Alder: Anbefales fra 0 mdr. / 3 mdr. | Materiale: Blødt gummi og plast | Mærke: Oball | Sikkerhed: CE-mærket og GSO certificeret
"Fælles for alle fire Oball produkter er at de er super nemme at have med på farten, hvor de ikke fylder meget. Bolde og rangler er super nemme at rengøre, hvilket er et kæmpe plus som småbørnsforældre - for her er det uhyre vigtigt at hygiejnen er i top! Vi har ikke noget negativt at sige om Oballs udvalg af legetøj til de allermindste - det hele er gjort så nemt og smart som overhovedet muligt for både baby og forældre!"
En anmeldelse af Oball Babylegetøjet
I anmeldelsen af Oball Babylegetøjet ser vi nærmere på Oball Rattle Bold, Oball Classic Bold, Oball FlexiLoops rangle og Oball Grasp & Teether ranglen.
Vi er lige blevet forældre til skønne, lille Malina på 6 måneder. Malina har en storebror på snart 3 år, og en af de ting, som vi husker fra hans tid som baby var, at han var meget glad for sin Oball bold.
Oball boldene er helt optimale for små babyhænder, hvor de forskellige størrelser huller i bolden hjælper baby på bedste vis til selv at udforske de spændende og farverige bolde. Vi troede faktisk kun, at det var de populære bolde, som Oball havde i deres baby sortiment, men vi blev hurtigt klogere. Oball har nemlig også forskellige rangler, som er fyldt med farver og muligheder.
Vi har fået lov til at teste nogle af de produkter fra Oball, som Legebyen tilbyder. Vi vil give dig et bedre indblik i, hvad de forskellige produkter tilbyder.
Vi har testet:
De forskellige Oball produkter er spækket med farver, som forhåbentligt ville pirre Malinas nysgerrighed. Vi kunne hurtigt mærke på Malina, at hun var meget interesseret i at undersøge de forskellige Oball produkter nærmere. Det skulle hun selvfølgelig have lov til! Vi startede med at introducere hende for den klassiske Oball bold.
Oball Classic Bold
Oball Classic Bold er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i blødt gummi uden ftalater. Bolden har en diameter på 9 centimeter. Rengøringen af bolden kan klares med en varm opvredet klud - eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal bolden lufttørre.
* Vi gør opmærksom på, at vores billeder godt kan afvige i forhold til farve og kombination, da Oball Classic Bolden sendes assorteret fra Legebyen.dk
Vi havde for år tilbage stiftet bekendtskab med den helt klassiske Oball bold. Dengang var den vi anskaffede os dog helt grøn og ikke i fire forskellige farver. Vores nye Oball Classic Bold er grøn, orange, blå og gul. Den klassiske bold giver Malina fantastisk mange muligheder for både at gribe fat om den, at vride den og at hive i den. Når Malina til sidst slipper sit greb om bolden, er det helt uden, at bolden har mistet sin runde og lette form.
Malina kunne få rigtig lang tid til at gå ved at sidde med fingrene i de huller, der er i bolden. Hun kunne samtidig sidde og massere gummerne og vifte rundt med bolden. Nogle gange endte det med, at bolden kunne ryge langt ude for hendes rækkevidde. I en sådan situation er det godt at have en storebror, der elsker at hjælpe til og kredse om legen med sin lillesøster.
Vi begyndte hurtigt at kaste bolden op i luften - til store smil og grin fra Malina. Bolden blev også rullet imellem storebror, far og mor, der sad med Malina. Det var en leg, der også medførte store smil og heftige armbevægelser fra Malinas side. Den klassiske Oball bold er præcis, som vi husker den - super simpel men med et hav af muligheder.
Oball Rattle Bold
Oball Rattle Bold er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i blød plast uden ftalater. Bolden har en omkreds på 9 centimeter. Rengøringen af bolden kan klares med en varm opvredet klud eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal bolden lufttørre.
* Vi gør endnu en gang opmærksom på at vores billeder godt kan afvige rent farvemæssigt, da Oball Rattle bolden sendes assorteret fra Legebyen
Vores nye Oball Rattle Bold var helt grøn. 3 af hullerne i bolden er fyldt ud med små gennemsigtige kapsler, som indeholder fem små kugler i forskellige farver. På rigtig mange måder kunne man være tilbøjelig til at sige, at det stort set er det samme produkt, som den klassiske Oball Bold. Det er det på sin vis også - og så alligevel ikke helt.
Vi har nemlig haft to helt forskellige oplevelser med boldene. Det er ret interessant, da vi før vores test af de to bolde ikke havde en chance for at finde ud af, hvordan vores datter ville reagere på nogen af boldene. Vi fandt hurtigt ud af - efter at have introduceret Malina for Oball Rattle Bolden - at hun havde en helt anden tilgang til den. Her var der nemlig små kugler tre forskellige steder på bolden, og de trillede rundt i deres respektive kapsler blot ved en lille berøring af bolden. De små kugler var absolut spændende og noget, som Malina brugte lang tid på at observere.
Malina var rigtig glad for at gribe fat i bolden og ryste den så meget, som hun nu kunne. Det gav en rigtig god lyd fra de små kugler i kapslerne, som bestemt havde fanget Malinas interesse. Bolden blev (selvfølgelig) også ført op til Malinas kløende gummer og udforsket godt og grundigt.
Oball FlexiLoop Rangle
Oball FlexiLoop rangle er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i ftalat-fri gummi/plastik. Rengøringen af FlexiLoop ranglen kan klares med en varm opvredet klud - eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal ranglen lufttørre.
FlexiLoop ranglen byder på et væld af farver, former og overflader. Ranglen består af fire håndtag, som er lavet i Oballs meget genkendelige design. Designet består af en masse huller i forskellige størrelser, som er perfekte for små babyhænder at få fat i. De fire håndtag er grønne, blå, røde og orange. Ranglen består også af to glatte og 2 rillede håndtag - også i grøn, blå, rød og orange.
FlexiLoop ranglen byder virkelig op til en god massage af Malinas gummer. De forskellige overflader går virkelig ind og massere gummerne. Det helt perfekte ved FlexiLoop ranglen er, at flere af håndtagene er lange og bøjede. Det gør altså, at Malina kan komme helt ind til de bagerste og kløende gummer samtidig med, at hun har en super god kontrol over ranglen med hjælp fra det velkendte Oball design.
Når gummerne er masseret, og de ikke irriterer mere, bruger Malina god tid på at sidde og kigge på FlexiLoop ranglen. Vi tror, at det er alle de forskellige farver, der tiltrækker hendes opmærksomhed. Ranglen er samtidig meget smidig, hvilket bestemt også må være interessant for hende. Malina kan både bøje, hive og vride ranglen ligesom hun vil - helt uden at gå på kompromis med ranglens funktioner.
Oball Grasp & Teether Rangle
Oball Grasp & Teether rangle er anbefalet fra +0 måneder og er produceret i ftalat-fri gummi/plastik. Rengøringen af Oball Grasp & Teether ranglen kan klares med en varm opvredet klud - eventuelt med en mild sæbe. Herefter skal ranglen lufttørre.
Grasp & Teether ranglen har sit populære Oball design i midten, hvilket gør det nemt og håndgribeligt for små babyhænder at have godt fat i ranglen. På ranglen er der fire håndtag, der også kan fungere som fantastisk massage for gummerne - to med et nopret mønster og to med et groft rillet mønster. Ranglen byder på en masse farver, som eksempelvis grøn, blå, orange og gul.
Hvor er det smart! En bidering og en rangle i ét produkt. Vi var meget imponerede allerede inden Malina havde taget ranglen i brug. Malina tog imod den præcis, som vi havde forventet. Hun har to måder at gribe ranglen på - enten holder hun godt fast i det populære Oball mønster i midten af ranglen, ellers holder hun om to af de fire håndtag.
De forskellige håndtag - som også fungerer som god massage til Malinas gummer - blev alle studeret nøje. Malina mærkede de forskellige overflader med både hænder og gummer. Hun så rigtig tilfreds ud efter at have gumlet godt på Grasp & Teether ranglen, og det synes vi er en succes. Vi er meget positive over, at vi her får to ting i ét produkt. Det betyder for os, at vi skal bruge mindre plads på opbevaringen, og at Malina kan få dobbelt så stor glæde af ranglen.
Vores vurdering af Oball's produkter til de helt små
Vi kendte en smule til Oball mærket i forvejen, og vi havde derfor store forventninger til deres forskellige babyprodukter. Vi må indrømme, at den klassiske Oball stadig kan noget og er blevet brugt super meget herhjemme. Malinas storebror har fundet en fantastisk glæde og lyst til at lege med sin lillesøster - netop med hjælp fra den klassiske Oball Bold og Oball Rattle Bold.
Her kan de sammen med os lege forskellige lege. Vi kan trille boldene, og vi kan kaste boldene. Det er
fantastisk, at Oball boldene skaber så stor en glæde herhjemme på tværs af aldersgrupper.
Rangler vidste vi i første omgang slet ikke Oball lavede, så her blev vi absolut positivt overraskede. Ranglerne har budt på et væld af farver, overflader og muligheder generelt. Vi har kunne mærke på Malina, at ranglerne har haft den funktion - vi mener en rangel skal have - nemlig at være underholdende og fantastisk god til de små gummer.
Fælles for alle fire Oball produkter er at de er super nemme at have med på farten, hvor de ikke fylder meget. Bolde og rangler er super nemme at rengøre, hvilket er et kæmpe plus som småbørnsforældre - for her er det uhyre vigtigt at hygiejnen er i top! Vi har ikke noget negativt at sige om Oballs udvalg af legetøj til de allermindste - det hele er gjort så nemt og smart som overhovedet muligt for både baby og forældre!
- Camilla Jakobsen