forvejen, får man endnu et udbrud (”kædeudbrud”), og man rykker markøren endnu en gang frem, og lægger kuber på alle de forbundne byer til den by også. Man må maksimalt have 3 udbrud i spillet – ved det fjerde udbrud, taber man spille.

Systemet er dog lavet, så de samme byer først kan blive vendt efter en epidemi. Når man trækker infektionskort (også under opsætningen), lægges de trukne kort i en ”udsmidningsbunke”, og da der kun er 1 kort med hver by, kan de ikke komme igen. Ind fra højre kommer så epidemikortene… Når man trækker sine 2 spillerkort i slutningen af sin tur, er der en risiko for at trække et epidemikort. Trækker man et epidemikort, sættes alt andet på hold, og man udfører epidemien, før man går videre. Ved en epidemi sker der følgende:

Infektionsmarkøren på brættet flyttes et felt frem (den bestemmer hvor mange infektionskort, der skal trækkes i hver tur).
Man tager det nederste kort i infektionsbunken, og lægger 3 kuber på den trukne by, og lægger kortet i udsmidningsbunken.
Alle kortene i udsmidningsbunken blandes, og lægges øverst i infektionsbunken. Nu kan alle de tidligere trukne byer altså komme igen!

Herefter fortsætter man som normalt, altså med at trække infektionskort – og så er det at man helst ikke skal have for mange byer med 3 kuber, da det jo nu er de samme byer, der kommer igen!

Hvis man spiller med krisekortene (som er en af de største forskelle fra originalen, da de ikke findes der), er det også når man trækker spillerkort, at man kan risikere at få en krise. Krisekortene er kort, der gør et eller andet dårligt enten nu og her, eller indtil næste krisekort trækkes. Reglerne tilråder at spille uden, indtil man har lært spillet, og så kan man tilføje det antal man synes, for at justere sværhedsgraden.

Og sådan fortsætter spillet egentlig bare, indtil man enten har fundet en kur til alle 3 sygdomme (spillet vindes så øjeblikkeligt), eller taber på en af de følgende måder:

Udbrudsmarkøren når frem til dødningehovedet (4 udbrud).
Man løber tør for sygdomskuber i en farve.
Man løber tør for spillerkort at trække.

Samarbejde er nøglen

For at vinde i Pandemic Hot Zone North America, skal man (ligesom i alle de andre Pandemic spil) samarbejde for at have en chance for at vinde. Man kan selvfølgelig godt satse på at være heldig, og trække de rigtige farver bykort, og så bare rejse rundt og fjerne sygdomskuber, men ideen er at man skal bytte kort (vidensdele) for at få de kort, man skal have for at lave kure. Her kommer de 4 roller også ind, for de har hver nogle egenskaber, der kan hjælpe holdet – doktoren fjerner f.eks. alle kuber i en farve når han behandler sygdomme, koordinatoren kan flytte med de andre spillere (og meget vigtigt: flytte en spiller direkte hen til en anden spiller, hvilket er voldsomt lækkert ift. at vidensdele), og forskeren kan give bykort til de andre spillere, uden at det behøver at være den by de står i (de skal dog stadig stå i samme by).

Det er også en god ting at få lavet kurene så hurtigt som muligt – at have en kur til en sygdom giver nemlig den fordel, at man fjerner alle kuber i den farve, når man tager handlingen at behandle sygdomme (og doktoren bliver opgraderet til at fjerne alle kuber i den farve, så snart han går ind i en by!). Det hjælper utroligt meget ift. at holde sygdommene nede på et niveau, hvor man kan koncentrere sig om at lave kure. Spillet bliver nemlig hurtigt en balancegang mellem at holde antallet af kuber nede for at undgå udbrud, og at rejse rundt og vidensdele, så man kan få lavet de tre kure.

Spillet lægger op til at holdet samarbejder om alle spilleres ture, men kan man ikke blive enige om hvad man skal gøre, er det spilleren, der har tur, der selv bestemmer hvad han/hun gør.

Forskelle fra originalen

Kender du allerede det originale Pandemic, og overvejer om du også skal have Hot Zone North America i samlingen, kommer her en hurtig opsummering over forskellene:

Kun 3 sygdomme i stedet for 4.
Andet antal kort til alt:
- Andet antal kort til hver i opsætningen.
- Max 6 kort på hånden i stedet for 7.
- 4 kort til at lave en kur i stedet for 5.
Ingen forskningsstationer at sætte (en af de største forskelle i min bog).
Kun 3 epidemier, de bruges til gengæld i alle spil.
Krisekort er tilføjet, og det er så dem man justerer sværhedsgrad med i stedet for antallet af epidemier (den største forskel fra originalen, og egentlig det eneste nye).
Sygdommene kan ikke udryddes.
Forskeren og koordinatoren er ændret en lille smule, og nogle af rollerne er ikke med.
Mindre kort at bevæge sig rundt på (derfor der ikke er ekstra forskningsstationer).

Udnyt rollerne!

Det med at hver spiller har forskellige roller, har både fordele og ulemper. Fordelen er at det giver hver spiller forskellige måder at hjælpe gruppen på, og at hvis man ikke er 4 spillere får det spillet til at udvikle sig forskelligt, efter hvilke roller man har med. Ulempen kan være at nogle spillere kan blive reduceret lidt til et værktøj for gruppen. Forskeren, der kan give byer væk uden at det er byen hun står i, kan f.eks. godt blive ”tvunget” lidt til bare at rejse hen til bestemte andre spillere og give sine byer fra sig, hver gang hun har tur. Det hjælper gruppen enormt meget, men man kan godt føle at man ikke har mange valg at foretage i sin tur, fordi der er nogle handlinger, der klart er bedst.

Det synes vi dog ikke gør så meget, men man skal så sørge for at alle er med i alles ture – på den måde formindsker man ulempen ved måske ikke at have så mange meningsfyldte valg i sin egen tur. Vi synes at når Pandemic er bedst, er man et hold, der bare styrer et antal roller, og ikke så meget 2-4 individuelle spillere, der skal få det til at fungere sammen med hver sin rolle.

Men her er også faldgruben ved samarbejdsspil – en ”alfaspiller” kan godt risikere at tage kontrollen, og gøre de andre lidt til statister. Det er også noget man virkelig skal tænke over, hvis man som erfaren Pandemic-spiller skal spille det med nye spillere – de kan hurtigt få fornemmelsen af at de ikke er ret meget med, hvis man ikke passer på. Den fælde er vi selv faldet i, og det kan godt være at man skal tænke over at træde lidt tilbage og lade de nye spillere tage nogle valg, selvom man selv kan se at der måske er noget andet der er bedre.

Hvis det så koster et tabt spil, er det bedre end at tabe potentielt nye spillere på gulvet! En vigtig ting man skal huske, er at det egentlig er lige meget hvor mange sygdomskuber, der ligger på brættet, så længe de ikke giver udbrud, eller der er fare for at løbe tør for en farve. Man behøver altså ikke bruge en masse handlinger på at fjerne kuber, hvis det ikke er nødvendigt for at vinde spillet. Når først der har været en epidemi, kan man regne sig frem til de byer man kan ignorere, da man ved hvor mange gange de kan komme igen – så hvis en by har én kube på sig og der har været 2 epidemier, kan den altså højst komme 2 gange mere, og er ikke i fare for at gå i udbrud, medmindre den får en kube fra et andet udbrud. Det hjælper også meget, så man kan bruge sine handlinger så effektivt som muligt.

Vores indtryk og bedømmelse

Pandemic Hot Zone North America føles, når man kender og elsker det originale Pandemic, mest som ”Pandemic Light”. Der er ikke så mange ting, der er anderledes end originalen, andet end at alting er i mindre skala (3 sygdomme i stedet for 4, mindre kort at bevæge sig rundt på osv.). Det gør at vi nok ikke kommer til at finde det frem så tit herhjemme, men pga. dets mindre fysiske størrelse (både æsken og pladsen på bordet), er det ideelt som rejseudgave, og det vil helt sikkert blive et fast indslag i campingvognen og på sommerhusture.

En fordel er dog at det, udover at fylde mindre, også er hurtigere at spille end originalen (det er opgivet til 30 minutter i stedet for originalens 45, men vi bruger ofte en times tid på originalen, hvor de 30 minutter passer ret godt til Hot Zone North America), så hvis vi skulle ske at få helt vildt lyst til at spille Pandemic, men ikke har så meget tid, kan det godt være at vi finder Hot Zone North America frem herhjemme også. Jeg kan dog godt lide krisekortene, og ville ønske at de var med i originalen også. Var det ikke for at det ikke kan lade sig gøre pga. de mindre fysiske kort, kunne jeg godt finde på at tage dem med, når vi spiller originalen.

En af fordelene ved at man samarbejder om alles ture, er at man sagtens kan spille med flere roller – eller færre – end der er spillere. Vi har spillet Pandemic en del bare os to herhjemme, og vi kan bedst lide at tage en tredje rolle med. Vi synes at 3 eller 4 giver det bedste spil, hvor man med 2 lidt mangler nogle af specialevnerne. Dette gælder også for Hot Zone North America, hvor vi har prøvet det med 2 og 3 roller, og selvom begge dele fungerer, synes vi det er bedst med 3.

Hvis man har originalen i forvejen, kan Pandemic Hot Zone North America blive en fin rejseversion eller lynversion til når man ikke har tid til det fulde spil. Hvis man ikke har Pandemic i forvejen, vil jeg personligt anbefale originalen først, da der er lidt mere indhold i det, men hvis man er nervøs for at det kan blive for overvældende, kan man starte med Hot Zone North America, da det er lidt simplere end originalen, men stadig føles fuldstændig som Pandemic – og det er altså et rigtigt godt spil, jeg er kun lidt forbeholden, fordi jeg er så glad for originalen. Hot Zone føles lidt for meget som originalen i light-udgave, til at den rigtigt kommer til at presse den gamle af bordet herhjemme. Havde jeg aldrig prøvet originalen, ville jeg synes det var et fantastisk spil – nu er det ”kun” rigtigt godt.

- Kim Larsen