Woodtoy Aktivitetscenter anmeldelse
Produktet er desværre udgået af Legebyen's sortiment.
Vi har dog mange andre spændende varer på Legebyen.dk!

Alder: Anbefales fra 12 mdr under voksen opsyn! | Fremstillet af birke krydsfinér, fra bæredygtig skovdrift

"Den er i en virkelig god og holdbar kvalitet og de mange forskellige aktiviteter er noget, som fanger børns interesse og fastholder dem i legen i længere tid ad gangen..."

Skub, rul, snur, titte bøh...

Skub, rul, snur, titte bøh! Der er et hav af forskellige sjove muligheder med dette aktivitetscenter fra Woodtoy.

Aktivitetscentret anbefales fra 3 år - Men kan sagtens bruges til de helt små børn også - dog under opsyn fra en voksen!

Mangler I underholdning til legeværelset, dagplejen, vuggestuen eller legehjørnet i stuen, så er dette store aktivitetscenter i træ måske lige det I står og mangler.

Materiale: Kraftig birke krydsfiner.

Mål: 120 x 120 x 77 cm.

Centeret er selvfølgelig også CE-mærket.

Pakken ankommer

Aktivitetscenteret ankom med fragtmand, i en meget stor papkasse, som var rimelig tung.

Jeg var meget spændt på, hvor meget der skulle samles, men det var heldigvis ikke ret meget. Jeg kunne sagtens samle det alene og det tog ikke mere end 10 minutter, at skrue delene sammen.

Alle skruer og værktøj er med i sættet og der er en fin og simpel vejledning.

Jeg samlede sættet udenfor i det gode vejr, men da jeg skulle løfte det tunge center indenfor, opdagede jeg, at det ikke kunne komme igennem mine smalle døre. Jeg måtte derfor skrue det fra hinanden igen og starte forfra inde i stuen. Så jeg var rigtig glad for at det ikke var svært at samle. ;)

Aktivitetscenteret er stort og fylder en del

Det vil derfor være helt oplagt i en institution eller på et legeværelse.

Sættet vil især skabe utrolig meget glæde og læring et sted hvor flere børn kan lege sammen.

Kvaliteten på sættet er rigtig god og holdbar. De forskellige dele er slebet og pudset, så man ikke får splinter i fingrene og der er mange flotte malede detaljer. Der er ingen små dele som børn kan få galt i halsen.

Det store aktivitetscenter kan hurtigt rengøres med en fugtig klud, hvis der er behov for det.

Sættet består af rigtig mange forskellige lærerige aktiviteter, som med sikkerhed vil styrke og stimulere barnets fantasi, kreativitet og nysgerrighed.

Det store sæt kan underholde barnet/børnene i rigtig lang tid, de vil bestemt ikke komme til at kede sig.

Aktivitetscenteret indeholder

Den ene plade er lavet med et stort hul med en blå ring omkring. Her vil barnet kunne styrke sin grovmotorik og koordination, ved at kravle igennem hullet og videre hen til den næste sjove aktivitet.

Den næste side har to aktiviteter, som går igen på begge sider af denne plade. Øverst er det en lang træskrue med fire møtrikker i hver sin farve. En gul, grøn, lyserød og en lilla. Disse møtrikker er lavet i træ og de kan drejes og på den måde flyttes rundt på skruen.

Nedenunder er der en jernstang med fem trækugler på, disse er også i forskellige farver. Der er en mørkeblå, rød, lysegrøn, mørkegrøn og en gul. Kuglerne kan skubbes frem og tilbage eller drejes rundt.

Ved at lege med de to aktiviteter på denne side, vil barnet styrke sin finmotorik, pincetgreb, form- og farvegenkendelse, samt hånd-øje-koordinationen.

Alt efter barnets alder, vil I også kunne øve barnet i at tælle og i at fortælle hvad de forskellige farver hedder.

Den tredje side er en zigzag labyrint. På den ene side af væggen er der på labyrinten malet bananer, en ananas, en orange fisk og en bikube med honning og på de to klodser man kan føre rundt deri, er en blå bjørn og en rød abe. Aben spiser frugt og skal derfor guides hen til frugterne og den søde bjørn spiser honning og fisk, og den skal derfor guides i den retning.

Labyrinten på den anden side af væggen, er malet som en lille by. Der er malet et hospital, en brandstation, et hus og nogle træer. De to klodser, der skal føles rundt på denne side, er lavet som en rød brandbil med en stige og en vandslange og den anden klods er en hvid ambulance.

Ved at lege med denne aktivitet, vil barnet bl.a. styrke og stimulere sin fantasi og evnen til rollelege. Hånd-øje-koordination og problemløsning vil også blive styrket, når barnet fører klodserne igennem banen, som består af forskellige udfordringer så som zigzag udfordringer.

Den sidste væg, har på den ene side et lille vindue med en grøn ramme og glasset i vinduet er gult, så det er sjovt at se igennem. Nede i gulvhøjde er der et stort spejl med en lysegrøn ramme, så selv de mindste børn der ligger på maven og leger, også kan se sig selv.

På den anden side af denne væg er det lille vindue der selvfølgelig også, på denne side er rammen orange og glasset i vinduet er selvfølgelig også gult fra denne side. ;-) Nede i gulvhøjde er der en stor snurreplade, som er rød, med et orange snurrende mønster på.

På snurrepladen sidder der et lille håndtag som barnet kan bruge, når pladen skal drejes rundt. Når pladen drejer rundt, så siger den små kliklyde.

Ved at lege med en af siderne på denne væg kan barnet bl.a. styrke sin nysgerrighed, ved at kigge igennem det gule vindue og se hvad der sker på den anden side af væggen.

Ved at barnet kigger i spejlet vil synssansen, kropsbevidstheden og lattermusklerne blive styrket, når han/hun ser sig selv eller hvis barnet laver sjove ansigter. På den måde kan barnet også styrke sin mundmotorik, det kan bl.a. gøres ved at lave forskellige bevægelser med munden og tungen.

Øverst på aktivitetscenteret, hænger der fem store træklodser på en vandret pind.

Der er en blå trekant, en orange cirkel, en gul firkant, en grøn cirkel og en rød trekant. Disse store træklodser kan bl.a. bruges til at skubbe frem og tilbage eller til at dreje rundt.

Man kan også bruge dem til en lærerig snak om farver og former, eller til at øve tallene fra 1-5.

Vores vurdering af aktivitetscenteret

Jeg har sat det store aktivitetscenter midt i stuen, så min lille søn Villads nemt kan lege med- og undersøge det.

De mange aktiviteter er meget populære og i starten betød det, at Villads kravlede rundt fra aktivitet til aktivitet, fordi han gerne vil lege med det hele på en gang.

Efter at Villads har haft god tid, til at undersøge alle aktiviteterne, så har han et par favoritter. Det er den væg, hvor der er trækugler og møtrikker på og så er det også den væg med labyrinten.

Især labyrintvæggen er et hit, der kan han virkelig sidde længe og være helt opslugt af at skubbe brikkerne rundt.

Det anbefales, at børn under 3 år, kun leger med tavlen, hvis de er under opsyn af en voksen og det er Villads selvfølgelig. Jeg er på ingen måde bekymret for at lade ham lege med den.

Den står rigtig stabilt og den vælter derfor ikke, den har ingen små dele og heller ikke nogle løse dele overhovedet.

Aktivitetscenteret har heller ingen skarpe kanter eller hjørner.

Den er i en virkelig god og holdbar kvalitet og de mange forskellige aktiviteter er noget, som fanger børns interesse og fastholder dem i legen i længere tid ad gangen.

Jeg er meget positiv over dette store sæt og det kan derfor hel sikkert anbefales til andre, om det så er til brug i privaten eller til institutionen, så skal den nok blive et kæmpe hit.

Husk, at børn lærer og udvikler sig bedst igennem leg!

- Carina Lund

Anmeldelse af legetøjCategory_anmeldelse af legetøjWoodtoy

Smid en kommentar

Alle kommentarer skal godkendes inden de blivet publiceret

Legebyen.dk anbefaler

Magna-Tiles - 100 stk. transparent. - Billede 1Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Magna-Tiles - 100 stk. transparent.
Udsalgspris799,95 kr
På lager
Se varen