Ordet Fanger spilanmeldelse

Alder: Anbefales fra 10 år | Spilletid: ca. 20-30 min. | Spillere: For 3 - 6 deltagere

"Ordet Fanger er et sjovt selskabsspil. Det gælder om at være hurtig med et svar og selvom et svar kan være simpelt, så kan det være svært at få ordet sagt, for når den anden spiller det før en selv? Det giver anledning til sjove svar, som intet har med emnet at gøre og så er der gode fælles grin..."

Om Ordet Fanger selskabsspillet

Tænk! Råb! Grin! Har du nogensinde tænkt på, at din hjerne er fyldt med alle mulige slags underlige oplysninger? Sangtekster, sportshold, parfumebrands … Og så videre!

Normalt ville det være let at nævne en hunderace, en karakter fra en bog, eller en tv-karakter fra 80'erne, men når din hjerne er under pres, bliver det en sjov udfordring i det selskabelige familiespil Ordet Fanger!

Pas på og vær hurtig - for din tur kan begynde når som helst!!! Ordet Fanger-selskabsspillet vandt i 2014 Guldbrikken-prisen for "Årets Selskabsspil" og blev i 2015 kåret til det bedstesælgende Familiespil af Index Retail.

Spillets indhold

Spillet leveres i en flot æske der indeholder 92 spillekort, som deler 8 forskellige symboler, samt 8 jokerkort. Spilleregler med følger også på dansk.

Spillereglerne

Reglerne består af en enkelt side, med tekst og illustration på begge sider. De virker som meget tekst, men de er hurtig læst igennem og nemme at forstå.

Sådan spiller du Ordet Fanger

Ordet fanger er et spil som er ganske ligetil. Der er 9 steps der skal følges:

1. Trækbunkerne: Spillerne sætter sig i en runkreds, hvis muligt, og ellers overfor hinanden. Tag 1 sæt spillekort fra æsken og bland dem. Del herefter kortene op i to bunker med bagsiden opad og placér dem midt på bordet.

2. Spillet begynder: Spilleren der blandede kortene tager den første tur. Spilleren trækker et kort fra én af bunkerne og vender det hurtigt om foran sig med forsiden opad, så alle spiller kan se det. Kortet viser tekst og et symbol.

3. Spilbunkerne: Alle spillere trækker et kort med urets retning og placerer det foran sig. Det fortsætter indtil symbolerne på to af spillernes kort matcher. Hvis en spiller trækker et kort og dets symbol ikke matcher de andre, fortsætter turen til næste spiller. Der skal kun være ét synligt kort foran spillerne, så har man allerede et kort foran sig, så ligges dette ovenpå. Dette bliver ens egen spille bunke.

4. Dueller og pointbunker: Når symbolerne på to spillers kort er ens, starter en duel. En duel går i al sin enkelthed ud på, at man skal komme med et rigtigt eksempel på en person, sted eller ting, der passer til modstanderens kort, før modstanderen kan gøre det samme med dit kort. Den spiller, der først får sagt et rigtigt svar, vinder altså duellen. Vinderen tager taberens øverste kort og placerer dette med forsiden ned i deres separate pointbunke. Vinderens øverste kort bliver på sin plads.

5. Kaskade: Taberens øverste kort viser muligvis et nyt øverste kort. Og det er her det gælder om at være hurtig. EN ny duel kan finde sted mellem to nye spillere. Der trækkes altså ikke nye kort, hvis der fortsat er nye dueller.

6. Efter en duel/kaskade: Når en duel er ovre, så fortsættes der med at trække nye kort i urets retning.

7. Jokerkort: En duel kan også opstå, hvis der bliver trukket et jokerkort. Hvis sådan ét trækkes, skal det placeres med forsiden op mellem trækbunkerne. Et jokerkort kan vise to forskellige symboler. Hvis de to symboler er i spil skal de to spillere i duel.

8. Efter der er trukket et jokerkort: Alle spillere skal holde udkig efter dueller, som opstår som følge af to symboler, der er ens på deres spillekort eller fordi symbolerne på et jokerkort dikterer det. Der kan kun være et jokerkort i spil af gangen. Trækkes der et efterfølgende, skal der trækkes igen.

Sådan vinder du

Når begge trækbunker ikke har flere kort, slutter runden. Den spiller, der har flest point i sin pointbunke vinder spillet. Det er muligt at fortsætte spillet, da der er 3 bunker af kort.

Hvad synes jeg om spillet?

Ordet Fanger er et sjovt selskabsspil. Det gælder om at være hurtig med et svar og selvom et svar kan være simpelt, så kan det være svært at få ordet sagt, for når den anden spiller det før en selv? Det giver anledning til sjove svar, som intet har med emnet at gøre og så er der gode fælles grin.

Det er lidt utydeligt med jokeren om den fortsætter efter den er blevet brugt. Man kan gøre begge dele.

Spillet minder på mange måder om det gamle spil ’Send aben videre’, hvor det også gælder om at være hurtig og kan sige et sted, en ting osv. hurtigere end sin modtander.

Ordet Fanger er et spil man kan gå til og fra, hvis man er samlet til hyggelige stunder med familien eller vennerne. Det er et hurtigt spil, når man ikke har så meget tid, men gerne lige vil have et slag spil alligevel.

- Christina Zamora Bugge

Anmeldelse af spilCategory_anmeldelse af spilCompeto

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen